Nu begynder spillet om dit lønløft
Snart ventes startskuddet at gå til de trepartsforhandlinger mellem SVM-regeringen, arbejdsgiverne og lønmodtagerne, som kan blive afgørende for pædagogernes fremtidige løn.
Forhandlingerne skal finde løsninger på rekrutteringsudfordringerne inden for blandt andre pædagogfaget, hvor hver tredje rekruttering efter pædagoger ender forgæves. Og hvor Kommunernes Landsforening (KL) vurderer, at der vil mangle mindst 8.000 pædagoger om ti år, hvis udviklingen fortsætter.
Forhandlingerne finder også sted i forlængelse af Lønstrukturkomitéens rapport, som har dokumenteret, at pædagoger i gennemsnit tjener 4.000 kroner mindre end andre faggrupper i den offentlige sektor med en mellemlang videregående uddannelse.
Så mange lønkroner er i spil
Regeringen tager omkring syv milliarder ekstra lønkroner med til forhandlingsbordet og har åbent anerkendt, at løn og arbejdsvilkår har betydning for mulighederne for at fastholde og rekruttere dygtige og engagerede medarbejdere. Det fremgår blandt andet af regeringsgrundlaget.
Og BUPL-formand Elisa Rimpler forventer da også, at pædagoger vil få del i den ekstraordinære lønramme, som de kommende trepartsforhandlinger skal tage stilling til:
”Uanset, hvordan du vender og drejer det, så er det et faktum, at pædagogmanglen bare vokser dag for dag, og at pædagoger tjener mange tusinde kroner mindre end andre faggrupper med samme uddannelsesniveau. Så selvfølgelig forventer jeg, at pædagogerne får en pæn andel af den ekstraordinære lønpulje, så vi kan sikre pædagoger til børnene i fremtiden,” siger BUPL-formanden.
På ukendt land
Hun understreger samtidig, at den kommende trepart på mange måder er ukendt land.
Godt nok er trepart en central del af den danske model, som ofte tages i brug ved store samfundsudfordringer. Men det er historisk, at der er afsat penge til et ekstraordinært lønløft.
"Derfor ligger der heller ikke en fiks og færdig drejebog for de kommende forhandlinger," siger Elisa Rimpler.
