Det skal du vide om pædagogers løn 

Få fakta og pointer om pædagogernes lønefterslæb, som er historisk betinget. På grund af lønefterslæbet tjener pædagoger mange tusind kr. mindre om måneden end andre faggrupper med samme uddannelsesniveau.
mereværd-splash

Trepartsaftale øger pædagogers løn!

Bemærk, at oplysningerne på denne side ikke tager højde for trepartsaftalen mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter om rekruttering og lønløft til offentligt ansatte, som blev præsenteret den 4. december 2023.

Læs mere om trepartsaftalens betydning for pædagogernes løn her

Pædagoger har et dokumenteret lønefterslæb

Pædagoger lider under et historisk betinget lønefterslæb, der betyder, at vi tjener mindre end andre sammenlignelige faggrupper. Det er dokumenteret af både Lønstrukturkomiteen (2023), Lønkommissionen (2010), VIVE (2019) og Institut for menneskerettigheder (2020).

Pædagogers løn sammenlignet med andre velfærdsprofessioner 2021

Pædagoger tjener mindre end andre med samme uddannelsesniveau

Pædagoger tjener mindst af alle offentligt ansatte med en mellemlang videregående uddannelse. Lønstrukturkomiteen har i juni 2023 bekræftet, at pædagoger i gennemsnit tjener 4.000 kr. mindre om måneden end andre offentlige faggrupper med samme uddannelsesniveau. Lønforskellen kan være helt op til 8.000 kr. om måneden.

Pædagogers løn ligger langt under gennemsnittet

Der er flere tusinde kroners forskel på pædagogers løn og den gennemsnitlige løn for lønmodtagere på det danske arbejdsmarked. Pædagogers løn ligger under gennemsnitslønnen i både kommuner, regioner, staten og for lønmodtagere på det private område. Dette til trods for, at pædagoger med en mellemlang videregående uddannelse hører til blandt den bedst uddannede tredjedel af befolkningen.

Pædagogers løn sammenlignet med gennemsnit af lønmodtagere 2021

Pædagoger mister millioner i livsindkomst

Pædagogers lønefterslæb betyder, at pædagoger og deres familier har væsentligt mindre at leve for gennem hele livet, end andre faggrupper med samme eller endda lavere uddannelsesniveau. Pædagogers disponible livsindkomst (efter skat) er 3 mio. kroner lavere end andre sammenlignelige faggruppers. 

Pædagogers livsindkomst

Pædagoger får mindre ud af at uddanne sig

Kravene til pædagogers kompetencer og uddannelsesniveau er steget markant de seneste 50 år. I dag kræver det en ungdomsuddannelse og en professionsbacheloruddannelse på 3,5 år at blive pædagog. Men lønnen er ikke fulgt med. Pædagoger får økonomisk set langt mindre ud af deres uddannelse end andre faggrupper. Det er senest dokumenteret af Lønstrukturkomiteen, der vurderede 50 offentlige faggruppers løn ud fra de ansattes ledelsesansvar, erfaring og uddannelsesniveau. Lønstrukturkomiteen kom i deres analyser frem til, at pædagoger og pædagogfaglige ledere i runde tal ligger knap 4.000 kroner om måneden under den løn, de burde have, hvis man tager højde for uddannelse, erfaring og ledelsesansvar.

Pædagogers lønefterslæb kan ikke indhentes ved overenskomstbordet alene

Lønstrukturkomiteen kom i deres omfattende arbejde også frem til at det nuværende overenskomstsystem viderefører og opretholder det eksisterende lønhierarki. Vi har med andre ord ikke mulighed for at indhente pædagogernes lønefterslæb ved overenskomstbordet. Overenskomstforhandlinger kan ikke løse pædagogernes lønefterslæb, fordi de offentlige overenskomstforhandlinger er et nulsumsspil. Derfor ville andre offentlige faggrupper skulle give afkald på lønstigninger eller endda gå ned i løn. Det er hverken realistisk eller rimeligt. Det er pædagogerne, der tjener for lidt - ikke de andre faggrupper, der tjener for meget. Derfor er det nødvendigt med en ekstraordinær lønpulje fra Christiansborg.

Det skriver Lønstrukturkomiteen i sin rapport:

  • Det konkluderes specifik i rapporten at ”pædagoger har relativt lavere gennemsnitslønninger end de øvrige personalegrupper med en mellemlang videregående uddannelse” [side 118, kap. 6.2]
  • Det konkluderes også, at det eksisterende lønhierarki er blevet videreført i overenskomstsystemet hvor ”den aftalte fordeling af lønmidlerne i perioden 1989-2021 alt andet lige har bidraget til at videreføre de eksisterende relative lønninger mellem personalegrupper”. [side 113, kap. 5.6]
  • Endelig bekræfter rapporten, at hvis nogle offentlige faggrupper skal have et løft inden for den nuværende model, skal andre tilsvarende have mindre ”det indebærer, at de effekter og konsekvenser, der gør sig gældende for grupper, der opnår højere lønstigninger, umiddelbart modsvares af modsatrettede effekter for de grupper, der opnår relativt lavere lønstigninger”. [side 90, kap. 4.4]
  • Det konstateres også, at der er eksempler på særlige lønpuljer i overenskomstaftalerne (fx ligelønspuljerne), men de har ”haft en begrænset størrelse” [side 107, 5.3] og ”i forhold til de relative lønninger mellem personalegrupper ses imidlertid få og begrænsede eksempler på ændringer.” [side 124, kap. 6.4]

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.