Lederens trivsel

Undersøgelsen af ledernes trivsel i tal

Ledernes psykiske arbejdsmiljø er dårligt

• 21 % af lederne i hovedstaden vurderer, at deres arbejdsmiljø er dårligt eller meget dårligt.
• 18 % af lederne i Sydjylland svarer, at det psykiske arbejdsmiljø er dårligt.
• 20 % af lederne i Midtsjælland mener, at de har dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Lederne er utrygge ved strukturforandringer

• 80 % af lederne i Storkøbenhavn er utrygge ved strukturforandringer.
• 73 % af lederne i Nordsjælland oplever, at omstruktureringer fylder og er en stressfaktor.
• 52 % angiver, at usikkerheden gør det svært at være en god leder.

Lederne er stressede

• 45 % af lederne i Nordsjælland føler sig stressede.
• 64 % af lederne i Midtsjælland føler sig helt eller delvist stressede.
• 32 % af lederne i Sydjylland føler sig i høj grad stressede.

Lederne er udbrændte

• 10 % af dagtilbudslederne oplever at være udbrændt, mens hver fjerde oplever det delvist ifølge en stor FTF-undersøgelse.
• 36 % af lederne i Sydjylland får i mindre grad energi og arbejdsglæde i jobbet.

Uvidenhed frustrerer

• 50 % af lederne i hovedstaden oplever, at kommunalpolitikerne ikke kender til hverdagen og de reelle problemer i institutionerne.

Lederne mangler ledelse

• 34 % af lederne i Midtsjælland oplever støtten fra nærmeste leder som svag.
• 54 % af lederne i Nordsjælland mener, at mere samarbejde mellem ledere og forvaltning vil gøre hverdagen bedre.

Kontrol og registreting fylder

• 56 % af lederne i Nordsjælland angiver, at administrative opgaver fylder mere end de ledelsesmæssige opgaver.
• 33 % mener, at de bruger for meget tid på kontrol og registrering.

Kortlægningen er baseret på en større landsdækkende FTF-undersøgelse om psykisk arbejdsmiljø samt flere lokale spørgeskemaundersøgelser i BUPL’s lokale lederforeninger.

Ledernes trivsel halter

De pædagogiske leder er generelt glade for deres arbejde. Men ofte er de også pressede og stressede, og mange føler sig udbrændte.Det er baggrunden for, at Lederforeningen i BUPL har fået kortlagt udfordringerne og lokaliseret ledernes seks største problemer med det psykiske arbejdsmiljø.

Kortlægningen viser, at ledernes trivsel især påvirkes negativt af tvivl om lederrollen, mængden af krav og opgaver samt konstante nye påfund fra forvaltningerne. Samtidig er politikernes manglende viden om dagligdagen i institutionerne kilde til stor frustration, ligesom usikkerhed om jobsituationen er.

Meningsløse projekter

Især de to sidste problemstillinger er så markante i en ny undersøgelse blandt ledere af daginstitutioner, SFO’er, fritidshjem og klubber i Storkøbenhavn, at de overrasker formand for BUPL Storkøbenhavn Michael Egelund.

»Jeg var klar over, at der selvfølgelig har været usikkerhed og utryghed, fordi ledelserne er skrumpet ind. Men at lederne vurderer så massivt, at politikerne ikke er klar over, hvad de arbejder med ude i institutionerne, det havde jeg ikke forudset,« siger Michael Egelund, som i den grad savner anerkendelse og respekt for området.

»Jeg oplever en enorm bekymring, som er fremprovokeret af, at det øverste forvaltningsniveau sætter projekter i gang og formulerer målsætninger, selv om de ikke har et ordentligt kendskab til institutionerne. Så kommer man til at forstyrre nogle mennesker, som er i gang med noget vigtigt. Vores pædagoger og ledere oplever ofte, at der bliver sat projekter i gang, som ikke bliver til noget, eller som ikke har betydning for arbejdets kvalitet andet end at fylde på den digitale hyldemeter,« kritiserer formanden for BUPL Storkøbenhavn.

Stress trods tilfredshed

Kritikken bakkes op af en spørgeskemaundersøgelse fra BUPL Nordsjælland om ledernes psykiske arbejdsmiljø. Her oplever svarpersonerne, at nye projekter, opgaver og krav konstant skyller ind over de pædagogiske institutioner. Og det presser lederne.

En siger for eksempel sådan i undersøgelsen: “Jeg føler hele tiden, jeg halter bagefter og skal tage personalet mere og mere væk fra børnene for at arbejde med at implementere nye tiltag.” Mens en anden leder konstaterer, at “der sættes alt for mange skibe i søen på samme tid.”

»Overordnet konkluderer vores undersøgelse, at de pædagogiske ledere i Nordsjælland på den ene side er godt tilfredse og ser frem til at gå på arbejde. Men de er samtidig hårdt pressede af mange opgaver og dokumentationskrav. Hver femte ledte efter nyt job, og i nogle kommuner var det næsten halvdelen. Det er mange,« konstaterer Britta Leth Madsen, der er lederkonsulent i BUPL Nordsjælland.

Lederformand: Forvaltning må ændre sig

Selv om lederne siger i næsten alle undersøgelser, at de er rigtig glade for deres job, er formanden for Lederforeningen i BUPL, Sanne Lorentzen, bekymret for deres psykiske arbejdsmiljø.

»Mange ledere sover dårligt om natten og har følgesygdomme som stress,« siger hun. »Noget af det, der stresser meget, er, at der hele tiden kommer så mange nye mål fra kommunerne. Så skal de for eksempel arbejde med inklusion, miljø og børnepolitik, og hver gang skal de rapportere tilbage. Der er ofte ikke meget plads til, at medarbejderne ser på, hvilke mål der er gode for børnegruppen lige nu. Det kan godt være, at det er et vilkår, men når nu der samtidig laves så mange nye strukturer, og lederne ikke trives med det, så siver det ned gennem systemet og påvirker kvaliteten i arbejdet med børnenes udvikling,« forklarer lederformanden og påpeger en stor udfordring i kommunerne:

»Ofte oplever jeg, at forvaltningerne ikke er klar til at lede de nye strukturer, de har skabt. De gør, som de plejer. Derfor støder lederne på de forskellige niveauer sammen, og der opstår gnideri. En forvaltning, som får et nyt system og hierarki, er også nødt til at ændre sig,« siger Sanne Lorentzen.

Derfor har Lederforeningens formand gennem længere tid forklaret Børne- og Kulturchefforeningen, at de må blive mere tydelige og afklarede på, hvad de forskellige ledelsesniveauer skal understøtte, og hvad forvaltningerne forventer af deres ledere.

Mere inddragelse, tak

En undersøgelse af ledernes psykiske arbejdsmiljø fik sidste år lederforeningen i BUPL Sydjylland til at råbe højt om behovet for leder-APV og bedre uddannelse af lederne. Med undersøgelsens konklusioner i hånden har fagforeningen inviteret sig selv til møder i forvaltningerne i et forsøg på at forbedre ledernes forhold.

»Vi taler især om, at nogle kommuner skal være bedre til at inddrage deres ledere, inden beslutningerne bliver truffet,« siger sekretariatsleder Iver Veiersø Iversen.

»Vilkårene er strammet lidt til. Der stilles store krav til lederne samtidig med de store forandringer, omstruktureringer, nedskæringer og nye opgaver. Og så tror jeg, at nogle kommuner har undervurderet behovet for at kompetenceudvikle til de nye roller. Det at forstå sin rolle i en ny organisation, det tager tid,« forklarer sekretariatslederen fra Sydjylland.

Ikke tid til netværk

Han bakkes op af BUPL’s ledelseskonsulent Mikael Wennerberg Johansen. »Der er generelt et pres på lederne om at levere mere for mindre eller i det mindste det samme for mindre. Og i den samme sætning siger de: ’Men sådan er det jo’ og ’Det skal vi håndtere. Punktum.’ Nogle ser det som en udfordring, men for andre bliver det ad åre et problem.«

Helle Ebsen, der er leder-TR i BUPL Århus, nikker især genkendende til problematikken med at få tiden til at slå til for lederne. Og derfor er der ofte mange tomme stole, når fagforeningen holder netværksmøder for de lokale ledere.

»Lederne mangler konstant tid. Noget af det, som påvirker lederne, er den her trend med, at alle problematikker skal løses ved, at ledere bare leder lidt bedre. Men måske handler det i virkeligheden om, at der bare ikke er tid nok til at få hverdagen til at hænge sammen. For mig at se er lederne for pressede, når de ikke kan tilgodese den lederopgave, det også er at komme ud og møde lederkolleger. Det er vigtigt, at lederne mødes, så de kan inspirere hinanden og få løst ting ved at snakke eller delt metoder og redskaber,« siger Helle Ebsen.

Netværk styrker trivsel

I TeamArbejdsliv, der er eksperter i psykisk arbejdsmiljø og står bag kortlægningen af ledernes seks største udfordringer, lyder konklusionen netop, at stærke netværk styrker trivslen.

»Netværk kan være et sted, hvor lederne kan støtte og inspirere hinanden,« siger arbejdsmiljøkonsulent Eva Thoft.

»Det handler om at være sammen med fagfæller, hvor man mere frit kan diskutere sine problemer, kan finde støtte, hjælpe hinanden med at prioritere og sammen prøve at skabe et ordentligt arbejdsmiljø i stedet for at sidde og være alene med det. Det kræver dog, at man fokuserer på at opbygge et netværk, hvor man har tillid til hinanden,« konstaterer Eva Thoft.