Det skal du vide om pædagogers løn
Pædagoger har et dokumenteret lønefterslæb
Pædagoger lider under et historisk betinget lønefterslæb, der betyder, at vi tjener mindre end andre sammenlignelige faggrupper . Det er dokumenteret af både Lønkommissionen (2010), VIVE (2019) og Institut for menneskerettigheder (2020).
Pædagoger tjener mindre end andre med samme uddannelsesniveau
Pædagoger tjener mindst af alle offentligt ansatte med en mellemlang videregående uddannelse. I gennemsnit tjener pædagoger 4.000 kr. mindre om måneden end andre offentlige faggrupper med samme uddannelsesniveau. Lønforskellen kan være helt op til 8.000 kr. om måneden.
Pædagogers løn ligger langt under gennemsnittet
Der er flere tusinde kroners forskel på pædagogers løn og den gennemsnitlige løn for lønmodtagere på det danske arbejdsmarked. Pædagogers løn ligger under gennemsnitslønnen i både kommuner, regioner, staten og for lønmodtagere på det private område.
Pædagoger mister millioner i livsindkomst
Pædagogers lønefterslæb betyder, at pædagoger og deres familier har væsentligt mindre at leve for gennem hele livet, end andre faggrupper med samme eller endda lavere uddannelsesniveau. Pædagogers disponible livsindkomst (efter skat) er 3 mio. kroner lavere end andre sammenlignelige faggruppers.
Pædagoger får mindre ud af at uddanne sig
Kravene til pædagogers kompetencer og uddannelsesniveau er steget markant de seneste 50 år. I dag kræver det en ungdomsuddannelse og en professionsbacheloruddannelse på 3,5 år at blive pædagog. Men lønnen er ikke fulgt med. Pædagoger får økonomisk set langt mindre ud af deres uddannelse end andre faggrupper.
Pædagogers lønefterslæb kan ikke indhentes ved overenskomstbordet alene
Overenskomstforhandlinger kan ikke løse pædagogernes lønefterslæb, fordi de offentlige overenskomstforhandlinger er et nulsumsspil. Derfor ville andre offentlige faggrupper skulle give afkald på lønstigninger eller endda gå ned i løn. Det er hverken realistisk eller rimeligt. Det er pædagogerne, der tjener for lidt - ikke de andre faggrupper, der tjener for meget.
Pædagogers lønefterslæb er politisk skabt
Lønefterslæbet blev grundlagt, da Folketinget vedtog tjenestemandsreformen i 1969, Her blev pædagoger placeret på et af de nederste løntrin sammen med ufaglærte og andre kvindedominerede faggrupper, fordi vores job blev betragtet som husmorarbejde, og lønnen blev betragtet som et supplement til mandens løn.
Pædagogers lønefterslæb skal indhentes med penge fra Christiansborg
Pædagogers lønefterslæb er politisk skabt, og derfor er det også et politisk ansvar at finde penge til at sikre pædagogerne en løn, der svarer til lønniveauet for sammenlignelige faggrupper. Det kan fx ske ved at afsætte ekstraordinære lønpuljer, der tilgodeser pædagogerne og retter op på det skæve lønhierarki.
