Tilbage til hverdagen: Sådan kan I give børnene en blød landing efter ferien
Når børn vender tilbage til deres daginstitution eller SFO efter sommerferien, gør de det med en ny rytme i kroppen, nye indtryk i nervesystemet – og et behov for at pædagogerne hjælper dem med at lande blødt i hverdagen igen.
Det siger psykolog Inge Schoug Larsen.
”Børnene har forskellige erfaringer med sig fra ferien. Nogle har slappet af med familien i mange uger, andre været ude at rejse og har oplevet en masse. Enten i en tilpas dosis eller også har ferien været for hektisk. Nogle børn har ikke oplevet så meget og har måske kedet sig. Og nogle har savnet nærvær og tydelige voksne,” siger hun.
Kortisol spiller ind i overgangen
Inge Schoug Larsen påpeger, at opstarten ofte har en effekt på børns kortisolniveau:
”Vi ved fra forskning, at børns kortisolniveau er højt de første dage efter ferien. Kortisol er stress-hormonet, der har til formål at hjælpe os i kritiske situationer. Men det kan også give urolige børn og børn, der er mere følsomme over for omgivelsernes påvirkning. Selvom man kan tro, at ferien i sig selv nedregulerer nervesystemet, er det er ikke altid tilfældet. Alle overgange ’koster’ energi," siger hun.
Børns kroppe skal omstille sig
Når barnets kortisolniveau er højt, kan det vise sig som uro, sværere adskillelser og nedsat tolerance eller gråd ved aflevering.
”Det er ikke tegn på mistrivsel – men på omstilling. Det er et udtryk for, at kroppen og nervesystemet er i gang med at tilpasse sig en hverdag, der igen stiller krav, byder på andre rytmer og har færre pauser end ferien,” siger Inge Schoug Larsen og fortsætter:
”Børn, der reagerer synligt på overgangen med fx lav stresstærskel og øget konfliktfølsomhed viser os, at overgangen er kompleks og for nogle børn overvældende. Deres reaktion er ikke et valg – det er et udtryk for, at de har brug for hjælp til at lande i kroppen og falde til i fællesskabet.”
Mød børn med færre krav
Inge Schoug Larsen anbefaler at møde børnene med ro, genkendelighed og færre krav:
”Vi ved, at det hjælper børn at blive mødt roligt. Ikke nødvendigvis med fast struktur og i et ’op på hesten-tempo’, men med tydelig genkendelighed, fokus på rutiner, færre krav og pædagoger, der tuner ind og tager ansvar for relationen,” siger psykologen, der er ekspert i overgange i børns liv.
Her giver hun gode råd til pædagoger, der skal tage imod børn i daginstitutioner og SFO’er efter ferien – og til de forældre, der følger børnene derhen.
Guide: 8 råd til pædagogisk arbejde i overgangen fra ferie
Skru op for ritualer og rytmer
Hjælp børnene med at genfinde hverdagens rutiner. Især mindre børn har brug for støtte til at finde tilbage i rutiner, der før ferien var nærmest automatiserede.
Brug gerne visuelle tegn i børnehøjde: Hvor man hænger sit overtøj, lægger madpakken og siger farvel til mor eller far. Selv om børnene kender rammer og regler, så giver det ro at gøre det sammen i starten. Jo mindre børnene skal administrere selv, jo mere energi har de til at være til stede.
Lav også gerne et ’velkommen-tilbage-ritual’ hver morgen, hvor børn og voksne får set hinanden i øjnene, og kroppene falder til ro.
Genskab følelsesmæssig forankring
Mange børn vender tilbage med sommerfugle i maven – og nogle med lidt tungere bagage, hvis ferien har budt på konflikter eller for store krav.
Derfor er det vigtigt, at den voksne relation er tydelig: Brug navne, øjenkontakt, velkomstord og fysisk nærhed. Lad den primære voksne eller en anden fast pædagog tage imod børnene de første dage.
Lav gerne små ’genforeningslege’, hvor børnene genfinder relationer eller måske får etableret nye.
Vær opmærksom på (gen)etablering af relationer
Relationerne i børnegruppen kan ændre sig i feriens løb. Tag ansvar for den sociale dynamik i børnegruppen og vær opmærksom på eventuelle savn og tab. Vær særlig opmærksom på børn i udsatte positioner.
Ferien kan have skærpet udsatheden, men den kan også have åbnet op for nye muligheder, som kan understøttes af et vågent pædagogblik. Gåture, strukturerede lege eller afdæmpede aktiviteter virker inkluderende og beroligende.
Brug naturen til at regulere nervesystemet
Naturen kan noget særligt – og det kan legepladsen også. Prøv fx at lægge jer i græsset med børnene og kigge på skyer, lytte til vinden eller opdage flyvende insekter. Bliv liggende et stykke tid og brug sanserne.
Selv små naturindtryk kan skabe ro og balance i børnenes nervesystemer. Start dagen udenfor, lav sanseture på legepladsen eller et lille naturhjørne indenfor med kogler, blomster og sten. Naturen hjælper både børn og voksne med at finde ind i et afstemt samspil.
Tal med børnene om ferien – uden at kræve for meget
At sætte ord på overgange hjælper børn med at forstå deres egne følelser. Men undgå spørgsmål som fx “Har du haft en god ferie? Hvad har du set og oplevet?” Ikke alle børn har haft en god ferie eller kan fortælle så meget. Det kan derfor opleves ekskluderende for nogle børn.
Brug i stedet konkreter som fx naturfund eller billeder, fx af en strand, en hund, en is eller en bold, som børnene selv kan vælge at fortælle ud fra.
Fortæl gerne børnene, at de har været savnet i institution eller SFO – det er altid godt at få at vide.
Hav ekstra fokus på særligt følsomme børn
Hvis I ved, at et barn ofte reagerer stærkt i overgangssituationer, så vær på forkant. Aftal, hvem der tager imod, hvor barnet kan finde ro, og hvordan I sammen kan støtte barnet.
Skab en tryg havn, fx en pude i hjørnet eller en voksen med ro i kroppen. Navngiv og spejl følelser, fx ved at sige “Jeg kan se, at det hele blev lidt for meget. Jeg hjælper dig.” Hold roen, også når barnet mister den. Undgå konfrontation – vær i stedet nysgerrig og rummelig.
Gentag kendte rytmer og minimer krav. Udadreagerende børn profiterer i høj grad af tydelig, venlig struktur og overskuelighed. Visuelle dagsplaner, rolige overgange og forberedelse hjælper barnet med at finde fodfæste.
Justér jeres pædagogik efter børnenes tilstand
Overvej, om I kan registrere børns trivsel i de første uger – fx med daglige smileys eller stemningsmarkeringer – og justér jeres rutiner efter det, I ser.
Husk også, at nogle børn vender hjem fra ferier, der har været ensomme, uforudsigelige eller konfliktfyldte. Det kalder på et særligt blik for både de stille og de urolige børn – og en anerkendelse af, at ferie ikke er ens for alle
Klæd forældrene på til at hjælpe
Inddrag forældrene, så de kan hjælpe deres barn med at vende godt tilbage til hverdagen. Forældre kan støtte børnene ved at:
• Genindføre sengetider og faste måltider gradvist.
• Tale om, hvad der skal ske de første dage i institution eller SFO – både det sjove og det svære.
• Pakke taske sammen med barnet.
• Lave små besøg inden opstart – bare at kigge ind på legepladsen kan gøre en forskel.
• Aftale og gentage et fast farvelritual (fx “kys-kram-highfive”).
• Undgå stress ved aflevering og afhentning de første dage.
• Selv at være i ro. En dæmpet stemme og et roligt farvel virker regulerende – også selvom barnet bliver ked af det.
