Din legepædagogik sætter sig i børns gener

Legen er værdifuld i sig selv. Og legen påvirker børns gener. Har børn gode muligheder for at fordybe sig i lege, forbedrer det deres evner til at tilpasse sig nye situationer, og de bliver bedre til at lære. Samtidig tænder og slukker de for receptorer i deres gener. Dermed har børnenes leg i dag betydning for, hvordan deres børn engang vil være i stand til at lege, lære og klare sig i livet.

Sådan lyder en af mange pointer i professor Dion Sommers seneste bog ’Leg – en ny forståelse’, hvor han kombinerer psykologi med historisk og ikke mindst genetisk viden.

Stimulerende miljø gavner generne

»Det miljø, som man vokser op i – faktisk helt fra man ligger i livmoderen – har betydning. Børns gener bliver for eksempel påvirket af stresshormoner hos moderen. Selv hos tvillinger, der som udgangspunkt har de samme gener, kan man se, at generne bliver påvirket af, om de vokser op i et berigende og stimulerende miljø eller ikke gør. Vi ved godt i forvejen, at miljøet har betydning, men det er nyt, at man kan arbejde pædagogisk med at påvirke børns gener og altså påvirke deres børns muligheder positivt,« siger Dion Sommer.

Lad børn lege, og leg med dem

»Man kan bruge legen som hjernearkitekt. Lad børn lege, alene og sammen. Leg med dem, giv dem mange slags legetøj, og de vil udvikle en lærende hjerne. På den måde sætter man en positiv udviklingsspiral i gang,« siger Dion Sommer.

Forklaringen ligger i det, som hedder epigenetik. Det handler lidt forenklet om, hvordan ydre forhold som berigende legemiljøer og menneskets aktivitet som for eksempel leg kan skabe biologiske processer, der kan ‘tænde’ og ‘slukke’ for gener.

Betydning for senere generationer

»Leg i et berigende miljø tænder for gener, der sætter gang i udbygningen af barnets hjerne. Oplever børn ikke et berigende miljø, bliver andre gener mere aktive, og dermed udvikles hjernen ikke på samme positive måde. Det vilde er, at nogle af de epigenetiske forandringer kan nedarves til kommende generationer, uden at det ændrer den grundlæggende genetiske kode. Epigenetikken har betydning for, hvilke gener der kommer til udtryk, og hvilke der ikke gør,« forklarer Dion Sommer.

Opprioriter leg i dagtilbud og skoler

»Evolutionen er ikke kun noget, der foregik for flere tusinde år siden. Den foregår også i dag. Evolutionen er en usynlige medspiller, når barnet leger hjemme i familien og i daginstitutionen,« fortsætter Dion Sommer.

Den nye tværfaglige forståelse af pædagogikkens langsigtede konsekvenser har professoren givet navnet intergenerationel pædagogik, fordi den pædagogik, der foregår lige nu, har betydning for senere generationers gener.

Han argumenterer for, at legen skal opprioriteres i både dagtilbud og skoler – blandt andet fordi legende børn trives bedre og derfor kan lære mere.

Nej tak til overfladisk læring

»Undersøgelser viser, at der er forskel på børns udvikling, og at det har stor betydning for eksempelvis deres sprog, hvilket miljø de vokser op i. Det er ofte blevet nævnt, at nogle sprogligt er flere år efter kammeraterne, når de begynder i skole. Det har man i Danmark forsøgt at kompensere for gennem forskellige sprogindlæringsprojekter, hvilket jeg er særdeles kritisk over for, blandt andet fordi det kun skaber en overfladisk læring og er en del af en overordnet tendens, hvor legen bliver nedprioriteret,« siger Dion Sommer.

Bliver attraktive legekammerater

I stedet for at have et skarpt fokus på læring vil det gavne børn, at man pædagogisk arbejder med at lære dem at lege og blive attraktive legekammerater.

»Nogle børn bliver valgt fra, fordi de ikke kan byde ind med så meget i legen. De skal understøttes og hjælpes ind i legene. For når de er med i legene og optaget af dem, har det en positiv betydning for epigenetikken,« forklarer han.