Jimmy brænder for at vejlede: Jeg bliver en bedre pædagog af at hjælpe andre 

Det ligger til mig at gøre en forskel for andre, så jeg vil virkelig gerne være sammen med børnene. Men jeg har hele tiden tænkt, at jeg vil kunne sige:

”Jeg er pædagog, men jeg er også …” 

De studerende fortjener at blive taget hånd om

Det blev udslagsgivende for mig, at mine vejledere spurgte ind til mig, da jeg selv var i praktik. Jeg kunne mærke, at de var på mit hold, og det var en god følelse. Samtidig løste de opgaven på forskellige måder, så allerede dengang tænkte jeg: Det må være en fed tjans at være praktikvejleder, fordi der er så mange spændende vinkler i jobbet.

Derfor gik jeg til min leder, da min kollega på posten stoppede, og der skulle findes en ny. Jeg manglede ikke udfordringer som pædagog, men de studerende fortjener at blive taget hånd om, og jeg brænder for at gøre en forskel ved at svare kvalificeret på deres spørgsmål.

Det er fedt at være en ’go-to’

Min kollega talte også varmt om, at det er fedt at fortælle de studerende, hvordan man selv gør og at være en ’go-to’ for dem. Det tiltalte mig især at se, når han gik fra til vejledning eller tog med til en studiedag på uddannelsen eller til en samtale om, hvordan det gik i deres praktik.

Nu ved jeg, at det giver en afvekslende hverdag at tale med studerende, som har kilden i maven, fordi de skal gøre sig pædagogiske overvejelser og erfaringer.

I øjenhøjde med helt forskellige mennesker

Jeg kan lide at arbejde med både børn og voksne. Jeg er i børnehøjde, når jeg er på gulvet, og i øjenhøjde med de studerende, som kan være forskellige steder i livet: Jeg kan få en introvert 23-årig og en på 51-årig med tre børn og masser af arbejdserfaring.

Det er sjovt at møde så forskellige mennesker, og jeg går op i at skabe tryghed og gøre det klart, at de kan bruge mig til at læsse af på. Det ligger naturligt for mig at tage mig af et andet menneske og forsikre, at hun nok skal klare sin praktik og få skrevet sin opgave.

Jeg bliver selv en bedre pædagog

Jeg bliver også selv en bedre pædagog, fordi jeg får nye input til min praksis. Jeg stødte for eksempel ikke på sundhedspædagogik under min uddannelse, men det er et vigtigt felt i vuggestuer og børnehaver. Så beder en studerende mig kommentere en tekst og spørger, om jeg kender en teoretiker. Det gør jeg jo ikke, men jeg vil gerne dykke ned i, hvordan børn lærer om hygiejne.

At der vil være meget, jeg ikke ved, gør mig ikke mindre professionel. Tværtimod lærer jeg selv mere.

Da muligheden for at blive praktikvejleder opstod, var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle sige til min leder, at det ville jeg meget gerne. Når man gør opmærksom på sine interesser, er det nemmere for andre at tænke én med ind i ligningen. Det handler ikke om at have spidse albuer, men om at sige: Brug mig. Og man kan allerhøjest få et nej.

Jeg vil åbne muligheder for mig selv

Jeg er 35 år og har mange år på arbejdsmarkedet foran mig, så jeg vil gerne åbne muligheder for mig selv. Her er det godt, at jeg har fået et større netværk, blandt andet som praktikvejleder.

Folk spørger nu: ”Er det her ikke også noget for dig?” På den måde ruller det. For mig er det en kvalitet at gøre noget forskelligt, så jeg kan bidrage til pædagogiske diskussioner.

Men jeg er på ingen måder på vej væk fra mit job. Jeg føler mig privilegeret, fordi jeg kan være med til at bestemme, hvordan min dag skal se ud.