BUPL Samarbejdsportal
Den nye app gør det lettere for BUPL's tillidsrepræsentanter at få overblik, kommunikere og dele dokumenter med kolleger og netværksgrupper.
Hent BUPL Samarbejdsportal
Hvis du er tillidsrepræsentant, ledertillidsrepræsentant eller fællestillidsrepræsentant, giver BUPL Samarbejdsportal dig blandt andet:
- En oversigt over dine medlemmer
En oversigt over de medlemmer, du er tillidsrepræsentant for, fordelt på arbejdspladser. Oversigten vedligeholdes automatisk, og du kan se, når nye medlemmer kommer til.
- En sikker og nem chat
Du kan være i dialog med medlemmerne, din fællestillidsrepræsentant og tillidsrepræsentant-kolleger på tværs af din kommune, din fagforening og hele BUPL.
- Sikker håndtering af oplysninger.
Når du bruger BUPL Samarbejdsportal til dialog med medlemmer og kolleger, foregår kommunikationen i BUPL's løsning, hvor data håndteres under BUPL's ansvar og i overensstemmelse med BUPL's krav til databeskyttelse. Derfor anbefaler vi på det kraftigste, at tillidsvalgte bruger BUPL Samarbejdsportal frem for Messenger, WhatsApp, almindelig e-mail eller SMS, når der kommunikeres om medlemsforhold eller andre personoplysninger.
- Mulighed for at skrive gruppebeskeder.
Er du fx tillidsrepræsentant på 0-6-års området, vil du være del af en gruppechat for alle tillidsrepræsentanter og fællestillidsrepræsentanter på 0-6 års området i kommunen.
- Adgang til netværksgrupper
Her kan fællestillidsrepræsentanter sammen med faglige sekretærer og faglige konsulenter dele viden med tillidsrepræsentanterne i kommunen.
- Kommunikation med medlemmerne
Medlemmerne kan hente appen og kommunikere med dig igennem den. Medlemmerne kan også kommunikere med deres tillidsrepræsentant via Mit BUPL.
Som tillidsrepræsentant kan du derfor med fordel opfordre dine medlemmer til at hente BUPL Samarbejdsportal.
Du kan hente appen i:
- App Store (iPhone)
- Google Play (Android)
Søg på ’BUPL’ eller ’BUPL Samarbejdsportal’.
Er du ikke tillidsvalgt?
Læs om BUPL Samarbejdsportal for medlemmerBrug for hjælp?
Oplever du problemer, eller har du feedback til appen, så send en mail til portalfeedback@bupl.dk.
Hvis der er fejl i medlemsoplysninger, skal du kontakte din lokale BUPL-fagforening og få hjælp. Du finder også oplysningerne i appen.