Ferien er en vigtig overgang: Sådan bygger pædagoger bro til børns sommerferie

En god overgang til ferien styrker børn og ruster dem til senere, sværere overgange, lyder det fra psykolog Inge Schoug Larsen. Få 7 gode råd til, hvordan pædagoger i daginstitution og indskoling kan lette overgangen. Læs bl.a. om dialog med forældre, børns nervesystemer, natur og nærvær.
To børn med solbriller svømmer i en pool
Få 7 gode råd til, hvordan overgangen fra hverdagens strukturer til feriens afslapning og oplevelser sker bedst muligt.

Når børn og deres forældre går på sommerferie fra institution, skole eller SFO, er forventningerne lige så høje, som himlen er blå. For nu har familien endelig tid til slappe og opleve en masse sammen. 

”Men” – lyder det fra psykolog Inge Schoug Larsen:

”Virkeligheden viser sig ofte i form af børn, der let bliver frustrerede, skuffede eller urolige. Især i den første del af ferien har mange børn svært ved at overskue alt det, de ellers havde glædet sig sådan til, fx udlandsrejsen eller turen til Legoland. Børnene bliver kede af det – og det gør forældrene selvfølgelig også,” siger hun. 

Tænk på ferien som en overgang

Inge Schoug Larsen opfordrer pædagoger til at anskue og arbejde med ferien som en overgang – på linje med andre vigtige overgange, fx fra børnehave til skole. 

”Der er tale om en kompleks, psykologisk og neurologisk overgang, hvor barnets nervesystem skal omstille sig – og det skal forældrenes i øvrigt også. Nervesystemet kan ikke bare ’slukke’ fra den ene dag til den anden. Det kan tage dage eller uger. Børn har brug for hjælp i overgangen, og det er en væsentlig pædagogisk opgave at fokusere på – i samarbejde med forældrene,” siger hun.

7 gode råd til at styrke børns overgang til ferie

  1. I de sidste uger op til ferien: Forsøg at skrue ned for tempoet og for aktiviteter, der stiller for mange krav til børnene. Skru til gengæld op for roen og nærvær. 
  2. Ekstra rolige pædagoger og forældre med rolige kroppe og stemmer hjælper børnene til at få ro på deres nervesystemer i overgangen til ferie.
  3. Forskning viser, at naturen beroliger vores nervesystem. Tag ud i naturen uden andet formål end at være der sammen. 
  4. Dyrk de nære oplevelser som fx at have bare tæer i græsset, kigge på myrer på legepladsen eller ænder i søen. 
  5. Gør forældre opmærksomme på, at I arbejder med ferieovergangen – hvad I gør og hvorfor I gør det. Det kan I fx gøre i et brev til forældrene eller på et forældremøde. 
  6. Indtag en guidende rolle over for forældrene og vis dem, at I ønsker at samarbejde med dem, så deres børn og hele familien får en god ferie. 
  7. Giv forældrene gode råd til, hvordan de kan hjælpe deres børn med en god ferieovergang. Naturligvis tilpasset jeres børne- og forældregruppe. Få evt. inspiration fra disse pointer:
  • Børn reagerer ofte i overgangen til ferie, fx med skuffelse eller vrede. Det betyder, at de kan have svært ved at overskue alle de gode ting, de ellers havde glædet sig til. 
  • Børn har brug for at vænne sig til at have ferie. Deres kroppe og nervesystemer har brug for tid og ro for at omstille sig fra hverdag til ferietid. 
  • Børn spejler deres pædagoger, forældre og andre voksne. Rolige forældre med rolige kroppe og stemmer hjælper barnet med selv at finde ro i starten af ferien. 
  • Hvis muligt: Start ferien roligt op. Vær sammen og slap af – og gerne ude i naturen. Forskning viser, at det beroliger børn og voksnes nervesystem at opholde sig i naturen. 
  • De små og nære ting er tit nok for børn, fx at have god tid til sammen at lege på stranden, kigge på insekter i haven eller bage en kage. Jo mindre børn, jo mindre er behovet for aktiviteter i ferien. 
  • Indfør små overgangsritualer, fx ved at skrive forslag til ting, I kan gøre sammen i starten af ferien. Så kan I trække et forslag om dagen, fx de første 3-4 dage i ferien.

Få mere inspiration i ’Fra hverdag til ferierytme – en guide til forældre’ på Inge Schoug Larsens hjemmeside

Kilde: Psykolog Inge Schoug Larsen

Ruster barnet til senere overgange 

Som konsulent samarbejder Inge Schoug Larsen med institutioner, skoler og kommuner om bl.a. overgange i børns liv. Hun peger på, at gode ferieovergange bidrager til robusthed ved andre overgange: 

”Barnet kan bl.a. lære at rumme sine egne forventninger til ferien og at samstemme fælles forventninger, som derfor bliver lettere at indfri eller give slip på, hvis nødvendigt. På den anden side kan en overgang præget af uro og konflikt skabe grundlag for bekymring hos barnet for senere og måske sværere overgange.” 

Pædagoger kan guide forældre i overgangen

Pædagoger kan med deres faglighed arbejde med at få ro på børnenes nervesystemer op til ferien. Samtidig kan de støtte forældrene – både i at forstå og håndtere overgangsreaktioner hos deres barn og i at kunne støtte barnet, uden at forældrenes eget nervesystem aktiveres, siger Inge Schoug Larsen. 

”Vigtigst er måske, at pædagogerne selv tilegner sig viden om problematikken, så de har let ved at guide forældrene. Forældrene har brug for ikke at føle sig forkerte, når eller hvis de oplever, at overgangen til ferien er vanskelig,” siger psykologen.

Om Inge Schoug Larsen

  • Psykolog med speciale i udviklingspsykologi, organisationspsykologi og pædagogiske processer. Forfatter til flere bøger, bl.a. ’Samarbejde om det skolestartende barn’ (2014). Er også uddannet naturterapeut. 
  • Indehaver af Schoug Psykologi og Pædagogik, der løser konsulentopgaver og holder foredrag for kommuner, daginstitutioner, skoler, SFO’er og forældregrupper – bl.a. om gode overgange i børns liv.

Læs mere om overgange, natur og nervesystemer

  • Peter Aagaard og Lene Tanggaard: ’Det relationelle menneske – en bog om samspil og tilknytning’, 2021, Klim.
    Bogen forklarer bl.a., hvordan nervesystemets samregulering fungerer i praksis, og hvordan nærværende og regulerede voksne har direkte betydning for barnets emotionelle balance. Især kapitel 3 og 4 kan bruges som refleksionsgrundlag på personalemøder.
  • Sanne Rimpler: ’Krop og natur – sansemotorisk udvikling i og med naturen’, 2023, Dafolo. 
    Bogen giver teoretisk og praktisk viden om, hvordan naturen virker understøttende for barnets nervesystem og følelsesmæssige regulering. Især kapitel 2 og 6 anbefales til pædagogisk refleksion og praksisudvikling.
  • Sabrine Gadeberg: ’Regulering af nervesystemet hos børn – sådan hjælper du dit barn’, 2023.
  • Jensen, F. S., & Martinsen, P.: ’Børns naturdannelse. Naturen i barnet’, 2021, Center for Børn og Natur.
  • BUPL’s forskningsunivers: Temaside 'Overgange i dagtilbud og skole'. Og temaside 'Natur og udeliv'.

Kilde: Psykolog Inge Schoug Larsen

Få Børn&Unge som app

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.