Arbejdstid

Den gennemsnitlige arbejdstid for fuldtidsansatte pædagoger er 37 om ugen. Der er en central arbejdstidsaftale mellem BUPL og KL. Herudover kan der være indgået en række lokale aftaler, hvor arbejdstiden aftales for flere institutioner i kommunen eller på den enkelte arbejdsplads.

Er du ansat på overenskomsten for pædagoger ved daginstitutioner, skolefritidsordninger og klubber mv. gælder den centrale arbejdstidsaftale. Er du ansat som pædagog på det dagbehandlende område eller ansat i særlige stillinger, er du ikke omfattet af den centrale arbejdstidsaftale. Arbejdstidens placering fastsættes efter forhandlinger på arbejdspladsen.

Aftale om arbejdstidsregler for pædagogisk personale

Læs mere om arbejdstid i aftalen om arbejdstidsregler for pædagogisk personale. 

Brug BUPL

BUPL kan vejlede dig om arbejdstidsaftaler og arbejdstidstillæg. Vi kan tjekke, om din arbejdstid er tilrettelagt og opgjort korrekt, og om du får udbetalt de korrekte arbejdstidstillæg. Kontakt derfor din lokale fagforening, hvis du har brug for hjælp. 

Ofte stillede spørgsmål om arbejdstid

Hvordan er min arbejdstid?

Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen. Du kan også være ansat på et andet timetal end 37 timer. Du vil så være deltidsansat.

Er du ansat på overenskomsten for pædagoger, gælder der en central arbejdstidsaftale. Er du ansat som pædagog på det dagbehandlende område eller ansat i særlige stillinger, er du ikke omfattet af den centrale arbejdstidsaftale. Arbejdstidens placering fastsættes efter forhandlinger på arbejdspladsen. 

Bemærk, at der ingen højeste arbejdstid er for ledere ansat på lederoverenskomsten.

Hvad betyder det for min pension, hvis jeg går op og ned i arbejdstid?

Indbetalingen til din pension udgør en procentdel af din løn. Når du går ned i tid, vil der derfor blive indbetalt mindre til din pension, fordi du får mindre i løn. Det betyder, at du får mindre pension.

Ofte stillede spørgsmål om fridage

Har jeg fri 1. maj?

Nej. 1. maj er som udgangspunkt en almindelig arbejdsdag. Men selvom 1. maj er en almindelig arbejdsdag, kan der være nogle kommuner eller institutioner med en lokal aftale eller en kutyme om ret til hel eller delvis frihed.

Du kan spørge din TR eller din leder, om I har en lokal aftale eller en kutyme om ret til frihed 1. maj.

Hvis kommunen giver nogle medarbejdere ekstraordinær tjenestefrihed 1. maj, skal du, hvis du er på arbejde i samme institution, have tilsvarende erstatningsfri.

Har jeg fri grundlovsdag?

Nej, grundlovsdag er ikke en fridag. Men hvis du arbejder grundlovsdag, skal du have et ulempetillæg.

Selvom grundlovsdag ikke er en overenskomstmæssig fridag, kan der være nogle kommuner eller institutioner med en lokal aftale eller en kutyme om ret til hel eller delvis frihed.

Du kan spørge din TR eller din leder om, hvad der gælder ved dig. 

Hvis kommunen giver nogle medarbejdere ekstraordinær tjenestefrihed grundlovsdag efter kl. 12.00, skal du, hvis du er på arbejde i samme institution efter kl. 12.00, have tilsvarende erstatningsfri.

Hvad betyder det, at jeg skal stå til rådighed eller have rådighedsvagt mellem jul og nytår?

Begrebet rådighedsvagt eksisterer ikke i din arbejdstidsaftale som pædagog. Du er enten på arbejde, eller også holder du fri. Hvis du er blevet bedt om at være til rådighed mellem jul og nytår, må det betyde, at du er på arbejde. 

Skal jeg selv betale, hvis min institution har lukket til jul?

Juleaftensdag og nytårsaftensdag er almindelige arbejdsdage. Det betyder, at hvis institutionen holder lukket de to dage, vil du skulle holde ferie eller afspadsere. Der kan dog være nogle kommuner og institutioner, hvor de to dage er kutymemæssige fridage.

1. og 2. juledag og nytårsdag er søgnehelligdage og dermed fridage.

Bemærk, hvis kommunen giver ekstraordinær tjenestefrihed med løn til nogle medarbejdere på den enkelte institution juleaftensdag eller nytårsaftensdag, skal du, hvis du arbejder på de nævnte dage, have erstatningsfrihed af samme længde.
Hvis du er på arbejde de to nævnte dage, skal du derudover have et ulempetillæg. 

Dagene mellem jul og nytår er almindelige arbejdsdage. Hvis din institution holder helt lukket i dagene mellem jul og nytår, skal din leder have varslet ferie for dig og altså reserveret noget af din ferie til afholdelse i disse dage. Hvis du ikke har optjent ferie, har du forhåbentlig noget afspadsering til rådighed.

Hvad sker der, hvis min ugentlige nul-dag falder på en søgnehelligdag?

Du får ikke en hel fridag på et andet tidspunkt, men du bliver kompenseret forholdsmæssigt for de timer, du kunne have arbejdet, hvis du ikke havde haft en nul-dag i forvejen.

Ofte stillede spørgsmål om pauser

Hvad siger reglerne om pauser?

Alle har ret til at holde en pause. Det står ingen stedet beskrevet, hvornår det er passende at holde en pause.

Arbejdsmiljøloven
I Arbejdsmiljøloven står der, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Det betyder, at en leder har pligt til at sørge for, at der er rimelige forhold på arbejdspladsen, så du ikke bliver syg af at gå på arbejde. Planlægning af passende pauser vil indgå heri.

Bekendtgørelse om arbejdets udførelse
I Bekendtgørelse om arbejdets udførelse er det fastslået, at arbejdet i alle led skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt ud fra en vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.

EU-direktiv om tilrettelæggelse af arbejdstiden
EU-direktivet fastsætter nogle generelle minimumsbestemmelser for arbejdskraften i EU samlet. Der skal sikres, at den ansatte kan holde pause, hvis den daglige arbejdstid overstiger 6 timer. Bestemmelsen giver ikke en arbejdsgiver ret til at anlægge det omvendte synspunkt.

BUPL’s centrale arbejdstidsaftale
Du har som fuldtidsforsikret pædagog ret til at holde 29 minutters pause dagligt, der indgår i arbejdstiden. 

Ofte stillede spørgsmål om tillæg

Får jeg tillæg for aftenarbejde?

Ja, hvis du arbejder i en daginstitution, skolefritidsordning eller i en klub, der fast har åbent efter kl. 17.00, får du et årligt tillæg.

Tillæggets størrelse afhænger af, hvor mange timer du arbejder efter kl. 17.00. Du skal dog mindst arbejde 100 timer om året efter kl. 17.00, før du får et tillæg.

Får jeg tillæg for at deltage i koloni/lejrskole?

Ja, men der er forskellige regelsæt for deltagelse i koloni/lejrskole, afhængigt af om du er pædagog i dagtilbud eller pædagog i en skolefritidsordning/skole. Alle har ret til et ikke-pensionsgivende tillæg.

Pædagog i dagtilbud
Det er frivilligt at deltage i koloni. Der ydes erstatningsfrihed for hver dag, kolonien varer. Erstatningsfriheden udgør 7,4 timer pr. dag for fuldtidsansatte - modregnet den skemaplanlagte arbejdstid. Der gives yderligere et ulempetillæg pr. dag. 

Arbejde i umiddelbar tilslutning til afrejse fra eller hjemkomst til institutionen godtgøres med frihed med tillæg af 50 %.

Pædagog i skolen
Pædagoger i skolen er forpligtet til at deltage i lejrskole/koloni. Lejrskolen/kolonien medregnes i arbejdstiden.

De første 14 timer medregnes time for time - det vil sige 1:1. De følgende 10 timer medregnes som rådighedtjeneste med en tredjedel - det vil sige 1:1/3.

Tid brugt på transport tæller med.
Der gives et ulempetillæg pr. påbegyndt dag. 

Arbejde i umiddelbar tilslutning til afrejse fra eller hjemkomst til skolen opgøres som arbejdstid efter de almindelige regler.

Får jeg tillæg for at arbejde grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag?

Ja. Du får et ulempetillæg for arbejde efter kl. 06.00 på de nævnte dage.  

Bemærk, hvis kommunen giver ekstraordinær tjenestefrihed med løn til nogle medarbejdere på den enkelte institution, skal du, hvis du arbejder de nævnte dage eller tidspunkter, have erstatningsfrihed af samme længde. 

Hvis du er ansat under overenskomst inden for det forebyggende og dagbehandlende eller særlige stillingerskal det være aftalt lokalt, hvordan arbejdet på særlige tidspunkter honoreres. 

Får jeg tillæg, hvis jeg arbejder en lørdag?

Ja, du får et ulempetillæg, hvis du er på arbejde i tidsrummet fra lørdag kl. 06.00 til mandag kl. 06.00. 

Ofte stillede spørgsmål om overarbejde

Jeg er ansat på deltid og har arbejdet udenfor min normale arbejdstid – er det overarbejde?

Nej, men der kan der være tale om merarbejde. 

Er du ansat på deltid og arbejder mere end det timetal, du er ansat til, er der tale om merarbejde.
Omfanget af deltidsansattes merarbejde opgøres ved normperiodens afslutning.

Som deltidsansat kan du kun få overarbejdsbetaling, hvis du arbejder flere timer end timetallet for en fuldtidsansat i normperioden.

Merarbejde giver ret til afspadsering eller afregnes med normal timebetaling i forholdet 1:1.

Jeg er på fuld tid og har arbejdet uden for min normale arbejdstid. Er det overarbejde?

Nej, ikke nødvendigvis. 

Timer udenfor normal arbejdstid, for eksempel et aftenmøde, er kun overarbejde, hvis de kommer oveni dit almindelige timetal i normperioden.

Hvis din arbejdstid reduceres på et andet tidspunkt i normperioden, er det altså ikke overarbejde.

Hvis du har arbejdet mere end det, der svarer til fuld tid i normperioden, vil der være tale om overarbejde. Overarbejde godtgøres med frihed med tillæg af 50 % – altså til afspadsering i forholdet 1:1,5. Afspadseringen skal normalt gives inden udløbet af den næste normperiode. I modsat fald skal der betales overarbejdsbetaling.

Overarbejde godkendes kun, hvis det er pålagt af lederen.

Hvornår kan jeg afspadsere?

Afspadsering (eller erstatningsfrihed) er overarbejde, der godtgøres enten med frihed med tillæg af 50 procent eller med konstateret merarbejde, der godtgøres med frihed 1:1. 

Afspadsering kan derfor først konstateres ved en normperiodes afslutning (gælder både årsnorm og månedsnorm).

Afspadseringen skal gives inden udløbet af den normperiode, der følger efter den normperiode, hvor afspadseringen er optjent. Det er i udgangspunktet din leder, der bestemmer tidspunktet for afspadseringen, dog med overholdelse af reglerne i arbejdstidsaftalen.

Husk, at afspadsering skal varsles med mindst 4 døgn.

Jeg er blevet syg på min afspadseringsdag – har jeg så brugt min afspadsering?

Nej, hvis du bliver syg på en afspadseringsdag, kan du afholde din afspadsering senere.

Afspadsering er i denne forbindelse timer, du har arbejdet for meget i normperioden – merarbejde eller overarbejde – som du skal afspadsere (afvikle) i den følgende normperiode.

Ofte stillede spørgsmål om ændringer

Kan min leder ændre min arbejdstid?

Ja, det kan hun godt.

Du har dog krav på, at orientering om ændringer i din arbejdsplan sker med et varsel på mindst 4 døgn.

Hvis varslet ikke overholdes, har du krav på et tillæg for de timer, der er blevet omlagt. En omlagt time er en time, hvor du ikke skulle have arbejdet, men som bliver til arbejde.

Min leder beder mig om at gå ned i tid – skal jeg gøre det?

Nej, du er ikke forpligtet på at gå ned i tid, hvis du ikke ønsker det.

Hvis din arbejdstid nedsættes af din arbejdsgiver, kræver det ifølge reglerne om vilkårsændringer, at du bliver opsagt og tilbudt genansættelse på det nye timetal.

Nedsættelse af arbejdstiden og dermed nedsættelse af lønnen er en væsentlig vilkårsændring. Det betyder, at BUPL og dig selv skal høres, inden der kan træffes afgørelse.

Derfor bør du kontakte din lokale BUPL fagforening, også hvis du frivilligt ønsker at gå ned i tid, inden du indgår aftale.

Vær opmærksom på efterlønnen
Du skal være opmærksom på, at det kan have indflydelse på din ret til efterløn og på de vilkår, der gælder under efterlønnen, hvis du går ned i tid. Hvis du ikke er helt ung længere, bør du kontakte BUPL-A for at høre mere, før du går ned i tid.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.