Pauser
Pauser er vigtige for opgaveløsningen
En pause i arbejdstiden er et kortere eller længere tidsrum, hvor arbejdet er ophørt og midlertidig ligger stille.
Pauser er vigtige for din trivsel, helbred og for opgaveløsningen, da kvaliteten i vores arbejde falder, når vi er trætte og udmattede.
Formålet med en pause er derfor at lade op fysisk og mentalt (restituere), så du ikke bliver overbelastet og drænet af dit arbejde.
Mennesker er ikke skabt til at være i konstant aktivitet. Vi har brug for at skifte mellem aktivitet og hvile.
AT-vejledning om stor arbejdsmængde og tidspres
Det har du ret til
- Alle har ret til pauser af passende længde i løbet af en arbejdsdag. Det gælder uanset arbejdsdagens længde.
- Pauser op til ½ times varighed er en del af din arbejdstid, så længe du ikke forlader arbejdspladsen og står til rådighed - dvs. at du kan træde til, hvis der er brug for din hjælp.
- Det er almindelig praksis, at du holder en spisepause på 29 minutter.
- Der kan ikke holdes møde eller planlægges med opgaver i din pause.
- Der er ikke regler for, hvor mange pauser, du kan holde, eller hvornår du må holde dem. Det aftales på den enkelte institution.
- Pauser er hvileperioder og kan som udgangspunkt ikke placeres i begyndelsen af arbejdstiden eller lige før du går hjem.
Ovenstående gælder for alle, uanset om du er ansat i en offentlig eller privat institution.
7 gode grunde til at holde pause
- Du får større overblik og kan mere kvalificeret vurdere dine opgaver
- Du vil lettere kunne afslutte dine opgaver og samtidig være tilfreds med resultatet.
- Du får lettere ved at prioritere din tid og holde mange bolde i luften på en gang.
- Du får mere overskud til at bede om hjælp.
- Du bliver mere åben og bedre til at lytte og kan derfor bedre se nye løsninger.
- Du får lettere ved at lære nyt.
- Du får lettere ved at mærke din grænse for, hvad du kan klare, og kan derfor bedre beskrive det, der belaster dig fagligt.
Kilde: arbejdsmiljøweb.dk
Sæt pauser på dagsordenen
En sund pausekultur kræver, at ledere og medarbejderrepræsentanter går forrest og holder fast i, at der skal holdes pauser.
Det kan være en god ide at drøfte pausekultur på et personalemøde.
BUPL anbefaler, at alle arbejdspladser drøfter pauser i samarbejdsudvalget i private institutioner eller i MED-udvalget i kommunale institutioner.
Placering af den daglige arbejdstid og pauser er et af de forhold, hvor MED er medbestemmende i forhold til at fastlægge retningslinjer. Det fremgår af MED rammeaftalen §8, stk. 1.
På arbejdsmiljøweb finder I en række informations- og dialogværktøjer om pauser, restitution m.v.
Bliver din pause "sparet væk"?
Hvis du ikke får mulighed for at holde pause, fx på grund af travlhed, skal du gå til din leder, tillidsrepræsentant og/eller arbejdsmiljørepræsentant, så I kan få sat jeres pausekultur på dagsordenen.
Du kan også altid kontakte din lokale fagforening.
Her er reglerne om pauser beskrevet
BUPL's centrale arbejdstidsaftale
BUPL's centrale arbejdstidsaftale
Pædagoger har en kutymemæssigt ret til betalt frokostpause på 29 minutter dagligt. Det er beskrevet således i arbejdstidsaftalens § 6, stk. 3: "Pauser af mindre en ½ times varighed, hvorunder den ansatte står til rådighed og ikke kan forlade arbejdsstedet, medregnes i arbejdstiden. Andre pauser medregnes ikke."
Arbejdstidsaftalen beskriver ikke noget om, hvor mange pauser en pædagog skal have i løbet af en arbejdsdag eller hvornår disse pauser skal ligge. Det afhænger af mange ting, herunder institutionens rytme, hvilke opgaver, der er, hvor mange børn der er i forhold til personale, opgavernes karakter.
Arbejdsmiljøloven
Arbejdsmiljøloven
I Arbejdsmiljøloven står der, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Det betyder kort og godt, at arbejdsgiver har pligt til at forebygge, at medarbejdere bliver syge af at gå på arbejde.
I bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø er arbejdsgivers pligter i forhold til det psykiske arbejdsmiljø nærmere beskrevet, og her udpeges ’stor arbejdsmængde og tidspres’, som en af de centrale påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø.
I Vejledningen om stor arbejdsmængde og tidspres beskrives det, hvordan mangel på pauser til restitution er et af tegnene på, at der på arbejdspladsen er problemer med stor arbejdsmængde og tidspres, hvilket arbejdsgiver er forpligtet til at handle på. Det beskrives også, hvordan stor arbejdsmængde og tidspres kombineret med andre påvirkninger i form af eksempelvis høje følelsesmæssige krav i arbejdet og støj forværrer risikoen for de ansattes sikkerhed og sundhed.
Ifølge arbejdsmiljøloven er mulighed for pause til restitution således en del af et godt psykisk arbejdsmiljø, og spørgsmålet om, hvor mange pauser, den enkelte har behov for afhænger af, hvor krævende og komplekst selve arbejdet er.
EU-direktiv om tilrettelæggelse af arbejdstiden
EU-direktiv om tilrettelæggelse af arbejdstiden
I "Aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden" har de centrale parter på det kommunale arbejdsmarked - KL og Forhandlingsfællesskabet - i 1995 implementeret et direktiv, som fastsætter nogle generelle minimumsbestemmelser for arbejdskraften i EU.
Den minimumsbestemmelse, der er tale om, er reglen om, at det skal sikres, at den ansatte kan holde pause, hvis den daglige arbejdstid overstiger 6 timer. Det betyder ikke, at pædagoger kun har ret til pause, hvis de arbejder mere end 6 timer om dagen. Aftalen giver ikke adgang til at forringe de ansattes vilkår, så hvis medarbejdere via overenskomster, arbejdstidsaftaler eller kutyme allerede har adgang til at holde pause ved mindre end 6 timers arbejdstid, er dette stadig gældende.