Syv kort kickstarter samtaler om børnenes trivsel

I klubben Vesterbro Ungdomsgård afholdes systematiske trivselssamtaler. Særlige emnekort bruges til at kickstarte snakken, og både pædagoger og børn oplever, at også de svære ting bliver lettere at snakke om.
Martin Breitner er pædagog og bruger emnekort til at kickstarte samtaler om børnenes trivsel
E-sportspædagog Martin Breitner bruger samtalekort som inspiration for samtaler om trivsel med børnene. Øvelsen er at få det passet ind i børnenes aktiviteter, så samtalen opstår naturligt, synes han.

Vesterbro Ungdomsgård i hjertet af København forsøger med systematiske trivselssamtaler at brede klubbens trivselsarbejde bredt ud.

Særlige emnekort bruges til at kickstarte snakken, og både pædagoger og børn oplever, at svære ting bliver lettere at snakke om.

I en lille slidt papæske med påskriften ’Systematiske trivselssamtaler’ ligger en vejledning og syv forskellige kort med emner, som man kan tage op. Det kan være såvel børn som pædagog, der vælger emnet.

Kortene er ikke nogen manual, men skal bruges, så de giver mening for de deltagende. Ideen er, at man bruger lidt tid på samtalen i tilknytning til en aktivitet. Men i vejledningen står også: ’Husk, at de (børnene, red.) primært går til musik, krea, dans osv. og ikke til samtale!’.

Her er de 7 samtaleemner

Her er de syv emner, som kassen ’Systematiske trivselssamtaler’ indeholder:

  • krop og identitet
  • at turde fejle
  • mobning
  • venskaber og fællesskaber
  • sorg
  • hemmeligheder
  • digital adfærd.

Børn og pædagoger på Vesterbro Ungdomsgård kan selvfølgelig også tage andre emner op, når de holder trivselssamtaler.

Emnekort inspirerer til naturlig samtale

E-sportspædagog Martin Breitner kan godt lide ideen om de systematiske trivselssamtaler, og han glæder sig også over metodefriheden, for han er ikke så meget for at bruge de fysiske samtalekort synligt i aktiviteten. Men han bruger kortene som inspiration.

”Den store udfordring er jo at få det til at virke naturligt med samtalerne i stedet for at stå med et kort og sige: ’I dag skal vi snakke om sorg. Statistikker viser sådan og sådan’. Så tror jeg, at børnene får lidt skoleangst og tror, de skal have undervisning. Øvelsen er at få det passet ind,” siger han.

Martin Breitner forsøger selv at få samtalen til at glide ind i aktiviteten, når børnene kommer til e-sport og skal logge ind og sætte mus og tastatur op.

”Hvis vi skal snakke om venskab, så prøver vi at koble det sammen med gaming.” siger han.

Gaming med snak om venner, køn og identitet

Skal man også være venner i et computerspil, hvis man er venner i virkeligheden? Og hvad nu hvis en ven anmoder om at spille sammen, og man ikke gider - Skal man så sige det til vennen eller ignorere anmodningen?

Det er spørgsmål, som Martin Breitner prøver at få børnene til at snakke om, mens de gamer sammen.

”Så kommer vi ind på, hvad venner er, og får på den måde flettet de systematiske samtaler ind,” siger han.

E-sport kan også bruges til at snakke køn og identitet, fremhæver Martin Breitner.

”I Fortnite kan din figur have forskellige skins (udseende, red.). Den kan være en stor trold, en kvinde eller en mand. Så kan vi jo snakke om, hvorvidt man kan være en pige i spillet, hvis man selv er dreng eller mand? Og er det så, fordi man gerne vil være en pige?”


Willa og Selma får mere tro på sig selv i samtalerne om trivsel
Willa (th.) og Selma kommer i klub for at danse. Gennem trivselssamtaler kan man blive bedre til at tro på sig selv, mener de.

Willa og Selma får tro på sig selv

Bedsteveninderne Willa og Selma kommer især i klub for at danse og lave gymnastik. Gennem trivselssamtaler kan man blive bedre til at tro på sig selv, mener de. 

Klubben har trivselssamtaler, mærker I noget til det?

”Egentlig ikke,” siger Wilma.
”Til spring og salto har vi lige sådan 10 minutter, hvor man snakker om lidt forskellige emner, for eksempel mobning og om at tro på sig selv og sådan noget i den stil,” siger Selma. 
”Det er mest til sidst, og så går man bagefter,” siger Willa. 
”Vi snakker om et forskelligt emne hver gang, med mindre vi lige har lavet lidt ekstra spring, så rydder vi nogle gange bare op og går,” forklarer Selma.

Hvordan er det at snakke om noget på den måde?

”De voksne siger et emne, og så kan de sige det, de vil sige, og så kan man også selv sige noget, hvis man har lyst. Eller også kan man selv finde på et emne, man vil snakke om med resten af holdet. Det kunne for eksempel være, hvordan man snakker til hinanden,” siger Selma.

Kan du huske, du har sagt noget?

”Jeg rækker ikke særlig meget hånden op, så nej,” siger Willa.
”For eksempel noget om at kunne tro på sig selv. Når man skal lære et nyt spring eller ikke er lige så god til at danse som de andre. Og så tro på sig selv og blive ved med at øve,” siger Selma.

 

Sylvester og Eik spiller meget fodbold, og gennem trivselssamtaler er de blevet bedre til at sige fra.
Sylvester (tv.) og Eik spiller meget fodbold, og gennem trivselssamtaler er de blevet bedre til at sige fra.

Sylvester og Eik er blevet mere modige

Sylvester og Eik kommer mest i klubben for at spille fodbold og stikbold. Trivselssamtalerne har gjort det nemmere for dem at sige fra.

Kan I huske noget, I har talt om til trivselssamtalerne?

”Øøøh,” siger de i kor.
”Til en trivselssamtale talte vi om, hvordan det var at komme ind til fodbold, og der var skænderi. Der er nogen, der kan finde på at blive lidt hidsige,” siger Sylvester.

Kan I blive hidsige selv?

”Ja lidt,” siger Eik.

Når I har snakket om det, er det så nemmere at snakke med kammeraterne?

”Jeg har nemt ved at tale med Sylvester. Hvis nu jeg har lavet en lille fejl, synes jeg, jeg er ret god til sige undskyld,” siger Eik.
”Det synes jeg også, jeg er,” siger Sylvester.
”Ja, det er du også,” fastslår Eik.

Vil I gerne snakke mere?

”Jeg synes, det er fint, så meget vi taler lige nu,” siger Eik.
”Så sætter vi lige 10 minutter af. Det, synes jeg, er en god tid,” siger Sylvester og tilføjer:
”For man bliver klogere på hinanden, og så ved de andre også, hvornår det er nok.”

Er I blevet bedre til at sige stop?

”Ja, det synes jeg. I starten havde jeg lidt svært ved at sige stop, fordi der er så mange fremmede mennesker, men nu kender man lidt flere,” siger Eik. 
”Henne i skolen synes jeg også, det er nemmere at sige stop,” siger Sylvester.

Er I blevet lidt mere modige?

”Ja,” lyder det i kor.


Sorg og død kræver noget særligt

Emner som venskaber og mobning er noget de fleste børn kan tale med om. Andre emner kan være sværere at flette naturligt ind i samtalerne.

”Hvis det handler om sorg og død, er det bedre at tage det væk fra spillet og snakke om det på lidt mere traditionelt vis, hvor det går lidt på runde,” siger Martin Breitner.

Men det er ikke sådan, at børnene bliver spurgt ind til, præcis hvordan de har det med et givent emne.

”Vi nævner et scenarie og spørger så, hvad de synes. Børnene fortæller, hvad deres egne oplevelser og tanker er, hvis de har lyst,” understreger han.

Bliver lettere at åbne op om svære ting

Målet med samtalerne er blandt andet, at børnene skal lære at tale med andre børn om deres egne erfaringer og at tage det med ud i livet uden for klubben.

”Men det er også for at vise børnene, at de altid kan komme og snakke med os pædagoger,” siger Martin Breitner og nævner et eksempel med en dreng, der på flere måder har det lidt svært.

Han går på specialskole og en dag, hvor de to spiller Fortnite, nævner han, at han for første gang har taget bussen til skole alene, hvilket for ham er et stort spring.

”Det har jo intet med gaming at gøre, men han siger det til mig, fordi vi har en naturlig snak i forvejen, og han oplever mig som en, man kan tale med om svære ting. Den relation har vi bl.a. på grund af trivselssamtalerne. Så er jeg ikke bare en, der giver spilletid eller hjælper ham med pc’erne. Jeg synes, at trivselssamtalerne åbner op for, at de nemmere kan komme til os,” siger Martin Breitner.

Læs stort tema om unges trivsel i Børn&Unge nr 2/2025

Trivselssamtalerne skal udbredes og udvikles

Vesterbro Ungdomsgård er ikke helt i mål med trivselssamtalerne. En tredjedel af medlemmerne har ikke oplevet samtalerne, viser en spørgeskemaundersøgelse, som klubben lavede for et halvt år siden. Og kun 20 procent af børnene oplever samtalerne som gode, viser den samme undersøgelse. Resten synes, de er ’ok’.

Derfor skal de systematiske trivselssamtaler nu ind i et udviklingsprojekt, der skal give flere måder at gennemføre systematiske trivselssamtaler på og gøre dem både bedre og endnu mere systematiske.

Udviklingsprojektet er støttet af BUPL’s udviklingspulje. Otte medarbejdere skal i samarbejde med Center For Ungdomsstudier udvikle og kvalificere de systematiske trivselssamtaler.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.