Kampen mod lønefterslæbet: Vi er mere værd


Få overblik over kampen mod pædagogers lønefterslæb og se, hvilke muligheder du har for at deltage.


Opdateret d. 01. september 2021

Det historisk betingede lønefterslæb går tilbage til tjenestemandsreformen fra 1969. Her blev pædagoger placeret nederst i det offentlige lønhierarki på linje med ufaglærte, fordi pædagogjobbet blev betragtet som husmorarbejde, hvor lønnen blot var et supplement til mandens.

Kravene til pædagogers uddannelsesniveau, ansvar og kompleksitet i opgaveløsningen er steget markant siden. I dag kræver det en professionsbachelor at blive pædagog. Alligevel ligger vi stadig nederst i lønhierarkiet.

Pædagoger tjener mindst af alle kommunalt ansatte med en mellemlang videregående uddannelse. Det er dokumenteret af både Lønkommissionen, Institut for Menneskerettigheder og Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.


Tal og fakta om løn og lønefterslæb

  • Pædagoger tjener i gennemsnit 31.401 kroner om måneden.Løndele
  • Dermed tjener pædagoger mindre end alle andre faggrupper i kommunerne med samme uddannelsesniveau (Mellemlang Videregående Uddannelse, MVU).
  • Pædagoger tjener i gennemsnit 6000 kroner mindre om måneden end lærerne.

  • Over et helt liv tjener pædagoger i gennemsnit knap 3 millioner kroner mindre end andre faggrupper med samme uddannelsesniveau.

  • Ved OK18 fik pædagogerne del i en ligelønspulje tiltænkt traditionelle kvindefag med en for lav løn. Men puljen er så beskeden, at det vil tage 757 år at indhente pædagogernes lønefterslæb med det nuværende tempo.
  • Pædagogernes gennemsnitsløn ligger under lønnen for flere faggrupper med en erhvervsuddannelse eller kort videregående uddannelse.

  • Pædagoger tjener knap 4000 kroner mere end pædagogiske assistenter (PAU’ere), der har en erhvervsuddannelse (EUD).
  • Pædagoger tjener knap 7000 kroner mere end pædagogmedhjælpere (ufaglærte).
  • De 50 procent højest lønnede pædagogiske assistenter tjener det samme eller mere end de lavest lønnede pædagoger.
  • De 20 procent bedst lønnede pædagogmedhjælpere tjener det samme som de dårligst lønnede pædagoger.


Find bl.a. film, spil, podcast og explainers

Prøv spillet ’Gæt en løn’

Gæt en løn: Gæt hvem i kommunen, der tjener mindst og mest i gennemsnitlig månedsløn.

Explainer
Faktaark
Tidslinje

Se: Tidslinje over kampen for en retfærdig løn (pdf)

Del, like, kommenter

Hjælp med at udbrede viden om problemet og pege på behovet for en løsning. For eksempel ved at deltage i debatten på sociale medier. På sociale medier deler BUPL løbende indhold, der forklarer problemet og peger på løsninger. Del, like og kommenter gerne, så budskabet når bredt ud, og så politikerne ser, at vi er mange, som står bag kravet om et opgør med det skæve lønhierarki. Når vi skal skabe forandringer, er er vigtigt skridt, at der er bred samfundsmæssig forståelse for problemet.

Film om pædagogers lønefterslæb:

Med den nuværende fart vil det tage 757 år, at indhente pædagogernes lønefterslæb.

Pædagogerne tjener op til 6000 kroner mindre om måneden, end andre med samme uddannelsesniveau.

Pædagogerne lider stadig under den 50 år gamle tjenestemandsreform.

På trods af lov om ligeløn fra 1976, tjener pædagogerne 3 millioner mindre end andre med samme uddannelsesniveau over et helt arbejdsliv.

Film med historiker Astrid Elkjær Sørensen, der fortæller om tjenestemandsreformens betydning for lønefterslæbet for pædagoger og andre traditionelle kvindefag:

Film på facebook: Historisk ulige løn

 

 


Find rapporterne, der dokumenterer pædagogers lønefterslæb

Kvindefag i historisk skruetvinge, 2020

Institut for Menneskerettigheder (IMR) har undersøgt sammenhængen mellem tjenestemandsreformens indplacering af de offentlige faggrupper i 1969 og placeringen i nutidens lønhierarki.

Rapporten konkluderer, at pædagoger og andre udvalgte kvindedominerede faggrupper ikke har forbedret deres position i lønhierarkiet, selv om uddannelseskravene og deres uddannelsesniveau er steget betragteligt siden 1969.

Find rapporten fra Institut for Menneskerettigheder: Kvindefag i historisk skruetvinge – en analyse af tjenestemandsreformens betydning for hierarkiet i offentlige lønninger fra 1969 til 2019.


Er kvindefag stadig lavtlønsfag?, 2019

Analysen fra VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) stiller skarpt på lønforskellen mellem kvinder og mænd i den offentlige sektor.

Rapporten konkluderer, at det har betydeligt større betydning for lønnen, om du er ansat i et kvinde- eller mandsdomineret fag, end om du er kvinde eller mand. Lønnen falder, når andelen af kvinder stiger.

Det gælder især faggrupper med en mellemlang videregående uddannelse (MVU). MVU-faggrupper med 80 procent kvinder tjener 20 procent mindre end faggrupper med 80 procent mænd.

Find rapportenfra VIVE: Er kvindefag stadig lavtlønsfag? En analyse af sammenhængen mellem løn og andelen af kvinder i forskellige arbejdsfunktioner.


Lønkommissionen (2010)

Lønkommissionen konkluderer, at kvindedominerede omsorgsfag aflønnes dårlige end fx tekniske fag domineret af mænd. Tendensen er især tydelig for faggrupper med en mellemlang videregående uddannelse (MVU), som pædagoger hører til. Kommissionen advarer samtidig om, at løndannelsen i den offentlige sektor risikerer at komme ud af takt med værdisætningen af bestemte kompetencer. Endelig viser undersøgelsen, at kvinder lønmæssigt generelt ligger 14-20 procent under mændene.