Forskers råd til ledere: Sådan skaber I tid til forberedelse

Tid til forberedelse skaber bedre kvalitet i det pædagogiske arbejde, oplever langt størstedelen af lederne. Men det er ekstremt vanskeligt for lederne at skabe tid til forberedelse i pædagogernes skema, viser ny forskning i pædagogers forberedelsestid.
kvinde oprejst ved skrivebord
Forsker bag analysen af pædagogers forberedelsestid peger på tre forskellige organiseringer, som ledere kan bruge til at skabe tid til forberedelse i hverdagen.

Planlægning af pædagogiske aktiviteter, dokumentation, handleplaner, evaluering og kollegial sparring.

Pædagoger skal løse stadig flere opgaver, men det er typisk op til de enkelte lederne selv lokalt at få plads til pædagogers forberedelsestid i arbejdsplanen.

Nul til en time om ugen er den tid, de fleste pædagoger har uden samvær med børn til at forberede sig og udføre en lang række vigtige arbejdsopgaver.

Det viser den første videnskabelige kortlægning af pædagogers forberedelsestid på daginstitutionsområdet, som forskerne Hjørdis Brandrup Kortbek og Christina Haandbæk Schmidt fra UCL står bag.

”Undersøgelsen sætter virkelig spot på, hvilken vanskelig opgave lederne har i forhold til at organisere pædagogers forberedelsestid, og at pædagogers forberedelsestid slet ikke svarer til behovet. De fleste pædagoger har kun en time til rådighed om ugen. Det er ret vildt at tænke på.” siger Hjørdis Brandrup Kortbek.

Læs også: Ny forskning: Så lidt tid har pædagoger til forberedelse

Forberedelse styrker kvaliteten

I Lederforeningen i BUPL er formand Kristine Schroll ikke overrasket over undersøgelsen resultater.

”Stort set tror jeg ikke, der er en eneste leder i landet, der ikke tænker, at pædagoger skal have tid til forberedelse. Men det er rigtigt, rigtigt svært,” siger hun og understreger det dilemma, man står i som leder:

”Giver det bedre pædagogisk kvalitet, at jeg tager en pædagog ud af tiden med børnene, for at de så kan forberede sig til noget mere kvalificeret tid med børnene på et andet tidspunkt?”

Svaret er ja, mener langt de fleste ledere. 92 procent mener nemlig, at forberedelse styrker kvaliteten af det pædagogiske arbejde, viser forskningen.

Leder: det er en meget stor udfordring

Ledernes svar i undersøgelsen understreger også misforholdet mellem opgaver og tid til forberedelse. En leder kommenterer for eksempel: 

'Det er en meget stor udfordring, at der stilles større og større krav til pædagoger om dokumentation og udfyldelse af diverse skemaer mm. Så en times forberedelse er en dråbe i havet.' 

Og en anden skriver:

'Der er for lidt forberedelsestid med alle de krav, der er til dokumentation, planlægning og evaluering. Samt i forhold til børn, der kræver ekstra omsorg, støtte og guidning.'

Dilemma mellem normering og forberedelsestid

Grundlæggende er udfordringen at finde plads i pædagogernes skema. Det forsøger nogle kommuner at arbejde med ved at tilføre flere penge, som er afsat specifikt til forberedelsestid. Lederne er også optagede af, at det ikke må påvirke normeringen, når pædagogerne går fra til forberedelse. 

”Dilemmaet mellem at sikre normeringen og pædagogandelen og samtidig prioritere forberedelse er helt klart en udfordring,” siger Hjørdis Brandrup Kortbek.

Én leder udtrykker det således i rapporten: 

'Vi går på kompromis med det pædagogiske læringsmiljø i den tid, idet der er færre personaler sammen med børnene.'

Ingen nemme løsninger

Bekymringerne går på, at forberedelsestiden ofte skal findes indenfor de eksisterende normeringer. Det betyder, at der bliver færre timer sammen med børnene, som flere beskriver som kerneopgaven.

Ifølge Kristine Schroll er der ingen nemme løsninger på den udfordring. Hun mener at pædagoger skal sikres tid til forberedelse i overenskomsten, som BUPL har arbejdet på længe, så det ikke er den enkelte leder, der skal stå med den næsten umulige opgave at finde tid i pædagogernes skema.

”Jeg har længe ikke forstået, at med de krav der bliver stillet til kvaliteten på dagtilbudsområdet, at man ikke fuldstændig logisk tænker, at såvel som lærere har forberedelse lagt ind i deres overenskomst, skal pædagoger selvfølgelig også have det,” siger hun.

Gode råd: Tre organiseringer, der kan skabe tid til forberedelse

Hvordan lederne rent faktisk løser udfordringen i praksis, skal Hjørdis Brandrup Kortbek i den kommende tid dykke dybere ned i, men allerede nu kan forskeren pege på tre forskellige organiseringer, som ledere i undersøgelsen benytter for at skabe mulighed for forberedelse i hverdagen:

1. En model er at ansætte en pædagog, der fx kommer fast en gang om ugen og dækker ind for den eller de pædagoger, der forbereder sig.

”Det betyder, at det er den samme kollega, så børnene ikke oplever, at der er forskellige vikarer,” siger Hjørdis Brandrup Kortbek.

2. En anden model er, at pædagogerne dækker ind for hinanden og skiftes til at gå til forberedelse. Her er dilemmaet, om man vil skabe rammer for individuel forberedelse eller kollektiv forberedelse, påpeger forskeren.

”Vil man som leder skabe rammer for kollektiv forberedelse, er det alt andet lige sværere. Samtidig er det ofte kollektiv forberedelse, der bliver efterspurgt af pædagogerne,” siger hun.

3. En tredje model, som nogle institutioner anvender, er at give deltidsansatte pædagoger mulighed for at gå op i tid. 

”Betingelsen er, at den tid, kan pædagogerne bruge på forberedelse. Det er den mere fleksible model, fordi den også ofte betyder, at de har mulighed for at forberede sig derhjemme,” siger forskeren.

Forberedelsestid gør arbejdspladsen attraktiv

Ifølge Kristine Schroll må kommuner være opmærksomme på, at pædagoger ikke får tid til forberedelse og dermed bedre kvalitet i arbejdet, uden at det koster penge. 

”Der er ingen nemme eller gratis løsninger. Vi får ikke det her, uden at det koster,” siger hun og påpeger, at tid til forberedelse også kan være en del af det, der skal til for at løse rekrutteringskrisen på daginstitutionsområdet.

”Bliver jeg ansat et sted, der vægter fagligheden højt ved at give tid til forberedelse og faglig refleksion sammen med kollegaerne, er det med til at gøre det til en attraktiv arbejdsplads. Det sender nogle signaler om, at 'vi prioriteter virkelig fagligheden'. Vi prioriterer, at vores pædagoger har tid til at forberede de pædagogiske aktiviteter og følge op på børnenes trivsel og udvikling.”

Opsigtsvækkende forskning om forberedelsestid: Her er rapporten

Rapporten ’Pædagogers forberedelse(stid). Delrapport 1: Udbredelse og organisering’ afdækker udbredelse og variation af pædagogers forberedelsestid på daginstitutionsområdet.

Rapporten baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse blandt ledere af et repræsentativt udsnit af daginstitutioner i Danmark.

Forskerne er nu også i gang med en kvalitativ undersøgelse af, hvordan forberedelsestid foregår i praksis, og hvad indholdet af forberedelsestid kan være. Resultaterne af denne del af projektet forventes offentliggjort i starten af 2025. Forskningen er støttet af BUPL.

Første delrapport kan læses her

Om forskerne:

Hjørdis Brandrup Kortbek er ph.d. og lektor ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, pædagoguddannelsen i Odense.

Christina Haandbæk Schmidt er ph.d. og docent i dagtilbud og barndomspædagogik samme sted.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.