Ledelse på spil: Hvordan leder du forskellige generationer?

En tvivlsom sygemelding pr. sms og uenigheder i personalegruppen om vigtigheden af forældresamarbejde er nogle af de situationer, som en pædagogfaglig leder skal tage stilling til i denne episode af podcastserien 'Ledelse på spil'.
Ung kvinde og mand i samtale
Skal forskellige generationer af pædagoger behandles forskelligt? Det skal en pædagogfaglig leder tage stilling til i denne episode af podcastserien 'Ledelse på spil'.

Din unge medhjælper sender dig en sms og melder sig syg, fordi veninden har det dårligt. Dine erfarne pædagoger misser igen et personalemøde, fordi de ikke kan få mailen til at fungere på deres tablet. Og der er uenigheder mellem de unge og de mere erfarne pædagoger om, hvor meget tid man skal bruge på forældresamarbejde.

Hvordan vil du løse opgaven med at lede forskellige generationer? Det er spørgsmålet i dette dilemmafyldte spørgespil, hvor en pædagogfaglig leder føres igennem en fiktiv fortælling med virkelighedsnære ledelsesudfordringer.

Og denne gang kommer eksperten ikke fra forskningens verden, men bringer frisk viden og aktuelle overvejelser fra de nyeste generationer af pædagoger.

Medvirkende: Bettina Larsen, daglig leder af Børnehuset Troldehøj i Rudersdal Kommune, og Christoffer Jensen, pædagog

Vært: Anders Stahlschmidt

Redaktion: Ida Antvorskov

Redigering og produktion: Mikkel Prytz

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.