Legens dag: Her er 6 forskningsbaserede argumenter for legen
For anden gang sætter FN’s internationale Dag for Leg fokus på legen. Det er den 11. juni, og årets leg er ’skjul’. Dagen markerer børns ret til at lege og understreger det, pædagoger allerede ved: leg er ikke en pause fra det vigtige, leg er det vigtige.
Forskning i forskellige aspekter af legens betydning slår fast, at leg er helt central for både børns udvikling, trivsel, livsduelighed og læring. Pædagoger skal derfor ikke blot forsvare børns ret til leg, de skal fremme børns legemuligheder, dyrke legen og også selv deltage i den.
I legen er børn selv i kontrol
For legen kan noget helt særligt i børns liv, som andre aktiviteter ikke kan, ifølge forsker og professor på DPU Ditte Winther-Lindqvist.
”Legen er særlig, fordi leg er en kreativ og skabende ramme, hvor børnene selv er i kontrol. De kaster sig ud på deres egne kanter, som kun de kender. Der er ikke mange skabende rum, som er så selvgenererede, som legen er. Det helt særlige ved legen er også, at man i legen er mere end sig selv og kan prøve ting af, man ikke kan i andre rum,” siger hun.
Vi er ikke i mål
I år markeres vigtigheden af leg den 11. juni og ifølge Ditte Winther Lindqvist er det et vigtigt initiativ, der kan sætte legens betydning på dagsordenen.
”Vi får en stadigt mere anerkendende kultur i forhold til leg, men vi er ikke i mål. Børn har altid leget, men det at få en legekultur, der virkelig støtter op om det, kunne jo virkelig gøre underværker,” siger hun.
Børn&Unge har over de senere år interviewet en lang række forskere, der har undersøgt forskellige aspekter af legens betydning og den plads i daginstitutionerne.
Her får du 6 forskningsbaserede argumenter for, at legen skal fremmes og dyrkes i institutionerne, i børns liv og i pædagogers arbejde.
Leg er helt grundlæggende i menneskets udvikling
Leg spiller en afgørende rolle i menneskets evolution, ifølge professor i antropologi og direktør for Nationalmuseet Rane Willerslev. Gennem historien har vi leget os til både fællesskab og overlevelse, og når legen trænges, mister vi noget grundlæggende menneskeligt. Det kan få store konsekvenser for børns liv og trivsel.
”Jeg legede selv, til det var pinligt. Til 6.-7. klasse, hvor jeg sad med mine actionmen og playmobil. Mine to piger har ikke leget på den måde. Det stoppede i hvert fald meget tidligt, og de var mindre optaget af legetøj,” siger han.
Skal vi lykkes med at få mere leg og glæde ind i vores liv, kræver det friere rammer i institutionerne, påpeger Rane Willerslev.
”Pædagoger kan få en væsentlig rolle, for de ved i praksis, hvordan børn kan lide at lege. Men frisættelse er afgørende. Og det kræver tillid.”
Leg udvikler børns sociale og personlige kompetencer
Børns ret til leg er beskyttet i FN’s børnekonvention, og legen er også skrevet ind i den nye styrkede læreplan. Politikere og fagpersoner lægger ofte vægt på læring i legen, men andre forståelser af leg lægger vægt på legens potentiale for både børns udvikling og dannelse.
Ifølge forsker Christina Haandbæk Schmidt er en udbredt forståelse af leg blandt pædagoger, at legen er et fællesskab, som børnene skal være i for at udvikle deres sociale og personlige kompetencer.
”Som pædagog er man optaget af at være med til at udvikle legen, så den ikke går i stå. At alle børn får plads og kan kommunikere med hinanden på en god måde.”
Gennem leg bliver børn bedre til at lære, og det sætter sig i generne
Ifølge professor Dion Sommer har leg ikke kun umiddelbar betydning i børns liv. Den påvirker også børns gener, gennem såkaldt epigenetik, og dermed deres evne til at lære og lege også i fremtiden. Gode legeerfaringer i barndommen kan have langtrækkende effekter også for kommende generationer.
”Man kan bruge legen som hjernearkitekt. Lad børn lege, alene og sammen. Leg med dem, giv dem mange slags legetøj, og de vil udvikle en lærende hjerne. På den måde sætter man en positiv udviklingsspiral i gang.”
Risikofyldte lege gør børn stærke både fysisk og psykisk
Lege, hvor børnene klatrer højt, tumler vildt eller balancerer på kanten styrker deres motorik, dømmekraft og selvtillid. Forskning viser, at ’farlig leg’ bidrager positivt til børns udvikling både fysisk og psykisk.
Pædagoger bør tage barnets perspektiv og involvere sig aktivt i legen og sætte sig selv og egen kropslighed i spil for at støtte børnene til at udforske det risikofyldte.
Børn har det næsten altid godt, når de leger vildt
Bevægelse af kroppen og fysiske udfordringer er tæt forbundet med at have det godt i børnehaven, viser Kim Rasmussens etnografiske forskning i hvor og hvornår børn har det godt i daginstitutionen. I fuld fart på cykel rundt på legepladsen, fodbold på græsset, løb på gangen, en sving rundt-leg i garderoben eller en vild tumleleg er eksempler på situationer, hvor Kim Rasmussen ikke er i tvivl om, at børnene har det godt.
”Det er sjældent, man ser børn, der ikke har det godt, når de er i stærk bevægelse. Når man ikke har det godt, hvis man er trist eller i dårligt humør, så vender man sig nedad. Blikket vender væk fra de andre, man kan ligefrem være ked af det og græde. Men når man har det godt, er der tit gang i den.”
Leg er guld for børns sprog
Børn interagerer langt mere med hinanden end med personalet i børnehaven. Det gør legen til en gylden, men upåagtet ressource for udviklingen af sproget, viser sprogforsker Lars Holms forskning.
”Det har ikke den store indlæringsmæssige effekt, at pædagoger træner børn i grammatik og ordforråd. I stedet må vi kigge på, hvordan børn interagerer med hinanden og få inspiration der. Spørgsmålet er, hvordan pædagoger i daginstitutioner kan understøtte den udvikling af kommunikation, der finder sted, når børn leger.”
Børns leg taber terræn
Leg skal styrkes og fremmes, lyder det. Men det omvendte sker desværre. Børns leg er under pres. Her er to forskningsresultater, der viser, hvorfor og hvordan børns leg er truet.
Legen er trængt i børns hverdag
Legen skrumper i børns liv og hverdag, for børns legekultur har ændret sig. I gamle dage legede børn bare naturligt og altid, når de kunne. I dag betyder skærmen og alle fritidsaktiviteterne, der er blevet en del af vores kultur, at legen ikke bare opstår af sig selv. Og det er nyt. Pædagoger skal spille en langt mere aktiv rolle for at skabe legemiljøer, hvor fantasien kan udfolde sig, lyder budskabet fra forsker Ditte Winther-Lindqvist.
”Leg kommer ikke af sig selv i hjemmene, og den kommer ikke af sig selv i institutionerne. Derfor er pædagoger nødt til at gøre noget for at sikre en legekultur.”
Den selvorganiserede leg er truet
Særligt den leg, hvor børnene selv finder på og udvikler legen sammen, har svære vilkår i daginstitutionen, viser forsker Benedicte Bernstorffs forskning. Børnene oplever, at de ikke selv har indflydelse på, hvornår legen slutter, og det er et problem, for den selvorganiserede leg har enorm betydning for børnene, ifølge forskeren.
”Legen slutter ikke, fordi den er færdig, eller når børnene selv har forhandlet eller udviklet legen. Legen slutter, fordi de skal noget andet. Jeg så mange legende tilgange, og det er positivt. Men den leg, der tager udgangspunkt i det, børnene selv finder interessant, er mindre i centrum, og den er under pres.”
Se hele temaet om børns leg i BUPL’s forskningsunivers.
