Mangler du inspiration til sommerlytningen? Her er de 10 mest populære podcasts

Se de 10 mest lyttede episoder af Børn&Unge Podcast i løbet af det seneste år, og få tips til, hvad du skal høre denne sommer.
Kvinde går på strand med høretelefoner
Mange lytter til podcast, når de går tur, mens de transporterer sig, eller når de laver mad, gør rent eller vasker op. Nogle kan også godt lide at lytte, inden de skal sove.

Sommeren er for mange en tid med afslapning, ro og fordybelse. Har du brug for tips til, hvad du kan lytte til, mens du hviler dig, arbejder i haven eller går tur ved vandet? Her får du de 10 mest lyttede episoder af Børn&Unge Podcast det seneste år. Har du hørt dem alle?

10

Er børnehaven for superhelte og prinsesser?

Illustration af en actionfigur, der rider på en lyserød kæphest

Vilde drenge og stille piger. Superhelte og prinsesser. Biler og dukkekroge. Stereotype kønsforståelser eksisterer i høj grad i børnehaver, viser forskning, og kønsopfattelserne bygger på tre væsentlige faktorer. Men forskningen peger også på, at pædagoger kan gøre en stor forskel for mangfoldigheden.

9

Lader vi os styre af hverdagens rytme?

Barn holder ur frem

Hvad er vigtigst – børnenes eget initiativ eller hensynet til børnefællesskabet og den genkendelige hverdagsrytme? Det diskuterer deltagerne i denne episode af podcastserien 'Dilemma' om etikken i pædagogikken.

8

Må man spise pålægschokoladen først?

Barn ser tænksomt ud

Kan vi give børn så meget selvbestemmelse, at vi ender med at svigte dem? Og kan vi omvendt tvinge børn til noget, de ikke har lyst til, for at de udvikler sig? Et dilemma om madpakker og måltider bringer deltagerne vidt omkring i denne podcast om etiske dilemmaer i pædagogik.

7

Er det nogensinde i orden at råbe ad børn?

Lille barn holder sig for ørerne

Også på 7. pladsen er der et etisk dilemma at lytte til. Denne gang om at tage følelserne med på arbejde. Og det i en sådan grad, at det kommer til at gå ud over andre. Lyt til, hvad panelet svarer på spørgsmålet: Er det nogensinde i orden at råbe ad børn?

6

Forråelse og følelser i inklusionsopgaven

To kvinder er nedtrykte

I første afsnit af vores nye podcastserie til pædagogfaglige ledere reflekterer gæsterne over praktiske og teoretiske problemstillinger, der kan opstå, når man som pædagogfaglig leder står overfor opgaven ledelse af inklusion. Lyt med, også selvom du ikke er leder.

5

Mange børn og unge mistrives. Eller gør de?

Ung pige med tomt blik

Trivselskommissionen er kommet med anbefalinger, der skal understøtte børn og unges trivsel og livsmod. Men står det virkelig så grelt til? Lyt til diskussionen mellem to forskere fra hver sin side af trivselsdebatten.

4

Derfor er indflydelse så vigtig for dig

Portræt af Malene Friis Andersen

Man har længe vidst, at indflydelse har afgørende betydning for, om man er glad i sit arbejdsliv. Nu har psykolog og stressforsker Malene Friis Andersen undersøgt, hvorfor det er så vigtigt for os at have indflydelse på vores arbejde. Og hun har fundet frem til tre områder, hvor behovet især gør sig gældende.

3

Hvad er der sket med børns leg?

Illustration af mor, der viser sine to børn rundt i et landskab, hvor en zebra med horn i panden står

Førhen lærte børn legen fra større børn i gården og på gaden. I dag er den rolle i høj grad pædagogers. Forældre gør, hvad de kan for at styrke legekulturen, men det store slag om legen skal nu stå i institutioner og skoler, mener legeforsker Ditte Winther-Lindqvist.

2

Pædagoger sætter ord på omsorg

Omsorg - pædagoger sætter ord på kerneværdien

Omsorg er en pædagogisk kerneværdi. Men hvordan definerer du den? Hør om forskning i begrebet omsorg, og tag med til vuggestuen Den Gule Prik, hvor en pædagog og leder deler ud af deres tanker om professionel omsorg.

1

Kan struktur og faste rammer blive for meget af det gode?

Barn sidder roligt med bog

"Ingen børn tager skade af tydelighed og struktur,” lyder svaret fra kollegerne, når Tina spørger, hvorfor de i børnehaven bruger specialpædagogiske redskaber til børn på normalområdet. Men passer det? Eller kan struktur og faste rammer blive for meget af det gode, fordi børnene så ikke lærer at håndtere en kompleks og uforudsigelig hverdag?

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.