Få en forsker

Børn og unges brug af mobiltelefoner og digitale medier er til debat, og mange steder fører bekymringer for de skadelige virkninger af skærme og sociale medier til forbud. Men hvad betyder det for pædagogers muligheder for at være relevante for børn og unge i netop denne del af deres liv? Og hvad betyder det for børnene og de unge?

Med afsæt i forskningsprojektet ”Fritidspædagogisk arbejde med børn og unges brug af sociale medier” giver forskerne et indblik i, hvordan børn og unge bruger digitale og sociale medier, og inviterer til refleksion over, hvordan fritidspædagoger kan forblive relevante i en ellers børne- og ungestyret digital verden, når mobilregler, forbud og etiske dilemmaer banker på døren.

Ved Sofie Sauzet, ph.d., lektor ved Københavns Professionshøjskole

Hvordan sikrer vi, at alle børn – fra starten af livet – har de samme vilkår og betingelser for trivsel, udvikling og læring? Og hvordan kan pædagoger spille en vigtig rolle, særligt for børn, der vokser op i udsatte positioner?

Med afsæt i forskningsprojektet ”Tidlige indsatser for børn i udsatte positioner – i og på tværs af de mest betydningsfulde samfundsmæssige handlesammenhænge” giver oplægget indsigt i, hvordan sundhedsplejen, familien og vuggestuen tilsammen kan styrke små børns udviklingsbetingelser i de første 1000 dage. Forskningen viser, at nogle børn møder mere udfordrende livsvilkår fra fødslen – og at daginstitutioner kan have stor betydning for at skabe en positiv livsbane.

Oplægget giver indblik i, hvordan tværfaglige indsatser og høj pædagogisk kvalitet kan gøre en reel forskel for børn i udsatte positioner og samtidig styrke den pædagogiske praksis for alle børn.

Ved Grethe Kragh-Müller, Lektor emerita, DPU 

I en tid, hvor mange vil noget med pædagogik, dagtilbud og skolepædagoger, har vi mere end nogensinde før brug for at kunne forstå og formidle barndomspædagogikken som en faglighed i egen ret. 

Og der er stor inspiration at hente i den pædagogiske tradition, som vi nogle gange praler af, men som de færreste af os kender. I dette arrangement, får I anledning til at fordybe jer i jeres profession, dets traditioner, praksisser og grundlæggende værdier sammen med en af forskerne. Med afsæt i projektet ”Revitalisering af barndomspædagogikken” skaber de mødesteder, hvor I kan gå på opdagelse i nogle af de pionærer, der skabte de første børnehaver og formulerede sig om faget. Kom med på et værksted, hvor eftertanke, faglig mening og fordybelse er omdrejningspunkt.

Ved Christina Haandbæk Schmidt, docent, UCL, og Line Togsverd, docent, UC Syd.

Du kan læse mere om forskningsprojektet her

Trivsel er på den pædagogiske dagsorden, og der er mange forståelser af trivsel i spil i forskning, medier og pædagogiske institutioner.

Men findes der i pædagog-professionen et særligt pædagogisk perspektiv på trivsel, der kan genkendes på tværs af institutionstyper? 

Det kan I blive klogere på med denne workshop, som tager udgangspunkt i forskningsprojektet ”Trivselsperspektiver i pædagogers profession”, hvor forskere og pædagoger fra dagtilbud, skole-fritid og specialklasser har undersøgt og udviklet et pædagogisk perspektiv på trivsel.   

Med afsæt i jeres institutions arbejde med trivsel, får I mulighed for at afprøve og eksperimentere med det pædagogiske perspektiv på trivsel og få inspiration til jeres daglige praksis med konkrete børn. Workshoppen vil også lægge op til diskussion af, hvordan pædagogernes stemme i det tværprofessionelle samarbejde om trivsel kan styrkes.

Ved Anette Boye Koch, docent, og Hanne Hede Jørgensen, lektor og ph.d., VIA. 

Hvordan får forskellige forståelser af køn betydning for organisering, hverdagsliv og indretning i daginstitutionerne? Med udgangspunkt i forskningsprojektet ”Køn i dagtilbud” viser forskerne, hvordan køn kommer til udtryk i daginstitutioner, og hvordan køn kan muliggøre eller begrænse mangfoldige måder at være barn og gøre køn på.

Forskerne vil komme med bud på, hvordan forskellige perspektiver på køn kan få betydning i den pædagogiske praksis og lægge op til refleksion i den enkelte institution.

Ved Karen Prins og Kira Saabye Christensen, lektorer, Københavns Professionshøjskole.

Du kan læse mere om forskningsprojektet her

Flydende kønsidentiteter, nye familieformer og identitetspolitiske tendenser på de sociale medier skaber nye rammer for, hvordan unge orienterer, forstår og fremstiller sig selv og hvordan de markerer tilhør eller oplever mangel på samme – også i den fritidspædagogiske arena. 

Ved at anlægge normkritiske perspektiver på normstød i den fritidspædagogiske praksis kan vi blive klogere på, hvordan vi pædagogisk kan arbejde refleksivt med herskende normer som forudsætning for, at børn og unge får mulighed for at udvikle sig alsidigt og med lige deltagelsesmuligheder i fritidspædagogikkens fællesskaber. 

På baggrund af analyser af normkritiske fortælleværksteder med unge og deres fritidspædagoger og et eksperimenterende samarbejde med tre ungdomsklubber inviterer oplægget til fælles refleksion over fritidspædagogikkens herskende normer, dilemmaer og normkreative åbninger.

Ved Marta Padovan-Özdemir, ph.d., lektor, RUC og Pia Rauff Krøyer, lektor, VIA.

Du kan læse mere om forskningsprojektet her

Den pædagogiske profession er præget af eksterne koncepter og evalueringer, der kan hæmme pædagogers dømmekraft og virkelyst. Alligevel er professionen rig på eksempler med pædagogiske entreprenører, der med kreativitet og handlekraft formår at skabe inspirerende miljøer og aktiviteter i den pædagogiske dagligdag. Pædagoger, der udvikler kreativitetslaboratorier ud af genbrugsmaterialer. Pædagoger, der laver tømrerværksteder og byggefestivaler. Pædagoger, der evner at se muligheder og potentielle synergier i en kompleks pædagogisk verden ved at etablere utraditionelle samarbejder og organiseringer.

Forskningsprojektet "Pædagogisk Entreprenørskab" undersøger, hvad der karakteriserer og fremmer pædagogisk entreprenørskab og hvilken værdi pædagogisk entreprenørskab har for børn og unge i fritidspædagogikken. I oplægget kan I opleve inspirerende historier om pædagogisk entreprenørskab og via en række øvelser sætte fokus på pædagogisk handlemod og kreativitet i jeres institution.  

Ved Mikkel Snorre Wilms Boysen, docent, ph.d. og leder af forskningsmiljøet "Bevægelse, kreativitet og æstetik i pædagogisk arbejde" i PH Absalon.

Nyere fraværsforskning peger på, at skolefravær hænger sammen med manglende tilhør til skolens fællesskaber. En vej til at forebygge bekymrende fravær er at arbejde med skolens fællesskaber. Oplægget tager udgangspunkt i et forskningsprojekt, der undersøger, hvordan pædagoger kan understøtte børns deltagelsesmuligheder i skolens fællesskaber og derigennem bidrage til skoletilhør. 

Via empiriske eksempler fra indskolingen og SFO giver oplægget indsigt i, hvordan en vedholdende pædagogisk opmærksomhed på børns deltagelsesbetingelser kan gøre en positiv forskel for børn, der har et vanskeligt skoleliv. Men det viser også, hvordan børn kan lades i stikken, hvis den pædagogiske faglighed ikke kan bringes i spil og dermed løfte den pædagogiske opgave.

Ved Christina Holm Poulsen, ph.d., selvstændig og ekstern lektor på Aarhus universitet

Du kan læse mere om forskningsprojektet her

Hvilke udfordringer rummer PPR-samarbejdet om bekymringsbørn? Og hvordan kan pædagoger navigere i dette tværfaglige rum? Forskningsprojektet ”Pædagoger i tværfagligt samarbejde om bekymringsbørn” viser et tydeligt ønske om rådgivning i forhold til hvordan man bedst arbejder med bekymringsbørn i daginstitutioner. Men det er langt fra altid, at den rådgivning der leveres, er anvendelig i praksis — og i mange tilfælde leveres der slet ikke rådgivning. Samtidig foregår samarbejdet i vid udstrækning på PPR-psykologiens præmisser, hvilket selv i de "pædagogiske" beskrivelser medfører en nedprioritering af pædagogikken. Dette til trods for at en solid pædagogisk tilgang i mange tilfælde nok er det de pågældende børn har allermest brug for. 

Gennem oplæg giver forskeren jer som institution mulighed for at kigge med nye øjne på egne bidrag til det tværfaglige samarbejde og lægger op til diskussion og refleksion ud fra jeres egne erfaringer.

Ved Rolf Hvidtfeldt, ph.d., lektor, AAU og Anja Stanek, ph.d., lektor, AAU.

Du kan læse mere om forskningsprojektet her

Alle taler om legen, men taler vi om det samme fænomen? 

Med udgangspunkt i forskningsprojektet ”Et praksissprog for leg” udfolder forskeren tre forskellige forståelser af leg; leg som læring, leg som udvikling og leg som dannelse.

Legeforståelserne er fundet gennem analyse af pædagogers praksissprog for leg, som er blevet sammenholdt med politiske dokumenter på børneområdet og med legeforskning. I vil som institution inviteres til at reflektere over legeforståelsernes betydning for jeres lokale praksis og måder at handle på i forhold til børns leg.

Ved Malene Slott Nielsen, lektor og ph.d., UCL.

Du kan læse mere om forskningsprojektet her

Det pædagogiske arbejde med at skabe trivsel i daginstitutionen er komplekst og af en helt særlig karakter. Børns trivsel skabes i interaktion med det pædagogiske personale, og dermed også med og under de sociale, organisatoriske og strukturelle betingelser som det pædagogiske arbejde udføres i. Det betyder at et blik på trivsel i børnelivet også omfatter et blik på arbejdslivet.

Med udgangspunkt i forskningsprojektet ”Trivsel i det institutionelle daginstitutionsliv” stiller Unni Linds oplæg skarpt på, hvordan I som institution kan forstå trivsel som et pædagogisk anliggende, samt hvordan arbejdslivet støtter eller skaber barrierer for at skabe trivsel.

Ved Unni Lind, docent og ph.d., Københavns Professionshøjskole.

Du kan læse mere om forskningsprojektet her

Hvad betyder barn-til-barn relationer for de 0-2-årige? Og hvordan kan pædagoger støtte og udvikle børnefællesskaber i vuggestuen? Hør oplægget, der på baggrund af forskningsprojektet ”Børnefællesskaber i vuggestuen” stiller skarpt på, hvad der definerer børnefællesskaber for de 0-2-årige, hvilke inklusions- og eksklusionsmekanismer, der her er på spil, samt hvordan pædagoger kan etablere læringsmiljøer, der styrker børnefællesskaber i vuggestuen. 

Ved Erik Hygum, ph.d., og Lise Jönsson Koumaditis, lektor, ph.d., VIA UC.

Hvad sker der når børn, pædagoger, kunstige intelligenser, ler, pap, tusser, fjer, limpistoler og andre gode sager mødes i et kreativt værksted? Og hvorfor skal de overhovedet det? 

I dette foredrag deler Thomas Enemark Lundtofte erfaringer fra forskningsprojektet ”Min Nye, Kunstige Ven”, der eksperimenterede med netop disse spørgsmål i skolefritidsordninger. Oplægget stiller skarpt på pædagogens rolle(r), når man gerne vil blive klogere – sammen med børnene – på ny teknologi. 

De kreative værksteder gav værdifulde indsigter i børns syn på kunstig intelligens som kreativt redskab, og afdækkede også forudgående antagelser og erfaringer med lignende teknologier i hverdagslivet. Forskningsresultaterne belyser nogle oplagte potentialer, der understreger væsentligheden af pædagoger, der kan være nysgerrige sammen med børnene. Det afstedkommer interessante former for handlekraft hos begge parter, og flytter samtalen om teknologi fra at handle om restriktioner, til at handle om formål og relevans. 

Foredraget henvender sig særligt til fritidspædagogikken, men kan også være relevant i andre typer dagtilbud.

Ved Thomas Enemark Lundtofte, lektor, ph.d., SDU