Ny finanslov: En milliard kroner til senere skolestart og sociale normeringer på fritidsområdet

Finansloven for 2022 har interessant nyt for pædagoger i både daginstitutioner, skoler og på fritidsområdet.

Det står klart nu, hvor regeringen har offentliggjort den nye finanslovsaftale indgået med Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne.

Eksempelvis har regeringen og støttepartierne afsat 46,8 millioner kroner i 2022 og 123,4 millioner kroner om året fra 2023-2025 til at indføre sociale normeringer i SFO'er, fritidshjem og -klubber med mange børn i udsatte positioner.

BUPL: Et gennembrud for fritidsområdet

Ifølge BUPL-formand Elisa Rimpler er aftalen om sociale normeringer et vigtigt første skridt for at styrke det vigtige trivselsarbejde efter skoletid.

”Jeg glæder mig over, at partierne har lyttet til os. Det er lidt af et gennembrud, at vi nu også får sociale normeringer i klub og SFO, ligesom vi kender det fra daginstitutionerne,” siger hun.

Elisa Rimpler understreger, at hver eneste positive udvikling af normeringerne i SFO’erne gør en forskel i øjeblikket:

”Det forandrer ikke hele verden, men det gør, at vi får mere tid til at lave de rette pædagogiske aktiviteter for børn, som har nogle særlige behov” hun.

Første skridt mod generelt løft af SFO og klub

BUPL-formanden lægger dog ikke skjul på, at hun gerne havde set et mere generelt løft af fritidsområdet. Især i lyset af, at mere end hver anden pædagog på fritidsområdet oplever stigende mistrivsel blandt børn og unge, og hver tredje SFO-leder melder om forkortede skoledage uden at pengene følger med over i SFO’erne.

”Det er klart at 123 millioner kroner om året til sociale normeringer ikke kompenserer fuldt for, at der er sparet 900 millioner kroner på fritidsområdet siden år 2015. Men vi er nødt til at se det her som et kontinuerligt arbejde mod et løft af fritidsområdet,” siger hun.

Elisa Rimpler peger i den forbindelse på, at finanslovsaftalen lægger op til at undersøge normeringerne i SFO’er, fritidshjem og klubtilbud:

”Det kan blive et vigtigt skridt på vejen mod en genopretning af hele fritidsområdet, ligesom det har været på daginstitutionsområdet. Politikerne har brug for værktøjer til at gennemskue, hvordan normeringerne ser ud fra et børneperspektiv,” siger hun.

Millioner til at modvirke for tidlig skolestart

Finanslovsaftalen afsætter også 100 millioner kroner om året i 2023 og 200 millioner kroner om året fra 2024-2025 til at give mulighed for at udskyde skolestart for de børn, som forældre og pædagoger mener har gavn af et ekstra år i børnehave.

”Ingen har glæde af, at børnene kommer for tidligt i skole. Slet ikke børnene. Det er forældrene og børnenes pædagoger i børnehaven, der kender børnene og derfor bedst kan vurdere, om de er klar til at starte i skole eller har brug for et år til i det trygge miljø i børnehaven,” siger Elisa Rimpler om tiltaget.

Sådan mærker pædagogerne den nye finanslovsaftale

• Aftalen om finansloven for 2022 afsætter i alt 46,8 millioner kroner i 2022 og 123,4 millioner kroner årligt i perioden 2023-2025 til skolefritidsordninger, fritidshjem og klubtilbud. Midlerne målrettes til fritidspædagogikken i områder med høj andel af sårbare og udsatte børn og unge. Målretningen sker ’på baggrund af objektive kriterier, for eksempel socioøkonomisk baggrund’.
• Desuden igangsætter aftalepartierne en undersøgelse af normeringerne i skolefritidsordninger, fritidshjem og klubtilbud. Undersøgelsen drøftes med partierne.
• Aftalen afsætter 109 millioner kroner i 2023 og omkring 200 millioner kroner om året i 2024-2025 til at sikre de økonomiske rammer for, at flere børn kan starte senere i skole.
• Finanslovsaftalen afsætter 95 millioner kroner i 2023, 146 millioner kroner i 2024, 199 millioner kroner i 2025 og 154 millioner kroner i 2026 og frem til at sænke klasseloftet til 26 elever i 0. – 2. klasse. Det skal ske fra og med skoleåret 2023/2024. Der er mulighed for op til 28 elever i helt særlige tilfælde.

Kilde: Finansministeriet