Historisk trepartsaftale sender pædagogers løn i den rigtige retning

10 ugers lange forhandlinger om rekruttering og løn for pædagoger og andre offentligt ansatte er slut. Der er ingen grund til at skjule, at det har været svært. Nok de vanskeligste og mest komplicerede forhandlinger, jeg nogensinde har været med i. 

Nu ligger der en trepartsaftale, der betyder, at pædagoger kan se frem til et løft af vores grundløn på 1800 kroner med fuld virkning fra 2026. Det er ekstra og varige penge, der skal lægges oven i den lønstigning, vi henter hjem ved overenskomstforhandlingerne til foråret. 

Knap syv milliarder kroner lyder af meget, men de får hurtigt ben at gå på, når man er knap 200.000 lønmodtagere, der skal dele. Og her er det værd at huske på, at langt de fleste af vores offentlige kolleger slet ikke har fået del i midlerne. 

Uden at afsløre fortrolige detaljer fra forhandlingerne kan jeg godt sige, at vi har måtte kæmpe for hver en krone. Både for at forhandle beløbet op og holde prisen på modydelserne for lønløftet nede. Og for at holde sammen på vores fællesskab i fagbevægelsen, der er blevet udfordret af nogle vidtgående krav.

Lønløft gælder alle pædagoger
Det stod klart fra start, at trepartsforhandlingerne ikke kom til at handle om ligeløn eller om at rette op på historiske lønskævheder, som vi og mange andre måske havde forestillet os efter Lønstrukturkomitéens rapport. Regeringen valgte at fokusere rent på rekruttering og arbejdsudbud på de store velfærdsområder. 

Men aftalen betyder alligevel, at vi er lykkedes med at halvere pædagogernes historisk betingede lønefterslæb. Det er et stort og nødvendigt skridt, hvis vi skal gøre det mere attraktivt at blive pædagog og styrke rekrutteringen til faget. For en nyuddannet pædagog, vil det betyde knap én million kroner ekstra i løn over et arbejdsliv. Det gør en forskel!

Jeg er især tilfreds med, at lønløftet kommer alle pædagoger til gode, uanset om de arbejder i daginstitutioner, fritidsinstitutioner, skole eller på specialområdet. Det var der bestemt ikke lagt op til fra start, men det har været en meget høj prioritet for BUPL hele vejen gennem forhandlingerne, at alle skulle omfattes og have det samme.

Det er mindst lige så vigtigt, at der er tale om et generelt lønløft, der ikke er bundet op på skæve arbejdstider. Børnene har jo brug for pædagoger om dagen, og det er der, rekrutteringsudfordringerne er størst. Derfor kæmpede vi for, at vores lønløft skulle ligge på grundlønnen, og det lykkedes vi med. Lønløftet er heller ikke bundet op på anciennitet. Det gælder både nyuddannede og erfarne pædagoger. 

Ekstra penge kommer allerede i 2026

Sidst men ikke mindst er det en kæmpe sejr, at det er lykkedes for os at få fremrykket tidspunktet for grundlønsløftet, så det gælder allerede fra 2026 og ikke først fra 2030, som regeringen længe holdt fast i. De første 600 kroner kommer i 2024, det stiger til 900 kroner i 2025 og det slår fuldt igennem i 2026 med 1800 kroner. Der er allerede desperat mangel på pædagoger, og når vi ved, at der kommer rigtigt mange tusinde flere børn i de kommende år, giver det kun rigtigt god mening, at pengene kommer ud, så hurtigt som muligt, når vi skal have flere unge til at vælge pædagoguddannelsen. Vi måtte godt nok kæmpe hårdt for det, men værdien af, at vi nu får pengene mange år ”før tid” er tårnhøj. Både i kroner og øre og i forhold til rekrutteringen.          

Regeringen meldte tidligt ud, at trepartsaftalen skulle være med til at fremme en fuldtids-kultur og få flere til at gå op i tid. Og jeg ved, at flere af jer var bekymret for at blive tvunget på fuld tid for at få del i pengene. Sådan blev det heldigvis ikke. Vi pressede til gengæld på for, at pædagoger og andre offentligt ansatte på deltid skal have mulighed for at gå på fuldtid, hvis de ønsker det. Altså en ret til fuldtid. Når der er så stort et underskud af pædagoger og faglighed i vores daginstitutioner og fritidsinstitutioner, er det tudetosset, at man ikke kan få lov til at gå op i tid, hvis man vil. Det må være første skridt i en fuldtidskultur, at arbejdsgiverne leverer på det. 

Foreløbig er det endt med en lidt vag formulering om, at kommunerne i 2024 vil give alle deltidsansatte tilbud om at komme på fuldtid, hvis de anmoder om det. Og arbejdsgiverne skal i udgangspunktet også slå alle job op som fuldtidsjob. Begge dele gælder dog kun på 0-6 års-området.

Sammenkædning – men kun i 2024

Og hvad har vi så lovet til gengæld for alt det ovennævnte? På den helt korte bane, har vi og resten af de offentlige FH-forbund accepteret, at vi sammenkæder afstemningsresultatet ved overenskomstforhandlingerne i 2024 under forligsmandsloven. Det betyder kort fortalt, at vi eller andre faggrupper ikke kan gå alene i konflikt. Der bliver kun konflikt, hvis et samlet flertal af de ansatte på det kommunale og regionale område stemmer nej. Til gengæld vil det så udløse en storkonflikt. Og så er det vigtigt at understrege, at sammenkædningen kun gælder OK24 og aldrig mere.  

Regeringen og arbejdsgiverne var også ude efter vores seniordage. Jeg kan ærligt sige, at BUPL kæmpede imod til det absolut sidste, hvor vi modvilligt måtte acceptere, at vores seniordage fremover skal følge udviklingen i den gældende pensionsalder. Til gengæld endte vi på en ”spiselig” model, hvor man er garanteret seniordage i 10 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder. Det betyder, at nogle pædagoger i en overgangsfase må vente et år med at få seniordage, men det er samtidig en fremtidssikring af vores seniordage, som alligevel var kommet under pres ved kommende overenskomstforhandlinger.

Vi har også sagt god for, at normperioden for pædagoger i forbindelse med overenskomstfornyelsen i 2024 kan sættes op til seks måneder de steder, hvor den ikke allerede er det.

Flere målrettede puljer ved kommende overenskomster

På den lidt længere bane betyder aftalen også, at vi sammen med de øvrige offentlige forbund i vores forhandlingsfællesskab og arbejdsgiverne forpligter os til at udvikle løndannelsen. For eksempel via målrettede puljer i overenskomsterne, lokal løn og fuldtidstillæg, der kan bruges til at understøtte løsninger på lokale rekrutteringsudfordringer eller andre strukturelle skævheder og behov. 

Så summa summarum. Er der grund til at være tilfreds med trepartsaftalen? Ja, vi får et ekstraordinært lønløft, som gør et stort indhug i vores lønefterslæb. Og det kommer til at gælde allerede fra 2026. Er der tidsler? Ja. Men alternativerne var værre: At der kun var penge til nogle pædagoger. At vi først fik pengene i 2030. At beløbet var væsentligt mindre. Og i yderste konsekvens ingenting – nul kroner. Så enkelt er det. 

Er vi så færdige med at kæmpe for en højere løn til pædagoger? Nej, og vi puster ikke ud. Lige om lidt begynder overenskomstforhandlingerne, hvor vi kæmper for en aftale, der matcher de private lønstigninger og sikrer pædagogerne en højere realløn. Det bliver heller ikke nemt. Men vi er klar!