Ulla Dyrløv: Når børn mistrives, skal vi presse os på med vores nærvær
Angstanfald. Svært ved at passe ind. Ballademager i skolen. Indadvendt sorg over farens død. Anoreksi. Børnepsykolog Ulla Dyrløv var det hele igennem i sin opvækst, og som voksen har hun derfor sat sig for at hjælpe børn og unge, der har det svært.
Det gør hun i sin psykologpraksis, og for at nå endnu bredere ud gør hun det også gennem sin podcast og i sine bøger, der er rettet mod både børnenes forældre og fagpersonerne omkring dem.
Hendes nye bog ’Spot mistrivsel’ bærer undertitlen ’En guide til forældre’, men indeholder også kapitler og gode råd direkte rettet mod børnenes pædagoger og lærere. Et hovedbudskab i bogen er, at de voksne altid bærer ansvaret for børns trivsel.
”Børn og unge kan ikke stå alene med ansvaret for deres trivsel. Børnenes forældre må lægge mobilen fra sig og lægge sig ind på sengen på børneværelset og være tilgængelige, når barnet rækker ud. Og vi fagfolk har et kæmpe ansvar for at se barnet i mistrivsel og finde ud af, hvordan vi bedst kan hjælpe,” siger Ulla Dyrløv.
Børn siger ikke, at de har det svært. De viser det. Derfor må vi være opmærksomme på ændret adfærd.
Ulla Dyrløv, psykolog og forfatter
Se efter kontakt og glimt i øjet
Mens forældrene i hendes nye bog får konkrete råd om skærmtid, pligter, søvnbehov og husregler, er bogen for pædagoger et stærkt indblik i den kompleksitet, der ligger i forældrerollen i dag, og i de udfordringer, familierne, børnene og de unge står med.
”Bogen kan klæde pædagoger på i forhold til, hvornår man skal være bekymret for et barn. Hvilke tegn fagfolk skal se efter. Og hvordan vi bedre kan forstå den position, forældrene står i, når de har et barn i mistrivsel.” fremhæver Ulla Dyrløv, der også håber på at bidrage til et styrket samarbejde med forældrene om børns trivsel.
Især kan pædagoger være opmærksomme på kontakten til barnet, og om der er glimt i øjnene.
”Vi skal holde øje med, om vi har de her små øjeblikke af samstemt nærvær og god kontakt med barnet. Eller om lyset i øjnene er slukket, og et barn er svært at nå ind til og ofte sidder for sig selv,” siger Ulla Dyrløv, der særligt opfordrer til at lægge mærke til forandringer hos barnet.
”Børn siger ikke, at de har det svært. De viser det. Derfor må vi være opmærksomme på ændret adfærd: Måske holder et barn, der ellers har lavet meget ballade, pludselig op. Eller et barn begynder at få meget fravær eller fysiske symptomer som ondt i maven. Måske kan man pludselig ikke pjatte med barnet længere. Eller barnet begynder at tale om at føle sig misforstået, og det er alvorligt, for så er barnet i tvivl om sin egen selvopfattelse og et godt stykke henne i mistrivslen. Jo før, vi får øje på tegnene, jo bedre,” siger Ulla Dyrløv.
Hjælpen er ikke så kompliceret
Allerede når man har registreret mistrivslen, er man ifølge Ulla Dyrløv godt i gang med at hjælpe barnet.
”Bare det, at barnet mærker, at en vigtig voksen har set, at man har det svært, kan hjælpe barnet til at få det bedre. Det er ikke så kompliceret at hjælpe, som man måske tror. Det kræver noget tid, og at man presser sig på med sit nærvær, men nogle gange er den største hjælp bare at sætte sig ned ved siden af barnet,” siger Ulla Dyrløv.
Hun har netop lavet en podcast med sin tidligere skolelærer på i dag 70 år, som i podcasten fortæller om en lejrskoletur i 9. klasse til Norge, hvor ingen klassekammerater ville sidde ved siden af Ulla i bussen. Men det gjorde læreren.
”Jeg tror, at han gjorde en stor forskel for mig dengang, fordi jeg kunne mærke, at han kunne lide mig, og viste mig, at han havde set mig, ved at sætte sig hos mig. Mere behøvede han sådan set ikke. Man kan ikke tage smerten væk, men man kan hjælpe barnet med at bære den,” siger Ulla Dyrløv.
Det overordnede problem er, at der ikke er tid og ressourcer og gode nok normeringer til at give børn det, som de har brug for.
Ulla Dyrløv, psykolog og forfatter
Vi står midt i en trivselskrise
I sin psykologpraksis kan Ulla Dyrløv heller ikke give børn i svære skilsmisser deres familie tilbage. Hele deres sorg efter et dødsfald. Eller fjerne deres diagnose. Men hun kan give et kram, lytte og hjælpe børnene til at se og finde deres egne styrker.
Hun finder børns liv i dag komplekst, og ser et samfund, der kan være svært at navigere i, når arbejdslivskrav om test og præstationer rykker helt ned i vuggestuen. Og kravene blot tager til i styrke og tempo op igennem uddannelseslivet.
I bogen refererer hun tal fra Sundhedsstyrelsen fra 2022, der viser, at omkring 15 procent af alle børn har været i behandling for en diagnose som ADHD, angst eller depression, inden de fylder 18 år. Årsagerne til den udbredte mistrivsel er mange og komplekse, men Ulla Dyrløv er ikke i tvivl om, at præstationspres også spiller en rolle. I bogen taler hun om et samfund, der er blevet ’uegnet for børn’, og om at kravene til fagpersonerne, der skal hjælpe børnene, er blevet alt for høje.
”Det overordnede problem er, at der ikke er tid og ressourcer og gode nok normeringer til at give børn det, som de har brug for. Pædagoger ved godt, at det vigtigste for et barns udvikling og trivsel er kvaliteten af den kontakt, barnet har med andre mennesker. Og derfor er det hårdt at være pædagog, når man oplever ikke at kunne hjælpe alle. Vi fagpersoner må kræve af vores politikere, at der bliver investeret massivt i barndommen og børnene. Men indtil det sker, skal vi blive ved med at hjælpe alle de børn, vi kan. For det er også, når vi hjælper, at vi får kræfter til at blive ved,” siger Ulla Dyrløv,
I en skole, der var mere som et fritidshjem, ville børnene have det sjovere og opleve meget mindre skæld ud og løftet pegefinger.
Ulla Dyrløv, psykolog og forfatter
Drømmer om en skole som et fritidshjem
Børnepsykologen får selv kræfter til sit arbejde af at se børn få det bedre i sin praksis. Og så har hun en drøm.
Sammen med sin ældste datter taler hun tit om, at skolen skulle være meget mere som et fritidshjem. Her skulle der være pædagoger og lærere nok til at hjælpe og være nærværende med børnene. Her skulle være bedre plads til forskellighed. Og der skulle være tilbud til børnene om for eksempel at lave perler, keramik eller bål og binde knob eller måske bage en kage.
”Jeg tror, at børnene ville lære mindst lige så meget i sådan en skole om både matematik og biologi og læsning, som de gør i skolen i dag. Når man skal bage en kage, øver man sig i at læse en opskrift og regne ud, hvor mange gange opskriften skal ganges op for at række til 15 personer. Man lærer tingene, mens man har det sjovt, og alle sanser er i brug. Og man oplever, at det, man skal lære, giver mening,” siger Ulla Dyrløv.
Hver femte har ulyst mod skolen
Børnepsykologen ærgrer sig over, hvordan mange børns lærelyst, nysgerrighed og lys i øjnene alt for hurtigt slukkes i folkeskolen i dag.
”I en skole, der var mere som et fritidshjem, ville børnene have det sjovere og opleve meget mindre skæld ud og løftet pegefinger. Og det er et godt grundlag for både at trives og lære,” siger Ulla Dyrløv.
En spritny undersøgelse fra Børns Vilkår blandt 2.250 børn i 4. og 7. klasse viser, at hvert femte barn sjældent eller aldrig lyst til at gå i skole. Andelen stiger til hver fjerde, når man kigger særskilt på 7. klasserne. Ifølge børnene skyldes ulysten lange skoledage, kedelig undervisning, en oplevelse af ikke at kunne være sig selv og en frygt for at skulle testes eller fremlægge i klassen.
Find undersøgelsen her:
Bogen ’Spot mistrivsel’ er rettet mod forældre og fagpersoner, der arbejder med børn i skole- og gymnasiealderen. Bogen giver konkrete råd til at forebygge, spotte og tidligt tackle mistrivsel blandt børn og unge. Få også en ordliste med forklaringer på udbredte diagnoser og ofte anvendte fagtermer. Bogen er udgivet 29. august 2024 på Forlaget Gutkind.
Ulla Dyrløv er psykolog og specialist i klinisk børnepsykologi. Hun har mere end 20 års erfaring på børneområdet og har siden 2006 drevet familiepsykologisk praksis. Har udgivet flere fagbøger om børn og unges trivsel, laver podcasts og er en aktiv debattør og foredragsholder. Har medvirket i flere tv-programmer, senest tv2-dokumentaren ’Presset ungdom’.
