Få en forsker

Forskere tager ud i institutioner landet over med oplæg til inspiration og udvikling af den pædagogfaglige praksis - med så forskellige emner som køn, leg, fritidspædagogik og trivsel for både børn, unge og pædagoger. Ganske gratis for BUPL-medlemmer og jeres institutioner. Der åbnes for ansøgninger til august 2024.

Køn i daginstitutioner

Karen Prins
Karen Prins

Hvordan får forskellige forståelser af køn betydning for organisering, hverdagsliv og indretning i daginstitutionerne? Med udgangspunkt i forskningsprojektet ”Køn i dagtilbud” viser forskerne, hvordan køn kommer til udtryk i daginstitutioner, og hvordan køn kan muliggøre eller begrænse mangfoldige måder at være barn og gøre køn på.

Forskerne vil komme med bud på, hvordan forskellige perspektiver på køn kan få betydning i den pædagogiske praksis og lægge op til refleksion i den enkelte institution.

Ved Karen Prins og Kira Saabye Christensen, lektorer, Københavns Professionshøjskole.

Du kan læse mere om forskningsprojektet her

Præstationsfrigørende pædagogik i fritidspædagogiske institutioner

Lea Ringskou
Lea Ringskou

At arbejde med præstationsfrigørende pædagogik i fritidspædagogiske institutioner kan udgøre ét modsvar på mistrivsel. Når pædagoger arbejder med præstationsfrigørende pædagogik, dyrkes resonansøjeblikke, hvor fokus rettes væk fra individualisering og måling af den enkeltes præstationer og i stedet over på dannelse i fællesskaber med kreativitet, interesser og demokrati, der kan bidrage til øget trivsel. Præstationsfrigørende pædagogik er imidlertid ikke en konstant eller selvfølgelig størrelse, heller ikke hvad angår fritidspædagogisk praksis. At arbejde med præstationsfrigørende pædagogik kræver pædagogisk takt, fælles refleksion og forsatte drøftelser. 

I oplægget præsenterer forskeren analyserne fra forskningsprojektet ”Fritidspædagogikkens præstationsfrigørende rum”,  indkredser hvad der ligger i selve begrebet, hvad der kan fremme og hæmme præstationsfrigørende pædagogik og hvilke krav det stiller til den pædagogisk faglighed at dyrke den.

Ved Lea Ringskou, lektor, VIA UC. 

Børnefællesskaber i vuggestuen

Erik Hygum
Erik Hygum

Hvad betyder barn-til-barn relationer for de 0-2-årige? Og hvordan kan pædagoger støtte og udvikle børnefællesskaber i vuggestuen? Hør oplægget, der på baggrund af forskningsprojektet ”Børnefællesskaber i vuggestuen” stiller skarpt på, hvad der definerer børnefællesskaber for de 0-2-årige, hvilke inklusions- og eksklusionsmekanismer, der her er på spil, samt hvordan pædagoger kan etablere læringsmiljøer, der styrker børnefællesskaber i vuggestuen. 

Ved Erik Hygum, ph.d., og Lise Jönsson Koumaditis, lektor, ph.d., VIA UC.

Fritidspædagogik og ulighed

Maja Røn Larsen
Maja Røn-Larsen

Mange års forskning har peget på, at fritidspædagogikkens muligheder for at overskride de stigende tendenser til, at børn møder ulige betingelser for at tage del i fællesskaber og læringssituationer er både underkendt og underbelyst. Oplægget formidler resultater fra forskningsprojektet "Fritidspædagogik og Ulighed", som har været udført i en forskningsgruppe med deltagere fra RUC og UCL. I dette projekt har forskerne sammen med fritidspædagoger fra to kommuner udviklet viden om sådanne daglige fagligt udforskende og fleksible indsatser i forhold til at skabe deltagelsesmuligheder for forskellige børn – og især børn i vanskeligheder – på tværs af fritids- og skoleliv – og derigennem forbygge ulighed.

Ved Maja Røn-Larsen, lektor, studieleder, Tilde Mardahl Hansen, ph.d., docent, og Rebekka Sylvest-Berg. ph.d.-stud., RUC.

Et praksissprog for leg

Malene Slott Nielsen
Malene Slott Nielsen

Alle taler om legen, men taler vi om det samme fænomen? 

Med udgangspunkt i forskningsprojektet ”Et praksissprog for leg” udfolder forskeren tre forskellige forståelser af leg; leg som læring, leg som udvikling og leg som dannelse.

Legeforståelserne er fundet gennem analyse af pædagogers praksissprog for leg, som er blevet sammenholdt med politiske dokumenter på børneområdet og med legeforskning. I vil som institution inviteres til at reflektere over legeforståelsernes betydning for jeres lokale praksis og måder at handle på i forhold til børns leg.

Ved Malene Slott Nielsen, lektor og ph.d., UCL.

Du kan læse mere om forskningsprojektet her

Finansieret af BUPL's forskningspulje

Oplæg er gratis for jer som BUPL-medlemmer; de bliver finansieret af BUPL’s forskningspulje, som også har til formål at styrke forskningsformidlingen.

Grundlag for god fritidspædagogik i skolens specialtilbud

Thomas Thyrring Ensig
Thomas Thyrring Engsig

Hvordan kan vi forstå god fritidspædagogik i specialiserede fritidstilbud? Oplægget tager livtag med dette spørgsmål og præsenterer resultaterne af forskningsprojektet ”Grundlag for god fritidspædagogik i skolens specialtilbud”. Fritidspædagogikken forekommer både underprioriteret i politisk og økonomisk forstand, og underbelyst forskningsmæssigt. Det gælder særligt forståelsen af fritidspædagogikken i skolens specialtilbud. Derfor har forskningsprojektets bidrag med casestudier, spørgeskemaundersøgelse og kortlægning af forskningslitteraturen karakter af ny og vigtig forskningsviden, som kan kvalificere den faglige debat i jeres institution.

Ved Thomas Thyrring Engsig, forskningsleder, docent og ph.d., UCN.

Du kan læse mere om forskningsprojektet her

Normkritiske perspektiver i fritidspædagogikken

Marta Padovan Ôzdemir
Marta Padovan-Özdemir 

Flydende kønsidentiteter, nye familieformer og identitetspolitiske tendenser på de sociale medier skaber nye rammer for, hvordan unge orienterer, forstår og fremstiller sig selv og hvordan de markerer tilhør eller oplever mangel på samme – også i den fritidspædagogiske arena. 

Ved at anlægge normkritiske perspektiver på normstød i den fritidspædagogiske praksis kan vi blive klogere på, hvordan vi pædagogisk kan arbejde refleksivt med herskende normer som forudsætning for, at børn og unge får mulighed for at udvikle sig alsidigt og med lige deltagelsesmuligheder i fritidspædagogikkens fællesskaber. 

På baggrund af analyser af normkritiske fortælleværksteder med unge og deres fritidspædagoger og et eksperimenterende samarbejde med tre ungdomsklubber inviterer oplægget til fælles refleksion over fritidspædagogikkens herskende normer, dilemmaer og normkreative åbninger.

Ved Marta Padovan-Özdemir, ph.d. og lektor, RUC

Du kan læse mere om forskningsprojektet her

Pædagogisk entreprenørskab

Mikkel Snorre Wilms Boysen
Mikkel Snorre Wilms Boysen

Den pædagogiske profession er præget af eksterne koncepter og evalueringer, der kan hæmme pædagogers dømmekraft og virkelyst. Alligevel er professionen rig på eksempler med pædagogiske entreprenører, der med kreativitet og handlekraft formår at skabe inspirerende miljøer og aktiviteter i den pædagogiske dagligdag. Pædagoger, der udvikler kreativitetslaboratorier ud af genbrugsmaterialer. Pædagoger, der laver tømrerværksteder og byggefestivaler. Pædagoger, der evner at se muligheder og potentielle synergier i en kompleks pædagogisk verden ved at etablere utraditionelle samarbejder og organiseringer.

Forskningsprojektet "Pædagogisk Entreprenørskab" undersøger, hvad der karakteriserer og fremmer pædagogisk entreprenørskab og hvilken værdi pædagogisk entreprenørskab har for børn og unge i fritidspædagogikken. I oplægget kan I opleve inspirerende historier om pædagogisk entreprenørskab og via en række øvelser sætte fokus på pædagogisk handlemod og kreativitet jeres institution.  

Ved Mikkel Snorre Wilms Boysen, docent, ph.d. og forskningsansvarlig, PH Absalon.

Pædagogers bidrag til at mindske skolefravær og skabe skoletilhør

Christina Holm Poulsen
Christina Holm Poulsen

Oplægget sætter fokus på, hvordan pædagoger kan understøtte børns deltagelsesmuligheder i skolens børnefællesskaber og derigennem bidrage til skoletilhør. Med afsæt i observationer fra et børneperspektiv giver oplægget indsigt i, hvordan en vedholdende og pædagogisk opmærksomhed kan gøre en positiv forskel for børn, der har vanskelige skoleliv. Men det viser også, hvordan børn kan lades i stikken, hvis ikke den pædagogiske faglighed kan komme i spil og dermed løfte den pædagogiske opgave.  

Ved Christina Holm Poulsen, lektor og ph.d., UC Syd.

Du kan læse mere om forskningsprojektet her

Det tværfaglige samarbejde om bekymringsbørn

Rolf Hvidtfeldt
Rolf Hvidtfeldt

Hvilke udfordringer rummer PPR-samarbejdet om bekymringsbørn? Og hvordan kan pædagoger navigere i dette tværfaglige rum? Forskningsprojektet ”Pædagoger i tværfagligt samarbejde om bekymringsbørn” viser et tydeligt ønske om rådgivning i forhold til hvordan man bedst arbejder med bekymringsbørn i daginstitutioner. Men det er langt fra altid, at den rådgivning der leveres, er anvendelig i praksis — og i mange tilfælde leveres der slet ikke rådgivning. Samtidig foregår samarbejdet i vid udstrækning på PPR-psykologiens præmisser, hvilket selv i de "pædagogiske" beskrivelser medfører en nedprioritering af pædagogikken. Dette til trods for at en solid pædagogisk tilgang i mange tilfælde nok er det de pågældende børn har allermest brug for. 

Gennem oplæg giver forskeren jer som institution mulighed for at kigge med nye øjne på egne bidrag til det tværfaglige samarbejde og lægger op til diskussion og refleksion ud fra jeres egne erfaringer.

Ved Rolf Hvidtfeldt, lektor, AAU.

Du kan læse mere om forskningsprojektet her

Trivselsperspektiver i pædagogers profession

Anette Boye Koch
Anette Boye Koch
Hanne Hede Joergensen
Hanne Hede Jørgensen

Trivsel er på den pædagogiske dagsorden, men der er mange forståelser af trivsel i spil i forskningen og i pædagogiske institutioner. Hvilken betydning har de mange trivselsforståelser for børn og pædagoger? Med hvilke blikke vurderes børns trivsel fx gennem deres institutionsliv? Hvordan arbejder pædagoger trivselsfremmende? Hvordan kan vi definere et pædagogisk trivselsperspektiv der går på tværs i professionen, så pædagogernes stemme i det tværprofessionelle samarbejde kan styrkes?

I forskningsprojektet "Trivselsperspektiver i pædagogers profession" undersøger forskere og pædagoger fra dagtilbud, SFO og specialklasser, aktuelle trivselsforståelser og praksisser med henblik på at udvikle et pædagogisk trivselskompas, som pædagoger kan anvende til at undersøge og eksperimentere med deres trivselspraksisser. 

Oplægget vil gøre jer klogere på forskningsprojektet og invitere jer ind i arbejdet med at kvalificere dette trivselskompas, så det bliver brugbart for pædagoger i deres trivselsarbejde med konkrete børn.

Ved Anette Boye Koch, docent, og Hanne Hede Jørgensen, lektor og ph.d., VIA. 

Trivsel i spændet mellem børneliv og arbejdsliv

Unni Lind
Unni Lind

Det pædagogiske arbejde med at skabe trivsel i daginstitutionen er komplekst. Børns trivsel skabes i interaktion med det pædagogiske personale, og dermed også med og under de sociale, organisatoriske og strukturelle betingelser som det pædagogiske arbejde udføres i. Det betyder at et blik på trivsel i børnelivet også omfatter et blik på arbejdslivet.

Med udgangspunkt i forskningsprojektet ”Trivsel i det institutionelle daginstitutionsliv” stiller Unni Linds oplæg skarpt på, hvordan I som institution kan forstå trivsel som et pædagogisk anliggende, samt hvordan arbejdslivet støtter eller skaber barrierer for at skabe trivsel.

Ved Unni Lind, docent og ph.d., Københavns Professionshøjskole.

Du kan læse mere om forskningsprojektet her

Fritidspædagogikkens betydning for børn og unges trivsel og livsmuligheder

Kirsten Elisa
Kirsten Elisa Petersen

Børn og unge har det svært. Flere og flere mistrives med f.eks. angst, ensomhed og selvskade og diagnosticeringen slår hvert år nye rekorder. Men netop fritidspædagogikken rummer helt særlige muligheder for at børn og unge har fysiske steder at være i fællesskaber med andre børn og unge. Men hvad kendetegner den pædagogiske faglighed og kompetencer i forhold til børn og unges trivsel, udvikling og livsmuligheder på netop fritidsområdet? Med udgangspunkt i forskningsprojektet ”Fritidspædagogikkens betydning for børn og unges trivsel, udvikling og livsmuligheder” belyser forskeren fritidsinstitutionernes vigtige rolle med at afhjælpe og forebygge den mistrivselskrise, vi står i.

Ved Kirsten Elisa Petersen, lektor, DPU.

Du kan læse mere om forskningsprojektet her

Ansøgning åbner til august 2024

Info om frister for ansøgning i 2024

Ansøgningsrunden åbner d. 15. august 2024. Når ansøgningen åbner, vil du kunne finde det digitale ansøgningsskema her på siden. Tilmeld jer senest d. 30. september 2024. 

Oplæg

Et forskeroplæg giver indspark, der kan kickstarte eller understøtte faglige diskussioner i jeres institution, skole eller fritidstilbud. Det kan foregå ved fx et fyraftensmøde eller på en personaledag og rummer både oplæg og mulighed for at drøfte pointer og udfordringer, der er særligt relevante for jer. Til slut vil I også kunne drøfte med forskeren, hvordan I kan arbejde videre med indsigterne i jeres institution. 

Varighed i alt 1,5 time.

Pædagoger og ledere er målgruppe for få en forsker

Målgruppen for tiltaget er pædagoger og ledere i daginstitutioner, klub, SFO, skole eller specialtilbud. Den, der tilmelder jer, skal være medlem af BUPL.

Det er også en forudsætning, at den eller de involverede arbejdspladser er på overenskomst med BUPL.

Du skal også kunne stille lokale (gerne i institutionen) og computer og projektor til rådighed for forskeren under oplæg.

Vi ser gerne, at du fortæller din lokale TR, at du sender en ansøgning afsted.

Motiver din ansøgning

Når du ansøger, beder vi jer beskrive, hvorfor I gerne vil høre om det valgte emne, og hvordan I vil bruge oplægget til at styrke det faglige fællesskab i institutionen (max. 200 ord). Derfor er det vigtigt, at I gør jeg overvejelser omkring, hvordan I vil arbejde videre med temaet, efter I har modtaget oplægget.

 

Det lægger vi vægt på ved ansøgningen

Modtager vi mange ansøgninger, vil der ske en udvælgelse blandt de indkomne ansøgninger. Der vil blive lagt vægt på følgende:

  • Geografisk spredning
  • I hvor høj grad ’Få en forsker’ vil styrke det faglige fællesskab på arbejdspladsen.
  • I hvor høj grad, der vil blive arbejdet videre med indsigterne fra ’Få en forsker’-oplægget

Vi sætter dig i kontakt med forskeren

Imødekommer vi din ansøgning, bliver du sat i forbindelse med den pågældende forsker.

Herfra er det din opgave at ringe til forskeren og aftale nærmere. Indholdet i oplæg samt arbejdsformer er fastsat på forhånd, ligesom længden på oplægget er aftalt.

Forskeren vil imidlertid gerne høre lidt om jeres institution(er), ligesom I skal aftale, hvornår det hele skal løbe af stablen. I skal her være indstillet på at kunne bringe flere datoer i spil.

Din lokale fagforening får at vide, at I får besøg, og måske kontakter de jer for at høre om, hvad I fik ud af det.

Kontakt

Har du spørgsmål, kan du kontakte:

Fandt du, hvad du søgte?

For at undgå spam, skal du godkende at du ikke er en robot.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.