Forebyggelse af overgreb på børn

I Danmark oplever vi meget sjældent vold og overgreb på børn i daginstitutionerne, men vi oplever med mellemrum mistanke om overgreb i institutionen.

Det kan skabe megen utryghed blandt børn, forældre og ansatte, og en uberettiget mistanke om overgreb kan få uoprettelige følger for den ansatte, det går ud over.

De fleste institutioner har retningslinjer, som skal beskytte børnene mod seksuelle overgreb og personalet mod uberettigede pædofilianklager.

Det er BUPL’s holdning, at eventuelle retningslinjer ikke må være diskriminerende eller skabe unødig mistanke og ængstelse, ligesom det er vigtigt, at reglerne ikke begrænser pædagogernes faglighed og mulighed for nære relationer til børn og unge.

Derfor anbefaler BUPL på dette område at arbejde med politikker og værdisæt fremfor at indføre detaljerede retningslinjer.

I daginstitutionerne overlader forældrene trygt deres børn til professionelle voksne, som drager omsorg for børnenes trivsel, udvikling og læring ud fra en bredt favnende pædagogisk tilgang. 

Det betyder blandt andet, at social udvikling ligestilles med temaer som for eksempel kommunikation og sprog, natur, udeliv og science.

I Danmark er der tradition for, at berøring, knus og kram indgår som en naturlig del i pædagogers hverdagspraksis.

Den fysiske kontakt er en udviklingsmæssig nødvendighed, ikke mindst for små børn. Det har betydning for hjernens udvikling, for udvikling af kropsbevidsthed, motorik, balance og rumlig orientering.

Men også for udviklingen af den sproglige, følelsesmæssige og sociale kompetence er det vigtigt for det lille barn at have rolige og tætte øjeblikke med en voksen.

Ved at blive berørt kan barnet sanse og fornemme sin krops grænser og opleve sin krops geografi. Det er en vigtig del af barnets udvikling at bruge hele kroppen og alle sanserne.

Men der er sket et markant kulturskifte i daginstitutionerne, hvor almindelige omsorgshandlinger som at tage et barn på skødet eller hjælpe et barn på toilettet kan blive problematiseret og seksualiseret.

Konsekvensen kan være, at pædagoger ikke længere arbejder ud fra, hvad der pædagogisk set er godt for børnene, men i stedet risikerer at se og vurdere deres egen praksis i relation til overgrebstematikken eller frygten for mistænkeliggørelse.

Dette skift i synet på det kropslige giver en række professionsfaglige og etiske problemstillinger og dilemmaer. Det afspejler sig blandt andet i pædagogers arbejde i forhold til børns seksualitet.

De fleste institutioner har lavet retningslinjer, som skal beskytte børn og voksne.

Der findes retningslinjer om, at man ikke må være alene med børnene, at man ikke lukker døre i institutionen, eller regler for fysisk kontakt med børnene m.v. Specifikke regler, der kun gælder mandlige pædagoger, er ulovlige.

Ikke alene er særregler for det ene køn ulovlige, hertil kommer den mistro til mandlige pædagoger, som retningslinjerne ofte er med til at forstærke, og som kan være med til at holde mænd væk fra faget. Undersøgelser viser, at det har stor betydning for kvaliteten i dagtilbud at have begge køn ansat.

Børn har ret til et trygt udviklings- og læringsmiljø, hvilket kræver en høj grad af sensitivitet hos personalet. 

• Udgangspunktet for det tætte samvær mellem børn og voksne er barnets behov – ikke den voksnes. Det vil sige barnets intentioner, udviklingsbehov og interesser.

• Der er forskelle i de pædagogiske situationer, og der er aldersbetingede og individuelle forskelle på barnets behov.

• En mor eller far kan godt give deres barn et smækkys på munden – det kan den professionelle ikke.

• Personalet i institutionen er på arbejde og skal være passende klædt.

• Institutionerne har børn med forskellig etnisk baggrund, forskellig kultur og forskellige normer og grænser, som de ansatte skal være bevidste om.

For selv om institutionsmiljøet på nogle punkter kan ligne hjemmet, er det ikke et privat miljø. Og det skal afspejles i udtryk og handlinger – både af hensyn til børnene og deres forældre og for ikke at risikere selv at blive genstand for en ubehagelig mistanke.

Den bedste forebyggelse af overgreb mod børn er et fælles værdigrundlag, en nærværende ledelse og et kollegialt arbejdsklima, hvor man løbende prioriterer refleksion og dialog om egen og kollegernes praksis.

Det er med til at sikre en gennemsigtighed i det daglige arbejde, som bevirker, at eventuelle overgreb vil blive opdaget og stoppet.

I institutioner med gennemsigtighed vil hver enkelt medarbejder være opmærksom på både sin egen og sine kollegers praksis. Og hvis situationer eller adfærd vækker bekymring, vil det være legalt og naturligt at tage det op.

BUPL’s Etiske Råd for pædagoger har formuleret et sæt grundværdier for det pædagogiske arbejde, som I kan tage udgangspunkt i.

Det er især værdier knyttet til begrebet omsorg – som empati, tryghed, tillid og ansvar for den anden.

Det er desuden værdier, der karakteriserer pædagogers professionelle integritet i form af høj faglighed, ansvarlighed, troværdighed og åbenhed.