Nye tal for søgning til pædagoguddannelsen kalder på politisk handling
Lad os tage den gode nyhed først: For første gang i adskillige år stiger søgningen til pædagoguddannelsen en smule.
Nye tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriets koordinerede tilmelding viser, at 4.011 personer i år har søgt ind på pædagogstudiet som deres 1. prioritet. Det er en stigning på omkring 1 procent sammenlignet med 2024.
Stigningen er dog en dråbe i havet, når man sammenligner med de seneste års fald i søgningen til studiet (se grafik nederst).
Nye tal understreger pres på velfærdsuddannelserne
BUPL-formand Elisa Rimpler ærgrer sig over, at årets søgning til studiet ikke bliver det markante vendepunkt, der er brug for:
”Det er skuffende og brandærgerligt, for vi har så meget brug for flere pædagogkolleger, der kan gøre en forskel for børn og unge,” siger hun og peger på, at mindre end halvdelen af personalet i landets daginstitutioner har en pædagoguddannelse.
I alt har 85.508 personer i år søgt ind på en videregående uddannelse. Det er stort set samme antal som i 2024. Nedturen fortsætter dog for flere af landets velfærdsuddannelser:
Eksempelvis falder søgningen til socialrådgiveruddannelsen med 2 procent, mens antallet af ansøgere til sygeplejerskeuddannelsen falder med 8 procent.
Store forskelle: Færre vil være pædagog i hovedstadsområdet
Selvom søgningen til pædagoguddannelsen samlet stiger med 1 procent, er der store lokale forskelle på interessen for studiet.
Eksempelvis er antallet af ansøgere til pædagoguddannelserne på VIA University College i Jylland steget med 8 procent, mens søgningen er gået tilbage hos Københavns Professionshøjskole (KP) og Professionshøjskolen Absalon på Sjælland.
Og mens Helle Kruuse-Andersen, prorektor ved VIA University College, glæder sig over fremgangen, kalder rektor på Københavns Professionshøjskole (KP) Anne Vang Rasmussen det ’dybt alvorligt for hele velfærdssamfundet,’ at søgningen til pædagogstudiet fortsætter med at falde.
Håb om, at ny pædagoguddannelse bliver vendepunkt
Netop i hovedstadsområdet er pædagogmanglen i forvejen stor. Og Anne Vang Rasmussen ser de nye tal som en understregning af behovet for et markant løft af pædagoguddannelsen, hvis udviklingen skal vendes.
“Det løft er nu kommet dette forår med reformen af professionsuddannelserne, og vi ser frem til at implementere den i tæt samarbejde med aftagere, studerende og undervisere. Især glæder jeg mig til at styrke relationen mellem studerende og undervisere. Det får vi mulighed for med flere penge i grunduddannelserne,” siger rektoren på KP.
BUPL: Brug for at kommuner sætter retningen
BUPL-formand Elisa Rimpler ser også frem mod det kommende løft af pædagoguddannelsen, der træder i kraft frem mod 2027:
”Jeg er sikker på, det på sigt vil gøre en markant forskel for interessen for at blive pædagog. Men børn har kun én barndom, så politikerne må for alt i verden ikke sidde med hænderne i skødet og håbe på, det bliver bedre med tiden. I stedet skal der sættes ind med en national uddannelsesstrategi, så fokus bliver på at uddannelsesdække det pædagogiske område”, siger hun.
Desuden bør kommunerne ifølge Elisa Rimpler sætte alle sejl til for at uddanne erfarne pædagogmedhjælpere til pædagog via merit.
Samtidig bør arbejdsgiverne gøre pædagogfaget mere attraktivt ved eksempelvis at sikre pædagogerne mere tid til forberedelse, bedre mulighed for efter- og videreuddannelse samt ved at styrke arbejdsmiljøet og pædagogernes mulighed for at sætte deres faglighed i spil.
”Minimumsnormeringer, lønløft og en ny pædagoguddannelse er alle gode initiativer, vi har kæmpet hårdt for. Men der er stadig mere at gøre,” siger Elisa Rimpler.
