Stor vækst i forårs-SFO’er: Det er en udbredt spareøvelse

For nogle børn begynder skolelivet først i august efter en lang sommerferie, hvor de i det forgangne år i børnehavens storegruppe ofte har lavet aktiviteter, der kan understøtte en god overgang til skolen.

Men i flere og flere kommuner er det nu almindeligt, at børn allerede i maj, april, marts og nogle steder så tidligt som i februar måned begynder i skole i såkaldte forårs-SFO’er.

Det dokumenterer rapporten ’Overgange fra dagtilbud til skole – En undersøgelse af skolestartsmodeller og praksisformer i børns overgang mellem dagtilbud og skole’ fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA.

Stor vækst i forårs-SFO'er

399 skoler og deres kommunale forvaltninger har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, som viser, at mens 25 procent af skolerne i skoleåret 05/06 benyttede tidlig SFO som skolestartsmodel, så var tallet i 20/21 vokset til 56 procent af skolerne.

Væksten ser ud til at forsætte, da flere kommuner ifølge undersøgelsen overvejer tidlig SFO-start som skolestartsmodel. I 4 ud af 5 tilfælde har forårs-SFO’en desuden været forvaltningens beslutning, ikke hverken skolernes eller dagtilbuddenes ønske.

Derfor tøver BUPL heller ikke med at kalde det ’en udbredt spareøvelse'.

"Vi har fulgt udviklingen med stor bekymring, for det er vores klare oplevelse, at kommunerne indfører tidligere og tidligere skolestart for at spare på normeringen, når børnehavebørn tidligt bliver til SFO-børn. I nogle forårs-SFO’er følger en pædagog fra børnehaven med hen i skolen den første tid, men mange børn oplever fra den ene dag til den anden en langt ringere normering, end den de kom fra i børnehaven,” siger Lars Søgaard Jensen, medlem af BUPL’s forretningsudvalg med ansvar for skole- og fritidsområdet.

Efterlyser en pædagogisk tanke bag

Lars Søgaard Jensen oplever, at pædagoger i både børnehave og SFO gør, hvad de kan, for at hjælpe børnene til en tryg overgang, men da ideen om tidlig start er groet i forvaltningernes have, og ofte gennemføres som en besparelse, har han svært ved at se den overordnede pædagogiske tanke med forårs-SFO’en.

”Det kunne måske give mening, hvis børnehavenormeringen fulgte med børnene, og hvis pædagogerne fortsat kunne arbejde ud fra dagtilbuddenes styrkede pædagogiske læreplan, og hvis lokalerne også var indrettet til børnehavebørn, men det er bare ikke det, vi ser. Vi ser, at børn, der kun lige er fyldt fem år, alt for tidligt skal klare sig i det, der ofte føles som en stor og uoverskuelig skolegård,” siger han.

Frygter at tabe børn i tidligere start

Svendborg Kommune har siden 2020 haft forårs-SFO som skolestartsmodel, og nu hvor kommunen på budget 2022 skal spare 33 millioner, lægger forvaltningen op til at finde en del af besparelserne ved at lade forårs-SFO’en begynde i marts frem for i april som hidtil.

”Det er en helt åbenlys spareøvelse fra kommunens side. Forårs-SFO var allerede en besparelse, da den blev vedtaget i 2019, og nu kan det blive en ny oveni,” siger Alice Frederiksen, der er fællestillidsrepræsentant for pædagogerne i Svendborg.

Ligesom Lars Søgaard Jensen oplever hun den tidlige start problematisk for børnene.

”Den tidlige start er allerede svær for mange, så at presse børnene en måned tidligere i skole kan blive katastrofalt. Man kan ikke forcere børns udvikling på den måde, og vi frygter, at der vil være flere børn, som ikke er klar til den tidlige skolestart, og som vil opleve skolen som meget overvældende. En dårlig og utryg start kan påvirke hele skolegangen og få betydning for børnene langt ind i livet,” siger hun.

Læringsdagsordenen presser børnehaven

Nogle af børnehaverne i Svendborg sender en pædagog fra børnehaven med over i SFO’en. Og når de store børn drager afsted, kan en ny stor gruppe tre-årige begynde i børnehaven. Så pædagogerne står tilbage med både med både dårligere normering og yngre børn, fortæller Alice Frederiksen.

"De yngste børnehavebørn mister også på et tidligere tidspunkt de store børn fra storegruppen, som de ellers kunne have glæde af at spejle sig i. Og de ældste børn mister meget af den tid, hvor de bare skulle have været børnehavebørn og ikke en del af en skole- og læringsdagsorden," siger hun.

Ifølge den styrkede pædagogiske læreplan skal arbejdet i børnehaven med overgange og sammenhæng til skole begynde et helt år før børnene starter på skolen.

”Det griber jo voldsomt ind i den pædagogiske hverdag i både børnehave og SFO, og har langt større betydning, end kommunen tænker i, når de præsenterer det som en del af et sparekatalog,” siger Alice Frederiksen.

Rapport konkluderer: Vi ved ikke nok

I rapporten fra EVA fremhæves det da også, at den stadig mere udbredte brug af forårs-SFO kalder på nationale overvejelser af, hvorvidt man er ved at udvikle en gængs skolemodel uden noget forskningsbelæg for at foretrække forårs-SFO frem for andre modeller.

Rapporten viser en stor variation i, hvordan der i dag arbejdes pædagogisk med børnenes overgange mellem dagtilbud og skole: For eksempel i form af besøg på skolen før skolestart, dialogmøder med forældre eller mellem personale, og overlevering af information om sårbare børn.

Men den konkluderer også, at ’der er et generelt behov for mere viden’. Og hovedkonklusionen peger på ’et behov for at se nærmere på, hvordan tidlig SFO tilrettelægges pædagogisk, og på hvordan den ekstra overgang og månederne mellem børnehave og børnehaveklasse påvirker børnene’, lyder det i rapporten.

Tidlig skole ind ad bagdøren

Lektor fra Institut for Psykologi på Syddansk Universitet, Anja Hvidtfeldt Stanek, har været sparringspartner for EVA i arbejdet med undersøgelsen, og hun har selv forsket i pædagogers arbejde med overgang mellem dagtilbud og skole.

Hun hæfter sig også ved den måde forårs-SFO etableres mange steder lidt underligt ind ad bagdøren, nogle gange som en besparelse, og ofte uden udtalte mål for og aftaler om, hvad man skal rent pædagogisk vil med børnene.

”Det er som om, man er ved at indføre tidlig skole uden at være åben om, at det er det, man vil. Og hvis det er det, man vil, mangler der nogle overordnede mål for arbejdet. Da børnehaveklassen blev indlemmet i skolen, etablerede man en børnehaveklasselederuddannelse og havde en profil for, hvad børnehaveklassen skulle på et helt år. Lige nu er det ligesom overladt til at SFO’erne at genopfinde det, bare uden den profil, og også gøre arbejdet på kun fire måneder, og med meget yngre børn, og mens man som SFO-pædagog skal være mange andre steder også. Pædagogerne knokler med det, men det er et underligt forvirret pædagogisk landskab, de forventes at skulle løfte,” siger Anja Hvidtfeldt Stanek.

I sin egen forskning har hun til dels set overgange til forårs-SFO lykkes.

”Det blev muligt at etablere noget, der gav gode overgange for nogle børn, når der var voksne med tid og ro nok til at kunne fange og forstå, hvad det var, der var svært for dem i skolestarten og hjælpe dem med det,” siger hun.

Børn skal have lov at være børn

I BUPL fremhæver Lars Søgaard Jensen også, at en anbefalet grundnormering i SFO’er må være vejen frem.

”Ligesom man på daginstitutionsområdet har indført minimumsnormeringer mod yderligere besparelser på området, bør Christiansborg også lukke det her sparehul med bedre normeringer i SFO’erne. Vi anbefaler en normering på 1:9 i SFO, men minimumsnormeringerne fra børnehaven på 1:6 bør følge med børnehavebørnene i forårs-SFO’en,” siger han.

Men han spørger også, hvorfor vi overhovedet udsætter børnene for det ekstra skift, som forårs-SFO’en er?

”Der er mig bekendt ingen viden om, at det gavner børnene. Vi oplever, at læringsdagsordenen presser sig langt ned i børnehaven allerede, hvor der er fokus på tal og bogstaver meget tidligt. Børnene skal lige fra vuggestuen hele tiden skal forberedes på noget andet. Men børn skal også bare have lov til at være børn. De skal ikke gøres skoleparate, det er skolen, som skal blive børneparat,” siger Lars Søgaard Jensen.