Pædagogik og fællesskaber er nøglen til bedre trivsel
Når halvdelen af de unge mistrives, og 4 ud af 10 unge piger siger, at de har en psykisk lidelse, så skal man være virkelig tunghør for ikke at høre alarmklokkerne.
Regeringen har da også hørt dem og nedsatte efter valget i 2022 Trivselskommissionen, som i februar 2025 kom med anbefalinger, som kan understøtte børn og unges trivsel.
Og her fylder pædagogik rigtig meget, fortæller Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved Via University College og medlem af Trivselskommissionen.
De gode fællesskaber i børnenes institutioner er afgørende
Mange løsninger skal nemlig findes i fællesskaberne, fremhæver Andreas Rasch-Christensen.
”Vi har måske haft en tendens til i overdrevet grad at se mistrivsel i det enkelte individ. Men hvis vi tager de pædagogiske briller på, er mange af de gode indsatser fællesskabsorienterede. Det har en positiv effekt at være en del af gode fællesskaber,” siger han og peger på, at nogle af de fællesskaber, børn tilbringer rigtig meget tid i, er dagtilbud og skole.
”De skal have en særlig opmærksomhed. Det er ikke sådan, at nu skal vuggestuer og børnehaver løse mistrivselskrisen, men vi ved bare, at de fællesskaber er afgørende, når vi taler mistrivsel,” siger Andreas Rasch-Christensen.
Kompetente pædagoger er centralt for børnefællesskabernes blomstring
Men hvis børnefællesskaberne skal blomstre, skal en forudsætning være på plads:
”Det kræver uddannede pædagoger, som har mulighed for at udfolde deres faglighed,” fastslår Andreas Rasch-Christensen.
En anbefaling fra kommissionen handler om, at karakterdannelse skal være en central del af både dagtilbud og folkeskole, og her er der ikke mindst i SFO’er og klubber brug for kompetente pædagoger, pointerer Andreas Rasch-Christensen.
”Friheden er central for karakterdannelsen. Det handler om at finde balancen mellem på den ene side at sige, at børn og unge er frie og skal blive i stand til at træffe beslutninger for deres eget liv, og at de samtidig har brug for støtte. Her har de brug for kompetente pædagoger, de kan læne sig op ad. Og det har særlig stor betydning for de børn og unge, der ikke får den hjælp og støtte andre steder,” siger han.
Kalder på investeringer i fritidspædagogikken
Også Lea Ringskou, lektor ved Via University College og forsker i fritidspædagogik, mener at fritidspædagogikken kan noget særligt, når det handler om at arbejde med børn og unges trivsel:
”Frem for de psykologiserede, individualiserede tilgange til trivsel, og interventioner, der er rettet mod den enkelte, arbejder klubberne lige præcis med fællesskaber som afsæt for den enkeltes trivsel. Fællesskabet står som den store komponent i klubbernes fortælling om deres trivselsarbejde,” siger Lea Ringskou.
Også når forskeren spørger de unge selv, har de blik for fællesskabets store betydning for deres trivsel. Men det er ikke gjort med bare at snakke om fællesskaber, påpeger hun.
”Jeg kan godt være bekymret for, at det bare bliver endnu en dagsorden, der bliver lagt ned over børn og unge. Men følger der penge med? Altså, der skal jo investeres, ikke mindst i fritidsklubber, hvis det her skal sættes igennem,” fastslår hun.
Kræver livtag med pædagogik og præstationspres
Pengene skal være med til at bane vej for en styrket fritidspædagogik. Og det kræver mere end penge.
”Hvis vi skal arbejde for fællesskaber og karakterdannelse, kræver det også nogle mere grundlæggende livtag med den pædagogik, vi har i vores skoler, klubber og SFO’er. Vi skal arbejde med fællesskaber på en anden måde end bare fællesskaber, hvor man skal præstere, især fagligt,” siger hun.
