Arbejdstid

Er du ansat på den kommunale overenskomst for pædagoger ved daginstitutioner, skolefritidsordninger og klubber mv. gælder den centrale arbejdstidsaftale, som beskrives på denne side. Bestemmelserne omfatter også selvejende institutioner.

Er du ansat som pædagog på det forebyggende og dagbehandlende område eller i særlige stillinger, bliver arbejdstidens placering fastsat efter forhandling på arbejdspladsen.

Kontakt din tillidsrepræsentant eller din lokale BUPL fagforening for flere oplysninger.

En fuldtidsansat pædagog har en højeste arbejdstid på 37 timer pr. uge.

Du kan også være ansat på et andet timetal. Du vil så være deltidsansat. Du kan som noget nyt og i en forsøgsperiode frem til udgangen af marts 2026 lave en aftale om at arbejde op til 42 timer om ugen. Kontakt din tillidsrepræsentant eller din lokale BUPL fagforening for flere oplysninger.

Bemærk, at hvis du er leder ansat på lederoverenskomsten, er du ansat uden højeste arbejdstid.

En normperiode er den afgrænsede periode, som din arbejdstid bliver planlagt ud fra. Normperioder er altid afsluttede perioder, og når normperioden slutter, eller du fratræder, skal dine timer opgøres.

Normperioden i kommunale og selvejende daginstitutioner og på klubområdet er fra 1. januar 2025 på minimum seks måneder. (tidligere var normperioden typisk 4 uger eller månedsnorm).

I mange kommuner er der aftalt andre normperioder af op til 12 måneders varighed.

For pædagoger ansat på skoler og i skolefritidsordninger er normperioden på et år. Her følger man skoleåret (1. august - 31. juli).

Har du i normperioden arbejdet færre timer end din norm, så vil du ikke ”skylde” timer ved den nye normperiodes begyndelse. Det er nemlig alene din leders ansvar at planlægge dig med det antal timer, du er ansat til. 

Ved fratræden skal du også have opgjort din norm. Og du kan heller ikke blive trukket i løn, hvis du har arbejdet færre timer end din norm. 

Har du arbejdet flere timer end din norm, skal timerne udbetales som overarbejde (se nedenfor). 

Overarbejde bliver opgjort ved udløb af din normperiode, eller hvis du fratræder.

Overarbejde er alle de timer, du har arbejdet udover din egen norm. Det gælder uanset, om du er ansat på deltid eller fuldtid.

Overarbejde skal afspadseres eller udbetales med tillæg af 50%. 

Hvis din arbejdstid bliver reguleret i normperioden, er der ikke tale om overarbejde. Det gælder for eksempel, hvis du en dag må blive og tage en lukkevagt, og i stedet holder de overskydende timer som frihed i ugen efter.

Husk altid at have en dialog med din leder eller tillidsrepræsentant, hvis du er i tvivl om dit timeregnskab.

Overarbejde skal som udgangspunkt altid afspadseres, og dette skal ske i den efterfølgende normperiode. 

Er det ikke muligt at afspadsere, skal timerne udbetales. 

Det er altid en god idé at få en aftale med din leder om, hvornår din afspadsering skal afholdes, ellers kan din leder varsle afspadseringen til afholdelse. 

Det er muligt at få aflyst en afspadseringsdag, hvis driften for eksempel ikke kan hænge sammen. Så hvis du vil være helt sikker på at kunne holde fri, skal du bruge en feriedag. 

Bliver du syg, inden din afspadsering påbegyndes, har du ret til at holde afspadseringen på en anden dag. 

• Alle har ret til pauser af passende længde i løbet af en arbejdsdag. Det gælder uanset arbejdsdagens længde.
• Pauser op til ½ times varighed er en del af din arbejdstid, så længe du ikke forlader arbejdspladsen og står til rådighed - dvs. at du kan træde til, hvis der er brug for din hjælp.
• Det er almindelig praksis, at du holder en spisepause på 29 minutter.
• Der kan ikke holdes møde eller planlægges med opgaver i din pause.
• Der er ikke regler for, hvor mange pauser, du kan holde, eller hvornår du må holde dem. Det aftales på den enkelte institution.
• Pauser er hvileperioder og kan som udgangspunkt ikke placeres i begyndelsen af arbejdstiden eller lige før du går hjem.