Ny rapport: Venskaber er afgørende for en god skolestart

Når børnehavelivets leg og frie tid skiftes ud med skemalagte skoletimer og korte frikvarterer, er det noget af en omvæltning for de 5-6-årige skolestartere.

Det viser Egmont Fondens årsrapport 2019, som dykker ned i en række aktuelle skolestartsprojekter og også beskriver flere nye skolestartsundersøgelser, som Fonden har støttet.

Blandt andet indgår en undersøgelse fra Rambøll, som via både kvalitative interviews og spørgeskemaer spørger til børns oplevelser af at starte i skole:

• »Jeg blev meget ked af det, da jeg fandt ud af, at min bedste veninde ikke skulle gå på den samme skole som mig,« siger en 2. klasses pige, der husker tilbage til sin skolestart.
• Og »Jeg er nervøs for at starte i børnehaveklassen, fordi så møder jeg en masse skolebørn … Jeg kender dem ikke, og så er det svært at finde nogen at lege med,« siger et børnehavebarn, der i år skulle begynde i skole.

Venner betyder mest

Netop det at få venner og nogen at lege med, er det der fylder mest i børns tanker om skolestarten, viser Rambølls spørgeskemaundersøgelse, hvori 41 procent af børnene siger, at de er nervøse for at skulle starte i skole, 43 procent tænker, at det bliver svært, og 28 procent svarer ’nej’ eller ’ved ikke’ på spørgsmålet, om det bliver let at få nye venner?

»Rambøll-analysen er især interessant, fordi den giver stemme til børnene selv. Også forældrene er blevet spurgt, og det viser sig, at hvor børnene især bekymrer sig om, hvorvidt de kan finde nogle venner, så er det ikke så meget forældrenes bekymring. De bekymrer sig i højere grad om deres barn kan koncentrere sig og sidde stille, når læreren taler,« fortæller Henriette Christiansen, direktør i Egmont Fondens Støtte- og bevillingsadministration.

Hun tilskriver ikke mindst pædagoger en vigtig rolle for børns skolestart, da pædagoger har fokus på børneperspektiverne og i høj grad arbejder for at give børnene tryghed og rum til at udvikle nye venskaber og relationer.

»Pædagoger har en virkelig vigtig rolle i forhold til at spore børnenes bekymringer og udfordringer samt støtte dem i at få en god og tryg overgang – også i samarbejde med forældrene. Mange gange følger pædagoger fra børnehaver med over i skolen den første skoletid, og også her står der pædagoger parat til at arbejde med børnenes trivsel og hjælpe dem til at indgå i nye børnefællesskaber. Mange undersøgelser og projekter fra vores nye rapport viser, hvor fagligt kompetente pædagoger er i overgangen fra børnehave til skole,« siger fondsdirektøren.

Dårlig start følger barnet

Andre undersøgelser fra Egmont Rapporten 2019 viser, hvor vigtigt det er at sætte tidligt ind med hjælp og støtte, hvis børnenes naturlige nervøsitet over alt det nye i skolen hænger ved og bliver til egentlig mistrivsel.

Forskere fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har fulgt næsten 5.000 børn født i efteråret 1995 fra deres skolestart til og med 22-årsalderen. Og deres undersøgelser peger på, at hvis børnene allerede som syvårige har to eller flere trivselsudfordringer i skolen, så forringes deres chancer for senere i livet at få uddannelse og job i sammenligning med de børn, der kun havde en eller ingen trivselsudfordringer.

Lyt til børnene

Blandt trivselsudfordringerne nævnes konflikter med kammeraterne, og også en tredje undersøgelse, som Statens Institut for Folkesundhed på SDU har udført for Egmont Fonden peger på venner som afgørende for en god skolestart.

I undersøgelsen svarer hvert niende barn i børnehaveklasse og 1. klasse, at de trives dårligt i skolen, og af konklusionerne fremgår, at især problemer i forholdet til jævnaldrende giver risiko for lav skoletrivsel. Har man udfordringer her, er risikoen 2-3 gange højere, end for de børn, der ikke har udfordringer med at få venner.

»For langt de fleste går nervøsiteten over skolestarten over, og det lykkes dem hurtigt at få venner, men der er også en mindre gruppe, som skolestarten ikke går godt for. Og en dårlig start risikerer at følge barnet langt ind i livet. Derfor skal vi lytte til børnenes bekymringer og som samfund investere mere i en tryg skolestart,« siger Henriette Christiansen.

Millioner på vej

Egmont Fonden investerer allerede 100 millioner kroner årligt til støtte for udsatte børn, og har nu afsat et tocifret millionbeløb til særligt at støtte alle børn i at få en god skolestart.

»Det gør vi på baggrund af de analyser, vi med årsrapporten 2019 har fået lavet. De viser et behov for at have fokus på skolestarten, og vi vil gerne tage et medansvar for det og inviterer derfor til et bredt samarbejde om at give børnene den bedste start,« siger Henriette Christiansen.

Indsatserne skal ligge inden for tre hovedområder, som er ´at børn i risiko skal opspores og støttes før skolestart og allerede i dagtilbuddet´, ´at børn med lav skoletrivsel skal have den rette hjælp hurtigt´ og ´at intet barn skal stå uden for børnefællesskaberne´.

Kommuner bør læse med

Lars Søgaard Jensen er faglig sekretær i BUPL med politisk ansvar for skoleområdet, og sammen med 25 andre interessenter på børneområdet, sidder han i Egmont Fondens Advisory Board om den gode skolestart.

Han er positiv over for den rapport, som Egmont Fonden allerede har udgivet, og ligesom Henriette Christiansen er han særligt glad for den stemme, undersøgelserne giver børnene. Nu håber han, at især kommunalpolitikere på børneområdet vil læse og lære af rapporten.

»Med rapporten i hånden bør kommunerne gennemtænke, om de hver især har organiseret børnenes overgang til skolen fra børnehaven på den måde, der er bedst for børnene. Når mange børn er nervøse eller mistrives i skolen, viser det et behov for at sætte ind. Rapporten tilbyder en masse viden om, hvordan man kan gøre det, så det hjælper børnene. Vi skal huske børneperspektivet, og måske ikke være så forhippede på at gøre børn skoleparate, men i stedet bruge tid i både daginstitutionerne og skolerne på at opspore og støtte de børn, som måske kan have svært ved nogle ting, så vi kan gribe barnet, hvis det snubler undervejs i overgangen og hjælpe det videre,« siger Lars Søgaard Jensen.

Ikke noget quick fix

BUPL er glad for den vigtige rolle Henriette Christiansen og rapporten tilskriver pædagoger i arbejdet med overgang og enig i, at også det tværfaglige samarbejde om de enkelte børn er vigtigt.

»Der findes ikke noget quick fix for den gode skolestart, og man kan ikke på forhånd teste børn for, om de vil få det godt og klare sig i skolen. Det vigtigste er, at man er fagpersonale nok omkring børnene, så man både kan arbejde med det enkelte barn og sætte ind med støtte, der hvor og så snart et støttebehov opstår. Skal vi have en pædagog med i skolen? Følger bedstevennen med? Skal barnet starte i en glidende overgang til skolen? Eller skal vi arbejde med besøgsdage? Der er masser af måder, pædagoger arbejder med overgang på, og udgangspunktet må være det enkelte barns behov,« siger han.

Besparelser skal stoppe

En kæmpe udfordring for pædagogers arbejde med overgangspædagogik er de dårlige normeringer i både børnehaver og SFOer, samt store rammebesparelser på områderne.
Alene i 2019 er der budgetteret med besparelser for knap 300 millioner kroner på fritids- og klubområdet. Og siden 2015 er budgetterne for fritidstilbuddene reduceret med 880 millioner kroner.

»I lyset af det er det jo næsten håbløst at læse om alle de her gode tiltag og ideer til at skabe god skolestart. Det er fint at få det belyst med sådan en rapport, men før der for alvor kan ske noget, skal de kommunale besparelser stoppe. Det er også flot med millioner til flere projekter, men de er jo kortvarige og af begrænset karakter, så hvis man virkelig vil investere i den trygge skolestart, skal det ske i de enkelte kommuner, og de penge området har mistet skal føres tilbage,« siger Lars Søgaard Jensen.

Læs Egmont Rapporten 2019 ´Når store bliver små – Giv alle børn en god skolestart´ her.