Pædagoger slår alarm: Fritidsområdet er presset i bund

Fritidspædagogikken er i mange kommuner så udsultet, at det har alvorlige konsekvenser for både børn og pædagoger. Det viser ny undersøgelse, som får BUPL til at sende klar opfordring til både kommuner og regering.
Dreng i SFO-alderen med et intenst ansigtsudtryk
Mangel på ressourcer betyder blandt andet, at børn i landets fritidsinstitutioner må undvære værksteder og udflugter - aktiviteter, som er afgørende for, at de kan åbne op og sænke paraderne. Det viser BUPL's seneste vilkårsundersøgelse.

Mange pædagoger i landets SFO’er, fritidshjem og klubber oplever, at de økonomiske rammer er så pressede, at der ikke er tid til det enkelte barn eller til arbejdet med børn i udsatte positioner.

Samtidig går den pressede økonomi ud over pædagogandelen og muligheden for vikardækning. 

Det viser BUPL’s seneste vilkårsundersøgelse:

  • På landsplan svarer 61 procent af pædagogerne på fritidsområdet, at der generelt er mangel på økonomiske ressourcer på deres arbejdsplads.
  • I flere kommuner oplever mere end 80 procent af pædagogerne på fritidsområdet, at deres arbejdsplads mangler økonomiske ressourcer.
  • Værst ser det ud i kommunerne Esbjerg, Nordfyns, Helsingør og Odder.
  • Danmarkskortet nederst i artiklen viser, hvor mange fritidspædagoger i hver kommune, der oplever, at deres arbejdsplads mangler penge.

Og pædagogerne fortæller om alvorlige konsekvenser:

’Vi mangler hænder/tid til at kunne tage os af særligt udsatte børn (børn med specielle behov, adfærd, diagnoser). Der er ikke nok ressourcer til inklusion,’ skriver en af dem i sit svar.

’Der er generelt ikke tid til ret meget i det daglige – mange dage føles som ren brandslukning, og tiden til pædagogisk arbejde er ofte nødsaget til at blive nedprioriteret,’ skriver en anden.

  • Vilkårsundersøgelsen viser også, at pædagoger, der oplever mangel på økonomiske ressourcer, har et markant dårligere psykisk arbejdsmiljø end pædagoger, der ikke oplever problemer med økonomien i deres institution.

BUPL: Tydeligt brug for økonomisk løft

Siden 2015 har kommunerne sparet omkring 1,3 milliarder kroner på fritidsområdet, når man tager højde for faldende børnetal. Det viser beregninger fra BUPL.

Og pædagogerne på fritidsområdet advarer om, at besparelserne har konsekvenser for børnene:

  • 56 procent af dem svarer, at der kun i mindre grad eller slet ikke er tilstrækkelig tid til det enkelte barn.
  • 48 procent oplever, at der i mindre grad eller slet ikke er tid til arbejdet med børn og unge i udsatte positioner.

Tallene viser tydeligt, at fritidsområdet har brug for et økonomisk løft. Det mener BUPL-formand Elisa Rimpler.

”I de allerfleste kommuner er der rigtigt dårlige betingelser for at sikre, at vi kan give børnene et meningsfuld fritidsliv med leg, sjove aktiviteter og stærke fællesskaber - og dermed forebygge mistrivsel” siger hun.

Her er det værst: Flere års besparelser har smadret kvaliteten

I Esbjerg Kommune svarer hele 86 procent af fritidspædagogerne, at deres arbejdsplads mangler penge. Og pædagogernes svar kan ikke komme bag på hverken forvaltning eller byråd, mener Michael Juul Thorup, faglig sekretær i BUPL Sydjylland.

”Der har været besparelser i hele kommunen i en årrække, og vi har løbende været i dialog med både forvaltning og byråd om problemerne. Fritidsområdet er blevet skåret så meget, at de går kraftigt ud over kvaliteten,” siger han og peger på, at der ofte kun er to medarbejdere til stede til børnene og de unge i fritids- og ungdomsklubberne .  

”Betingelserne for at lave fede aktiviteter og ture ud af huset er rigtig dårlige. Det er svært at skabe rum for, at de unge åbner op, så man kan få vendt nogle ting,” siger han.

Anerkender: ’Vi bør prioritere børn og unge højere’

Allerede i 2020 viste beregninger, at der i gennemsnit var 28 børn for hver medarbejder på fritidsområdet i Esbjerg Kommune.

”Siden da er det næppe blevet bedre. Der er simpelthen brug for, at kommunen prioriterer flere ressourcer. Det gælder både i forhold til fysiske rammer og pædagogfagligheden. Der mangler pædagoger blandt både personale og lederne i fritidsinstitutionerne,” siger Michael Juul Thorup.

Også Diana Mose Olsen (SF), formand for Børn & Skoleudvalget i Esbjerg Kommunes byråd, peger på, at børn- og ungeområdet sammenlignet med andre kommuner er særligt presset i Esbjerg.

”Det kræver et flertal i byrådet at prioritere flere midler til området. Men jeg håber, at vi kan gøre det allerede på næste års budgetter. Blandt andet fordi rapporter viser, at vi ligger lavt sammenlignet med andre kommuner,” siger Diana Mose Olsen.

Hun peger samtidig på kommuneøkonomiaftalen for 2026 og den kommende reform af det kommunale udligningssystem som veje til at få kanaliseret flere penge til fritidsområdet.

Udsigt til kortere skoledage giver bekymring

Fritidspædagogernes svar er særligt bekymrende, fordi kommunerne fra næste skoleår kan forkorte skoledagene. Og hvis fritidsinstitutionerne på den baggrund skal holde længere åbent, øger det behovet for flere ressourcer yderligere, understreger Elisa Rimpler.

”Mange børn kommer til at tilbringe flere timer i SFO’en og klubben, efter at kommunerne har fået frihed til at afkorte skoledagen. Derfor er det endnu vigtigere, at SFO’en får lov at stå i sin egen ret og bliver et godt pædagogisk tilbud for alle børn. Det kræver, at pengene følger med. Og det kræver, at man begynder en økonomisk genopretning af området,” siger hun.

Elisa Rimpler opfordrer politikerne til at huske på, at SFO’er, fritidshjem og klubber er afgørende arenaer for børn og unges trivsel.

”Børnefællesskaber og leg er i centrum, og der er plads til at lade børnenes nysgerrighed og interesser drive værket - og til at møde dem, der hvor de er. Men det kræver, at politikerne prioriterer området,” siger BUPL-formanden.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.