Ditte Hansen: Pædagoger skal have højere løn
Ditte Hansen er på skærmen i gult jakkesæt. Hun balancerer med en bradepande på én arm, mens hun åbner lågen ind til Marengsen, en integreret institution på Amager. Indenfor sætter hun bradepanden fra sig, mens hun trækker blå futter over sine hvide sneakers.
Det er en hjemmebagt kage, hun har med. Med hvid glasur og bogstaver i orange fondant omkranset af sukkerperler. Der zoomes ind på kagen, så teksten bliver tydelig: ’TAK’.
Scenen stammer fra et aktuelt DR2-program, hvor skuespiller Ditte Hansen som vært beslutter sig for at takke pædagogerne i Marengsen. Det var her, hendes to drenge gik i vuggestue og børnehave. Og når man er en travl artist, der elsker sit arbejde og i øvrigt ikke føler skam over at være dedikeret og ambitiøs, så har man brug for en fast og tryg base at aflevere sine børn ved.
Den rolle har Marengsen spillet i Ditte Hansens liv.
Fuld af taknemmelighed og respekt
”Det her sted og de mennesker, som har været her i mange år, føles som en del af familien. Min mand (skuespiller Benjamin Boe Rasmussen, red.) og jeg er helt bevidste om, hvor mange timer vores børn har været her, og hvor vigtige pædagogerne har været for deres udvikling. Jeg er grundlæggende fuld af taknemmelighed og respekt for det stykke arbejde, pædagoger gør, og den indflydelse, de har haft på mit og mine børns liv,” siger Ditte Hansen.
Hun nøjes ikke med at takke pædagogerne fra Marengsen. I programserien ’Ditte Hansen præsenterer’ dedikerer hun hvert afsnit til forskellige grene af Velfærdsdanmark.
I udsendelsen ’Rød alarm på Grøn Stue’ handler det om de medarbejdere, der tager ansvar for børns trivsel og udvikling, mens Ditte Hansen og andre forældre arbejder.
Pædagogerne kunne lide Ditte Hansen
Ditte har pædagogtække. Sådan sagde hendes mor altid. Moren var skolelærer, så hun kendte godt til fornemmelsen af, at bestemte børn er i særlig høj kurs hos voksne.
”Det var positivt ment, når hun sagde det. Og det gjorde, at hun trygt kunne sende mig af sted hver dag. Hun vidste, at pædagogerne kunne lide mig, og at det fungerede for mig at være der. Og hun lærte mig, at det var vigtigt, at vi behandlede de mennesker ordentligt, som passede godt på mig,” fortæller Ditte Hansen.
Hun har aldrig forstået forældre, der opfører sig dårligt overfor dem, som skal tilbringe dagen sammen med deres børn.
”Forældrene smutter bare ud ad døren og regner med, at alting er godt, uanset hvordan de har behandlet medarbejderne. Hvis det var mig, der var pædagog i den situation, ville jeg nok få lyst til at nive nogen med en lynlås,” siger hun.
Vil sige tak til pædagogerne
Med et glimt i øjet. For humoren er altid med Ditte Hansen, også når hun taler om pædagoger. Men faktisk er baggrunden for tv-serien ganske alvorlig. Det var DR, der kontaktede hende med en idé til programmet, og Ditte Hansen accepterede, hvis hun selv kunne være med til at bestemme indholdet.
”Min første idé var at lave et afsnit, hvor jeg siger tak til pædagogerne. Og heldigvis er det blevet en del af den færdige programserie,” siger Ditte Hansen.
”Jeg er grundlæggende indigneret over, at nogle mennesker i vores samfund slider hårdt for fællesskabet, uden at det bliver anerkendt og værdsat. Jeg er ikke politiker, så jeg kan ikke være med til at ændre det, men jeg kan gøre mit til at kaste lys over uretfærdigheden,” fortsætter Ditte Hansen, der svarer uden at tøve, da Børn&Unge spørger, hvad hun gerne vil opnå med programmet:
”Jeg vil gerne have, at pædagogerne får mere i løn. Og jeg vil gerne have, at de får bedre arbejdsforhold.”
Økonom blev kæmpe øjenåbner
Kugler af modellervoks i grøn og orange ligger på bordet foran Ditte Hansen og økonomen Thomas Høgholm Jørgensen. I denne scene fra programmet skal de to forsøge at vise, hvordan det ifølge økonomisk forskning påvirker samfundsøkonomien, at børn går i et dagtilbud af høj kvalitet.
Økonomen tager afsæt i et amerikansk studie fra 2020, hvor forskerne har undersøgt, hvad det betyder for et barns livsbetingelser at gå i dagtilbud med uddannet personale, sund mad og gode rammer. Konklusionen i programmet er, at det kan give et lige så stort økonomisk afkast at investere i pædagogisk kvalitet, som Storebæltsbroen har givet Danmark.
”Det var en kæmpe øjenåbner for mig og også en lettelse at snakke med en økonom, der sagde, at den økonomiske vinding ved at bruge fagligt uddannet personale er målbar. Det var sådan: ka-ching!” udbryder Ditte Hansen.
Her fik hun den information, som hun gerne ville være med til at formidle til hele Danmark.
”Det er svært at måle værdien af omsorg. Men når vi nu værdisætter omsorg så lidt i vores samfund og i stedet altid måler værdi i økonomisk vækst, bliver vi nødt til også at kunne argumentere for, at der er vækst i omsorg. For vi kan ikke klare os, uden at nogen drager omsorg for vores børn, gamle og syge,” siger Ditte Hansen.
Pædagogik kan være en god investering
Pædagogik kan altså være en god investering. Hvorfor mangler der så pædagoger til at løfte opgaven, spørger Ditte Hansen, som i programmet sætter sig for at finde svaret i en gymnasieklasse.
Hvordan hendes møde med ungdommen går, og om det lykkes hende at overtale eleverne til at blive pædagoger, afslører vi ikke her. Men vi kan godt fortælle, at de unge mennesker ikke umiddelbart er stærkt tiltrukket af faget.
”De unge siger selv, at hvis lønnen, arbejdsforholdene og anerkendelsen følger med, kan de godt se, hvor fedt pædagogfaget er. Det er historien om hønen og ægget: Vi er nødt til at værdsætte faget, hvis vi vil have flere til at blive pædagoger. Jeg håber, at de, der ser med, vil være enig med mig i, at vi må gøre noget ved den måde, vi fordeler ressourcerne på,” siger Ditte Hansen.
Vi passer bedre på vores penge end på vores børn
Der er noget, vi har fattet helt forkert, synes Ditte Hansen. Og det er, hvem der er vores guldklumper her i livet: Pengene eller børnene?
”Vi passer bedre på vores penge end på vores børn. Pengene bor i slotte med gratis kaffe, guld og marmor. Børnene bor i beton med fugtskader på væggene,” siger hun.
Det burde være omvendt, mener hun:
”Det er børnene, der er vores guldklumper, og det burde afspejles i de rammer, vi giver børn i deres hverdag. At vi ikke sætter pris på dem, der passer på børnene i døgnets vigtigste timer og tager ansvar for at udvikle dem, er helt skørt.”
Jeg prøver at gøre verden til et lidt bedre sted
At mene noget har altid ligget til Ditte Hansen. Som ung overvejede hun at gå ind i politik, men valgte i stedet at optræde. I 1996 blev hun uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater og husker, at hun dengang tænkte: Nu kan jeg jo ikke mene noget mere.
Senere har hun fundet ud af, at det kan hun godt.
”For jeg kan godt mene noget med det, jeg skaber som skuespiller, forfatter og instruktør. På min egen lille banehalvdel prøver jeg at gøre verden til et lidt bedre sted,” siger Ditte Hansen.
Som skuespiller har hun blandt andet været med i gospelkomedien ’Oh Happy Day’, i satireprogrammet ’I hegnet’ og i komedieserien ’Ditte & Louise’ med makkeren Louise Mieritz. Et af hendes varemærker er humoren. Et virkemiddel, hun også bruger kraftigt løs af i det nye tv-program.
”Humor er sukker på skeen, der får det tunge og svære til at glide lidt lettere ned. Når vi griner, åbner vi os, og så kan budskabet trænge ind. Jeg tror også på, at der kan komme erkendelse og selvrefleksion med humor. Der ligger kimen til forandring, og man kan tit komme længere med humor end med pisk og opdragelse,” siger Ditte Hansen.
Der var noget, hun ikke ville lave sjov med
Der var dog et par ting, hun på forhånd besluttede sig for, at hun ikke kunne lave sjov med, når det gælder pædagoger.
”Jeg ville undgå at bruge gamle travere som ’varme hænder’, og jeg ville ikke gøre grin med, at pædagoger ’bare passer børn’. For jeg tror, at pædagoger er meget trætte af, at folk ikke forstår, hvor kompleks deres faglighed er,” siger hun.
”Pædagoger ved jo alt om deres egen verden, som jeg nu kigger lidt ind i. Jeg vil ikke reproducere stereotyper om dem. Jeg har lyst til at se åbent og nysgerrigt på pædagogfaget og behandle det med respekt. Allermest ønsker jeg mig, at pædagoger skal føle sig respekteret. Og det håber jeg også, at de vil opleve, når de ser programmet.”
