10 gode erfaringer: Sådan gør pædagoger skolestarten tryg  

Når børnehavebørn bliver til skolebørn har pædagogers arbejde allerede hjulpet dem godt på vej til en tryg skolestart. Få inspiration til gode overgange fra børnehave til skole her.
Skolestart og børnefællesskaber

Tusindvis af forventningsfulde små poder er netop startet i 0. klasse, hvor de nu går fra at have været de ældste i børnehaven til at blive de yngste i skolegården og på SFO’ens legeplads.

Skiftet kan føles både spændende og skræmmende, og derfor arbejder pædagoger i både børnehaver og skoler med at gøre overgangen så tryg som mulig.

Fra Børn&Unges artikel-arkiv får du her 10 eksempler på, hvordan pædagoger allerede længe inden den egentlige skolestart, og også længe efter den første skoledag bygger broer og hjælper børnene ind i de nye fællesskaber.

1. Pædagoger understøtter børnefællesskaberne

Det at få venner og nogen at lege med, er det, der ifølge børnene selv, fylder mest i deres tanker om skolestarten, viser en Rambøll-undersøgelse, der indgår i en større rapport fra Egmont Fonden om skolestartsprojekter.

28 procent af børnene svarer ’nej’ eller 'ved ikke' til, om de tror, det bliver let af få nye venner i skolen. Og en pige siger om sin skolestart: "Jeg blev meget ked af det, da jeg fandt ud af, at min bedste veninde ikke skulle gå på den samme skole som mig."

Særligt pædagoger tilskrives en vigtig rolle i forhold til at spore børnenes bekymringer og understøtte børnenes venskaber: Mange gange følger pædagoger fra børnehaver derfor med børnene over i skolen den første skoletid, og også her står pædagoger parat til at arbejde med børnenes trivsel og hjælpe dem til at indgå i nye børnefællesskaber, viser rapporten.

Læs mere: ’Ny rapport: Venskaber er afgørende for en god skolestart’. 

2. Medfølgende pædagoger giver succes med tidlig skolestart

I 60 procent af de danske kommuner starter børn i dag i skole allerede foråret før den egentlige skolestart i 0. klasse i august, viser nyere kortlægninger. Og mens mange kommuner kritiseres for at ville spare penge på børnehaveudgifter ved at lade børnene starte tidligt, så har Vamdrup skole i Kolding og skolens tilhørende børnehaver stor succes med såkaldt forårs-SFO.

De kalder det 'glidende skolestart', og det særlige i Vamdrup er, at forældrene selv vælger, om deres barn starter i skole i SFO'en i april eller hellere skal vente til august. Stort set alle forældre vælger tidlig skolestart, og SFO og børnehave forklarer successen med, at der følger penge med til, at en børnehavepædagog kan blive tre måneder med børnene i SFO, ligesom børnehaven, der lægger personale til, kan ansatte en vikar.

Overgangsarbejdet starter allerede i børnehaven, hvor der arbejdes med børnenes selvhjulpethed: Det at gå på toilettet selv, binde sine snørrebånd og pakke sin egen turtaske. Og så øver børnene deres sociale kompetencer frem for at lære at stave deres navn.

Også SFO- og skolepædagogerne gør meget ud af ikke at blive opslugt af tidlig skolificering, men i stedet gennem leg og bevægelse at arbejde med at gøre børnene trygge ved de nye rammer, den nye struktur, og de nye børn og voksne.

Læs mere: 'Glidende overgang giver tryg skolestart'.

Læs også om kritikken af forårs-SFO'er: 'Stor vækst i forårs-SFO'er: Det er en udbredt spareøvelse'.

3. Pædagoger gør skolen børneparat, ikke børn skoleparate

Forsker i overgange fra børnehave til skole, lektor Anja Hvidtfeldt Stanek fra SDU, har kortlagt og undersøgt forskellige skolestartsmodeller i Danmark, og hun er bekymret for bevægelsen mod tidligere og tidligere skolestart.

I dag er børnene helt ned til fem år, når de starter i forårs-SFO. Desuden er børnehaveklassen blevet obligatorisk. Og dagtilbudsloven fra 2018 fastslår samtidig, at det skoleforberedende arbejde i børnehaven skal starte et helt år, før børnene rykker til skolens matrikel.

"Vi stiller skolekrav til børn i en meget, meget ung alder i det her land. Og det bliver selvfølgelig problematisk for nogle børn," siger Anja Stanek, der mener, at i stedet for at rykke skolen længere ned for tidligt at gøre børnene skoleparate burde vi rykke mere af den pædagogiske praksis fra børnehaverne op i skolen.

Læs mere: 'Skolen starter længe før første skoledag'.

Se også videoen: 'Gør skolestarten børneparat med børnehavens pædagogik'

4. Pædagoger vejleder om venskaber og konflikter

Den australske barndomsforsker Sue Dockett advarer ligesom Anja Stanek imod overgangspædagogik, der presser skoleforberedende aktiviteter ned i børnehaverne: "Jo mere vi presser skolen nedad, jo mere indskrænkes børns evne til at lege og lære gennem leg," siger hun.

Til gengæld ser hun en vigtig rolle for pædagogerne i skolen, SFO'er og klubber i forhold til at vise børnene, hvilke spilleregler, der gælder i skolen, vejlede dem, når de skal danne nye venskaber, aktivt hjælpe dem med at komme ind i nye relationer og fællesskaber og lære dem at håndtere konflikter.

"Der er en hel række af sociale og emotionelle kompetencer, som pædagoger arbejder med, der er virkelig vigtige," siger hun.

Læs mere: 'Forsker om overgang fra børnehave: "I må ikke presse skolealderen længere ned'.

5. Er barnet skoleklar? Det kan pædagoger vurdere

Pædagogers vurdering er ofte medvirkende, når forældre beslutter at ansøge skolen om udsat skolestart. De samarbejder med skolerne og er næst efter forældrene dem, der ofte kender barnet bedst, og kan vurdere, om barnet trivselsmæssigt, socialt eller fagligt kan have brug for et år mere i børnehave.

Dog er det i sidste ende op til kommunen, om barnet får skoleudsættelse. I 2019 fik kun syv procent af børnene på en årgang udskudt skolestarten, mod 17 procent i 2007.

Andelen er faldet så voldsomt, og de kommunale forskelle er så store, at der ved sidste års finanslovsforhandlinger blev afsat 100 millioner kroner om året i 2023 og 200 millioner kroner om året fra 2024-2025 til at give flere børn mulighed for at udskyde skolestarten, så de får en tryg start, og ikke risikerer at skulle gå børnehaveklassen om.

”Ingen har glæde af, at børnene kommer for tidligt i skole. Slet ikke børnene,” siger BUPL-formand Elisa Rimpler om tiltaget.

Læs mere: 'Er barnet skoleklar? Kommunerne vurderer enormt forskelligt'.

Læs også: 'Ny finanslov: En milliard kroner til senere skolestart og sociale normeringer på fritidsområdet'.

6. Sociale kompetencer er vigtigst for skolestarten

Både forældre og pædagoger har i dag fokus på børnenes sociale kompetencer, når det gælder skolestarten. Tidligere talte man om 'skolemodenhed', som noget der bare kom, når barnet som seks-syv-årig startede i skole. Men i dag begynder nogle børn i skole allerede som fem-årige, og det betyder, at skoleparathed fylder meget mere helt ned i børnehaven, viser forskningsprojektet 'Passende parathed'.

Det oplever også pædagog Jette Juul fra daginstitutionen Uglebo i Glamsbjerg, hvor pædagogerne gør meget ud af de sociale kompetencer ved skoleparathedssamtaler med forældrene.

"Nogle forældre siger stadig: Jamen, han kan selv skrive sit eget navn og tælle til 10. Vi siger, det er også fint at kunne. Men hvad hjælper det, at man kan skrive sit navn, hvis ikke man kan agere i gruppen?," siger hun.

Læs mere: 'Pædagoger og forældre om skolestart: Sociale kompetencer er vigtigst'.

7. Daginstitution forbereder til livets vej

Da daginstitutionen Troldhøj i 2021 blev tildelt prisen som 'Årets dagtilbud' lagde fagudvalget bag nomineringen vægt på institutionens arbejde med fysiske og kropslige lege og at børnene herigennem øvede vovemod og grænsesætning. Fagudvalget så det som en ny måde at arbejde med 'skoleparathed' på, og børnehavens leder får også god feedback fra skolen.

"Det kan godt være, at vores børn ikke lige har lært at holde ’rigtigt’ på en blyant, men vi får feedback fra skolen om, at de er rigtig gode til at forstå den kontekst, de er i, og hvornår man gør hvad, og de har ro på deres krop, så de er ikke urolige i undervisningen," fortæller Ronni Mathiassen om indsatsen, der sigter langt længere end til børnenes skolestart.

"Det er livets vej og dannelsen som menneske, vi sigter efter. Og hvis vores børn kommer videre fra os med en oplevelse af at have det godt med sig selv i sin krop, så synes jeg, vi er lykkedes med vores opgave langt hen ad vejen," siger han.

Læs mere: 'Årets dagtilbud 2021: Vi skal være vores egen største kritiker'.

8. Hele byens storebørnsgrupper mødes før skolestart

Et styrket samarbejde mellem børnehavepædagoger og skolens pædagoger i Hjortshøj udenfor Aarhus bringer de kommende elever sammen i børneklubber, hvor de mødes i lånte lokaler i Hjortshøj Fritidsklub to gange om ugen.

Alle børnene skal nemlig gå i samme skole, og i børneklubben kan de lære hinanden og skolen at kende længe inden første skoledag.

Læs mere: 'Lær af os: Børneklub giver tryghed ved skolestart'.

9. Et bogtip til snak om skolestarten

Bøger kan tit åbne nye verdener for læseren, og det gælder også, når børn skal lære om skolens fagre nye verden.

Bogen ’Noah skal i skole – en højtlæsningsbog om det første skoleår’ henvender sig til børn i skolestartsalderen og består af realistiske fortællinger om livet som skoleelev. Her fortælles om alt fra over frikvarterer til skolens regler – og om at få nye venner.

Til hvert kapitel er der samtalespørgsmål, man kan bruge til dialogisk læsning, og så har forfatteren, Helle Lindahl, over 25 års erfaring som pædagog, blandt andet med førskolegrupper i børnehaven, som børnehaveklasselærer og som støttepædagog.

Læs mere: 'Højtlæsningsbog skal lette overgang til skole'.

10. Pædagoger i indskolingen styrker trivslen

Næsten ni ud af ti forældre, hvis barn har en pædagog i klassen, oplever, at pædagogens tilstedeværelse styrker trivslen hos både deres eget barn og i klassen generelt, viser ny undersøgelse lavet af Epinion for BUPL.

Andreas Rasch-Christensen, forskningschef på VIA University College og skoleekspert påpeger, at det netop var en af intentionerne med folkeskolereformens øgede lærer-pædagog-samarbejde, at der kom ekstra ressourcer til at understøtte børns sociale udvikling og velbefindende.

"Og det er noget, som pædagogernes faglighed er et rigtig godt afsæt til,” siger han.

Læs mere: 'Kæmpe flertal af forældre: En pædagog i klassen styrker mit barns trivsel.'

Vidste du..

41 procent af børnehavebørnene er hele tiden eller nogle gange nervøse for at starte i skole.

83 procent af de børnehavebørn, som skal starte i skole, glæder sig også til at begynde.

Hvis børn allerede som syvårige har to eller flere trivselsudfordringer i skolen, forringes deres chancer for senere i livet at få uddannelse og job.

Kilde: Rambøll og VIVE i Egmont-rapporten

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.