Urskive

Arbejdstid

Arbejdstiden for pædagoger er reguleret gennem en central aftale mellem BUPL og KL. Herudover kan der gælde lokale aftaler for din kommune eller institution. Er du privatansat gælder særlige regler.

Aftaler om arbejdstid

Er du ansat på overenskomsten for pædagoger ved daginstitutioner, skolefritidsordninger og klubber mv. gælder den centrale arbejdstidsaftale, som beskrives på denne side.

Er du ansat som pædagog på det forebyggende og dagbehandlende område eller i særlige stillinger, bliver arbejdstidens placering fastsat efter forhandling på arbejdspladsen.

Det skal du vide om dit timetal

En fuldtidsansat pædagog har en højeste arbejdstid på 37 timer pr. uge.

Du kan også være ansat på et andet timetal. Du vil så være deltidsansat.

Bemærk, at hvis du er leder ansat på lederoverenskomsten, er der ingen højeste arbejdstid.

Din arbejdstid planlægges i normperioder

En normperiode er den periode, som din arbejdstid bliver planlagt og opgjort inden for i forhold til mer- eller overarbejde.

I din ansættelsesaftale skal der være fastsat en normperiode på mindst 4 uger.

Normperioden kan være op til et år.

Brug BUPL

BUPL kan vejlede dig om arbejdstidsaftaler og -tillæg. Vi kan tjekke, om din arbejdstid er tilrettelagt og opgjort korrekt, og om du får udbetalt de korrekte tillæg. Kontakt derfor din lokale fagforening, hvis du har brug for hjælp

Sådan opgør du mer- og overarbejde

Hvis du er deltidsansat, er der tale om merarbejde, hvis du inden for normperioden arbejder mere end det timetal, du er ansat til.

Merarbejde giver ret til afspadsering eller afregnes med normal timebetaling i forholdet 1:1.

Hvis du arbejder flere timer end timetallet for en fuldtidsansat i normperioden, er det overarbejde.

Hvis du er fuldtidsansat, er der tale om overarbejde, hvis du inden for normperioden har arbejdet mere end det, der svarer til fuld tid.

Overarbejde godtgøres med frihed med tillæg af 50 procent – altså afspadsering i forholdet 1:1,5

Du kan kun få godkendt overarbejde, hvis det er pålagt af lederen.

Hvornår kan du afspadsere overarbejdet?

Du skal normalt have din afspadseringen for dit overarbejde inden udløbet af den næste normperiode. I modsat fald skal du have overarbejdsbetaling.

Det er i udgangspunktet din leder, der bestemmer tidspunktet for afspadseringen, men du skal have et varsel på mindst 4 døgn.

Hvis du bliver syg på en afspadseringsdag, kan du afholde din afspadsering senere.

Pauser

  • Alle har ret til pauser af passende længde i løbet af en arbejdsdag. Det gælder uanset arbejdsdagens længde.
  • Pauser op til ½ times varighed er en del af din arbejdstid, så længe du ikke forlader arbejdspladsen og står til rådighed - dvs. at du kan træde til, hvis der er brug for din hjælp.
  • Det er almindelig praksis, at du holder en spisepause på 29 minutter.
  • Der kan ikke holdes møde eller planlægges med opgaver i din pause.
  • Der er ikke regler for, hvor mange pauser, du kan holde, eller hvornår du må holde dem. Det aftales på den enkelte institution.
  • Pauser er hvileperioder og kan som udgangspunkt ikke placeres i begyndelsen af arbejdstiden eller lige før du går hjem.

Fridage og tillæg

Fridage

De kirkelige helligdage omkring påske, pinse og jul er fridage. 

Derimod er 1. maj, grundlovsdag (5. juni), juleaftensdag (24. dec.) og nytårsaftensdag (31. dec.) almindelige arbejdsdage.

Dog kan der være kommuner eller institutioner med lokal aftale eller en kutyme om ret til hel eller delvis frihed på disse dage.

Hvis nogle medarbejdere får ekstraordinær tjenestefrihed med løn den 1. maj, juleaftensdag, nytårsaftensdag eller grundlovsdag efter kl. 12.00, skal du, hvis du er på arbejde i samme institution, have tilsvarende erstatningsfri.

Hvis du arbejder grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag skal du have et ulempetillæg.

Du kan spørge din TR eller din leder, hvilke lokale aftaler eller kutymer, der gælder dig.

 

Tillæg

Hvis du er på arbejde i weekenden, på helligdage, eller arbejder fast efter 17.00, har du ret til et tillæg. Det samme gælder grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag.

Du kan læse mere om tillæg på siden ”Forstå din løn”

Ofte stillede spørgsmål

Kan min leder ændre på placeringen af min arbejdstid?

Ja, det kan hun godt.

Du har dog krav på et varsel på mindst 4 døgn.

Hvis varslet ikke overholdes, har du krav på et tillæg for de timer, der er blevet omlagt. En omlagt time er en time, hvor du ikke skulle have arbejdet, men som bliver til arbejde.

Min leder beder mig om at gå ned i tid – skal jeg gøre det?

Nej, du er ikke forpligtet på at gå ned i tid, hvis du ikke ønsker det.

Hvis din arbejdstid nedsættes af din arbejdsgiver, kræver det ifølge reglerne om vilkårsændringer, at du bliver opsagt og tilbudt genansættelse på det nye timetal.

Nedsættelse af arbejdstiden og dermed nedsættelse af lønnen er en væsentlig vilkårsændring. Det betyder, at BUPL og du selv skal høres, inden der kan træffes afgørelse.

Derfor bør du kontakte din lokale BUPL fagforening, også hvis du frivilligt ønsker at gå ned i tid, inden du indgår aftale.

Du skal være opmærksom på, at det kan have indflydelse på din ret til efterløn og på de vilkår, der gælder under efterlønnen, hvis du går ned i tid. Hvis du ikke er helt ung længere, bør du kontakte BUPL-A for at høre mere, før du går ned i tid.

Hvad betyder det, at jeg skal stå til rådighed eller have rådighedsvagt?

Begrebet rådighedsvagt eksisterer ikke i din arbejdstidsaftale som pædagog. Du er enten på arbejde, eller også holder du fri. Hvis du er blevet bedt om at være til rådighed for eksempel mellem jul og nytår, må det betyde, at du er på arbejde.

Skal jeg selv betale, hvis min institution har lukket til jul?

Juleaftensdag og nytårsaftensdag er almindelige arbejdsdage. Det betyder, at hvis institutionen holder lukket de to dage, vil du skulle holde ferie eller afspadsere. Der kan dog være nogle kommuner og institutioner, hvor de to dage er kutymemæssige fridage.

1. og 2. juledag og nytårsdag er søgnehelligdage og dermed fridage.

Dagene mellem jul og nytår er almindelige arbejdsdage. Hvis din institution holder helt lukket i dagene mellem jul og nytår, skal din leder have varslet ferie for dig og altså reserveret noget af din ferie til afholdelse i disse dage. Hvis du ikke har optjent ferie, har du forhåbentlig noget afspadsering til rådighed.

Får jeg tillæg for at deltage i koloni/lejrskole?

Ja, men der er forskellige regelsæt for deltagelse i koloni/lejrskole, afhængigt af om du er pædagog i dagtilbud eller pædagog i en skolefritidsordning/skole. Alle har ret til et ikke-pensionsgivende tillæg.

Pædagog i dagtilbud

Det er frivilligt at deltage i koloni. Der ydes erstatningsfrihed for hver dag, kolonien varer. Erstatningsfriheden udgør 7,4 timer pr. dag for fuldtidsansatte - modregnet den skemaplanlagte arbejdstid. Der gives yderligere et ulempetillæg pr. dag.

Arbejde i umiddelbar tilslutning til afrejse fra eller hjemkomst til institutionen godtgøres med frihed med tillæg af 50 %.

Pædagog i skolen

Pædagoger i skolen er forpligtet til at deltage i lejrskole/koloni. Lejrskolen/kolonien medregnes i arbejdstiden.

De første 14 timer medregnes time for time - det vil sige 1:1. De følgende 10 timer medregnes som rådighedtjeneste med en tredjedel - det vil sige 1:1/3.

Tid brugt på transport tæller med.

Der gives et ulempetillæg pr. påbegyndt dag.

Arbejde i umiddelbar tilslutning til afrejse fra eller hjemkomst til skolen opgøres som arbejdstid efter de almindelige regler.

Aftale om arbejdstidsregler

Her kan du hente aftalen om arbejdstidsregler, som er indgået mellem BUPL og KL. Den gælder for dig, der er ansat som pædagog ved daginstitutioner, klubber, skolefritidsordninger m.v.

Fandt du, hvad du søgte?

For at undgå spam, skal du godkende at du ikke er en robot.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.