Få en forsker

I en tid, hvor mange vil noget med pædagogik, dagtilbud og skolepædagoger, har vi mere end nogensinde før brug for at kunne forstå og formidle barndomspædagogikken som en faglighed i egen ret. 

Og der er stor inspiration at hente i den pædagogiske tradition, som vi nogle gange praler af, men som de færreste af os kender. I dette arrangement, får I anledning til at fordybe jer i jeres profession, dets traditioner, praksisser og grundlæggende værdier sammen med en af forskerne. Med afsæt i projektet ”Revitalisering af barndomspædagogikken” skaber de mødesteder, hvor I kan gå på opdagelse i nogle af de pionærer, der skabte de første børnehaver og formulerede sig om faget. Kom med på et værksted, hvor eftertanke, faglig mening og fordybelse er omdrejningspunkt.

Ved Christina Haandbæk Schmidt, docent, UCL, og Line Togsverd, docent, UC Syd.

Du kan læse mere om forskningsprojektet her

At arbejde med præstationsfrigørende pædagogik i fritidspædagogiske institutioner kan udgøre ét modsvar på mistrivsel. Når pædagoger arbejder med præstationsfrigørende pædagogik, dyrkes resonansøjeblikke, hvor fokus rettes væk fra individualisering og måling af den enkeltes præstationer og i stedet over på dannelse i fællesskaber med kreativitet, interesser og demokrati, der kan bidrage til øget trivsel. Præstationsfrigørende pædagogik er imidlertid ikke en konstant eller selvfølgelig størrelse, heller ikke hvad angår fritidspædagogisk praksis. At arbejde med præstationsfrigørende pædagogik kræver pædagogisk takt, fælles refleksion og forsatte drøftelser. 

I oplægget præsenterer forskeren analyserne fra forskningsprojektet ”Fritidspædagogikkens præstationsfrigørende rum”,  indkredser hvad der ligger i selve begrebet, hvad der kan fremme og hæmme præstationsfrigørende pædagogik og hvilke krav det stiller til den pædagogisk faglighed at dyrke den.

Ved Lea Ringskou, lektor, VIA UC. 

Du kan læse mere om forskningsprojektet her

Trivsel er på den pædagogiske dagsorden, men der er mange forståelser af trivsel i spil i forskningen og i pædagogiske institutioner. Hvilken betydning har de mange trivselsforståelser for børn og pædagoger? Med hvilke blikke vurderes børns trivsel fx gennem deres institutionsliv? Hvordan arbejder pædagoger trivselsfremmende? Hvordan kan vi definere et pædagogisk trivselsperspektiv der går på tværs i professionen, så pædagogernes stemme i det tværprofessionelle samarbejde kan styrkes?

I forskningsprojektet "Trivselsperspektiver i pædagogers profession" undersøger forskere og pædagoger fra dagtilbud, SFO og specialklasser, aktuelle trivselsforståelser og praksisser med henblik på at udvikle et pædagogisk trivselskompas, som pædagoger kan anvende til at undersøge og eksperimentere med deres trivselspraksisser. 

Oplægget vil gøre jer klogere på forskningsprojektet og invitere jer ind i arbejdet med at kvalificere dette trivselskompas, så det bliver brugbart for pædagoger i deres trivselsarbejde med konkrete børn.

Ved Anette Boye Koch, docent, og Hanne Hede Jørgensen, lektor og ph.d., VIA. 

Hvordan får forskellige forståelser af køn betydning for organisering, hverdagsliv og indretning i daginstitutionerne? Med udgangspunkt i forskningsprojektet ”Køn i dagtilbud” viser forskerne, hvordan køn kommer til udtryk i daginstitutioner, og hvordan køn kan muliggøre eller begrænse mangfoldige måder at være barn og gøre køn på.

Forskerne vil komme med bud på, hvordan forskellige perspektiver på køn kan få betydning i den pædagogiske praksis og lægge op til refleksion i den enkelte institution.

Ved Karen Prins og Kira Saabye Christensen, lektorer, Københavns Professionshøjskole.

Du kan læse mere om forskningsprojektet her

Flydende kønsidentiteter, nye familieformer og identitetspolitiske tendenser på de sociale medier skaber nye rammer for, hvordan unge orienterer, forstår og fremstiller sig selv og hvordan de markerer tilhør eller oplever mangel på samme – også i den fritidspædagogiske arena. 

Ved at anlægge normkritiske perspektiver på normstød i den fritidspædagogiske praksis kan vi blive klogere på, hvordan vi pædagogisk kan arbejde refleksivt med herskende normer som forudsætning for, at børn og unge får mulighed for at udvikle sig alsidigt og med lige deltagelsesmuligheder i fritidspædagogikkens fællesskaber. 

På baggrund af analyser af normkritiske fortælleværksteder med unge og deres fritidspædagoger og et eksperimenterende samarbejde med tre ungdomsklubber inviterer oplægget til fælles refleksion over fritidspædagogikkens herskende normer, dilemmaer og normkreative åbninger.

Ved Marta Padovan-Özdemir, ph.d., lektor, RUC og Pia Rauff Krøyer, lektor, VIA.

Du kan læse mere om forskningsprojektet her

Den pædagogiske profession er præget af eksterne koncepter og evalueringer, der kan hæmme pædagogers dømmekraft og virkelyst. Alligevel er professionen rig på eksempler med pædagogiske entreprenører, der med kreativitet og handlekraft formår at skabe inspirerende miljøer og aktiviteter i den pædagogiske dagligdag. Pædagoger, der udvikler kreativitetslaboratorier ud af genbrugsmaterialer. Pædagoger, der laver tømrerværksteder og byggefestivaler. Pædagoger, der evner at se muligheder og potentielle synergier i en kompleks pædagogisk verden ved at etablere utraditionelle samarbejder og organiseringer.

Forskningsprojektet "Pædagogisk Entreprenørskab" undersøger, hvad der karakteriserer og fremmer pædagogisk entreprenørskab og hvilken værdi pædagogisk entreprenørskab har for børn og unge i fritidspædagogikken. I oplægget kan I opleve inspirerende historier om pædagogisk entreprenørskab og via en række øvelser sætte fokus på pædagogisk handlemod og kreativitet jeres institution.  

Ved Mikkel Snorre Wilms Boysen, docent, ph.d. og forskningsansvarlig, PH Absalon.

Nyere fraværsforskning peger på, at skolefravær hænger sammen med manglende tilhør til skolens fællesskaber. En vej til at forebygge bekymrende fravær er at arbejde med skolens fællesskaber. Oplægget tager udgangspunkt i et forskningsprojekt, der undersøger, hvordan pædagoger kan understøtte børns deltagelsesmuligheder i skolens fællesskaber og derigennem bidrage til skoletilhør. 

Via empiriske eksempler fra indskolingen og SFO giver oplægget indsigt i, hvordan en vedholdende pædagogisk opmærksomhed på børns deltagelsesbetingelser kan gøre en positiv forskel for børn, der har et vanskeligt skoleliv. Men det viser også, hvordan børn kan lades i stikken, hvis den pædagogiske faglighed ikke kan bringes i spil og dermed løfte den pædagogiske opgave.

Ved Christina Holm Poulsen, lektor og ph.d., UC Syd.

Du kan læse mere om forskningsprojektet her

Hvilke udfordringer rummer PPR-samarbejdet om bekymringsbørn? Og hvordan kan pædagoger navigere i dette tværfaglige rum? Forskningsprojektet ”Pædagoger i tværfagligt samarbejde om bekymringsbørn” viser et tydeligt ønske om rådgivning i forhold til hvordan man bedst arbejder med bekymringsbørn i daginstitutioner. Men det er langt fra altid, at den rådgivning der leveres, er anvendelig i praksis — og i mange tilfælde leveres der slet ikke rådgivning. Samtidig foregår samarbejdet i vid udstrækning på PPR-psykologiens præmisser, hvilket selv i de "pædagogiske" beskrivelser medfører en nedprioritering af pædagogikken. Dette til trods for at en solid pædagogisk tilgang i mange tilfælde nok er det de pågældende børn har allermest brug for. 

Gennem oplæg giver forskeren jer som institution mulighed for at kigge med nye øjne på egne bidrag til det tværfaglige samarbejde og lægger op til diskussion og refleksion ud fra jeres egne erfaringer.

Ved Rolf Hvidtfeldt, ph.d., lektor, AAU og Anja Stanek, ph.d., lektor, SDU.

Du kan læse mere om forskningsprojektet her

Alle taler om legen, men taler vi om det samme fænomen? 

Med udgangspunkt i forskningsprojektet ”Et praksissprog for leg” udfolder forskeren tre forskellige forståelser af leg; leg som læring, leg som udvikling og leg som dannelse.

Legeforståelserne er fundet gennem analyse af pædagogers praksissprog for leg, som er blevet sammenholdt med politiske dokumenter på børneområdet og med legeforskning. I vil som institution inviteres til at reflektere over legeforståelsernes betydning for jeres lokale praksis og måder at handle på i forhold til børns leg.

Ved Malene Slott Nielsen, lektor og ph.d., UCL.

Du kan læse mere om forskningsprojektet her

Det pædagogiske arbejde med at skabe trivsel i daginstitutionen er komplekst. Børns trivsel skabes i interaktion med det pædagogiske personale, og dermed også med og under de sociale, organisatoriske og strukturelle betingelser som det pædagogiske arbejde udføres i. Det betyder at et blik på trivsel i børnelivet også omfatter et blik på arbejdslivet.

Med udgangspunkt i forskningsprojektet ”Trivsel i det institutionelle daginstitutionsliv” stiller Unni Linds oplæg skarpt på, hvordan I som institution kan forstå trivsel som et pædagogisk anliggende, samt hvordan arbejdslivet støtter eller skaber barrierer for at skabe trivsel.

Ved Unni Lind, docent og ph.d., Københavns Professionshøjskole.

Du kan læse mere om forskningsprojektet her

Børn og unge har det svært. Flere og flere mistrives med f.eks. angst, ensomhed og selvskade og diagnosticeringen slår hvert år nye rekorder. Men netop fritidspædagogikken rummer helt særlige muligheder for at børn og unge har fysiske steder at være i fællesskaber med andre børn og unge. Men hvad kendetegner den pædagogiske faglighed og kompetencer i forhold til børn og unges trivsel, udvikling og livsmuligheder på netop fritidsområdet? Med udgangspunkt i forskningsprojektet ”Fritidspædagogikkens betydning for børn og unges trivsel, udvikling og livsmuligheder” belyser forskeren fritidsinstitutionernes vigtige rolle med at afhjælpe og forebygge den mistrivselskrise, vi står i.

Ved Kirsten Elisa Petersen, lektor, DPU.

Du kan læse mere om forskningsprojektet her

Hvad betyder barn-til-barn relationer for de 0-2-årige? Og hvordan kan pædagoger støtte og udvikle børnefællesskaber i vuggestuen? Hør oplægget, der på baggrund af forskningsprojektet ”Børnefællesskaber i vuggestuen” stiller skarpt på, hvad der definerer børnefællesskaber for de 0-2-årige, hvilke inklusions- og eksklusionsmekanismer, der her er på spil, samt hvordan pædagoger kan etablere læringsmiljøer, der styrker børnefællesskaber i vuggestuen. 

Ved Erik Hygum, ph.d., og Lise Jönsson Koumaditis, lektor, ph.d., VIA UC.

Moralsk stress er udtryk for det ubehag, der opstår, når fagligt-etiske dilemmaer ikke alene står uforløste, men når man som professionel oplever at overtræde eller svigte egne faglige forpligtelser og værdier. 

I dette oplæg sætter forskerne fokus på, hvordan pædagoger i dag ofte hives i moralsk fra forskellige sider, og hvorledes dette kan involvere at opleve sig moralsk og følelsesmæssigt dobbeltbundet. 

Oplægget kan gøre jer klogere på, hvordan faglig ledelse og organisering spiller en rolle, og hvilke åbninger der eksisterer i forhold til at gøre moralsk stress til et fagligt, kollektivt anliggende fremfor en individuel tilstand.  

Ved Maja Plum, adjunkt, ph.d., Martin Gylling, lektor, ph.d. og 
Lene S. K. Schmidt, docent, ph.d., 
PH Absalon. 

Hvad sker der når børn, pædagoger, kunstige intelligenser, ler, pap, tusser, fjer, limpistoler og andre gode sager mødes i et kreativt værksted? Og hvorfor skal de overhovedet det? I dette foredrag deler forskerne erfaringer fra forskningsprojektet ”Min Nye, Kunstige Ven”, der eksperimenterede med netop disse spørgsmål i skolefritidsordninger. Oplægget stiller skarpt på pædagogens rolle(r), når man gerne vil blive klogere – sammen med børnene – på ny teknologi. De kreative værksteder gav værdifulde indsigter i børns syn på kunstig intelligens som kreativt redskab, og afdækkede også forudgående antagelser og erfaringer med lignende teknologier i hverdagslivet. Forskningsresultaterne belyser nogle oplagte potentialer, der understreger væsentligheden af pædagoger, der kan være nysgerrige sammen med børnene. Det afstedkommer interessante former for handlekraft hos begge parter, og flytter samtalen om teknologi fra at handle om restriktioner, til at handle om formål og relevans. 

Foredraget henvender sig særligt til fritidspædagogikken, men kan også være relevant i andre typer dagtilbud.

Ved Thomas Enemark Lundtofte, lektor, ph.d., SDU og Ane Odgaard, docent, ph.d., UC Syd.