Ny forskning i moralsk stress: Pædagoger bebrejder sig selv
Nogle er bedre til at lade tingene ligge end andre. Jeg er ikke særlig god til det. Det skal jeg blive bedre til.
Den slags udsagn hørte forsker Maja Plum igen og igen fra pædagoger, da hun sammen med kollegerne Lene Schmidt, Martin Gylling og Eva Pallesen undersøgte, hvordan moralsk stress kommer til udtryk i daginstitutioner.
Vi har det med at forbinde ’moral’ og ’stress’ med individuelle følelser. Men moralsk stress er ikke et individuelt fænomen, selvom det er den enkelte pædagog, der mærker det, fastslår hun.
'Åh, det var ikke helt godt'
”Pædagoger fortæller om situationer og episoder, der presser dem eller forfølger dem. De går hjem fra arbejde, men kommer alligevel til at tænke: Åh, det der barn og den der situation, det var ikke helt godt, og jeg ville gerne have reageret på en anden måde,” siger Maja Plum, som er bekymret på pædagogernes vegne.
”Jeg er bekymret over, at vi i så høj grad så pædagoger bebrejde sig selv det, de ikke kunne lukke af for. Pædagoger mærker den moralske stress, fordi der er moralske dilemmaer i deres arbejde. Det er en del af faget, som vi bør tale om. Ikke som noget, der peger indad, men som noget, der peger ud,” siger hun.
Moralsk stress breder sig i en presset offentlig sektor
Moralsk stress har længe været et begreb indenfor sygeplejen med beskrivelser af sygeplejersker, der ikke kan give omsorg til patienterne og holde dem i hånden, fordi de må løbe videre til den næste for at skifte et kateder eller lægge et drop.
”I klassisk forstand opstår moralsk stress, når du ikke kan gøre det, du ved er det rigtige at gøre. Og det giver dig et stort ubehag. Fordi du kompromitterer det, du er uddannet til, og som er blevet en del af din faglige identitet,” siger Maja Plum.
Det nye er, at forskere er begyndt at undersøge moralsk stress som fænomen i forhold til andre faggrupper end sygeplejersker: gymnasielærere, mellemledere og senest også ret omfattende empiriske studier af folkeskolen, politiet og ældresektoren.
Og nu også pædagoger i daginstitutioner.
”Moralsk stress som begreb synes relevant i forhold til en presset offentlig sektor. Nogle ville gå så langt som til at sige 'en velfærdsstat i krise'. Der sker noget derude på et organisatorisk plan, og et begreb om moralsk stress kan hjælpe os til at forstå, hvad der er på spil,” siger Maja Plum.
Læs også: Forsker advarer: Pædagogjobbet kræver værn mod moralsk stress
Moralsk stress kan føre til udbrændthed og sygemeldinger
Du er ikke syg, fordi du oplever moralsk stress, understreger forskeren. Moralsk stress kan ses som en sund reaktion. En kropslig reaktion på noget, der bliver overtrådt: At du mærker et stik af ubehag ved, at noget kompromitteres.
”Det mere fornemmende i fagligheden, som det kan være lidt svært at få hold om. Noget etisk, der gør oprør,” forklarer Maja Plum.
Problemet opstår, hvis vi tænker, at oplevelser af moralsk stress er noget, du som individ skal bide i dig. Noget, hvor du mangler indre ressourcer og skal blive lidt mere robust til at takle.
”Og hvis du bliver ved med at blive sat i sådan nogle situationer, kan du blive rigtigt stresssyg til sidst,” siger forskeren og understreger, at det bliver pædagoger og mange andre også.
På tværs af hele velfærdssektoren er der mange udbrændthedssygemeldinger og arbejdsrelaterede belastningsreaktioner. Folk, der skifter job tit eller forlader sektoren.
'Quiet quitting' og 'loud quitting' kan skyldes moralsk stress
Forskere taler samtidig om en tendens, som de kalder for ’quiet quitting’.
”At du laver det, som du skal, men så heller ikke mere. Du forsøger at slukke for engagementet. At distancere dig så meget fra arbejdet som muligt,” forklarer Maja Plum.
Men der findes også den modsatte tendens, som kaldes ’loud quitting’.
”Hvor vi har set jordemødre, overlæger og andre velfærdsprofessionelle, som siger højt: Jeg vil ikke være med længere, for jeg kan ikke stå inde for det, jeg laver. Og det sker nu også på det pædagogiske felt. Vi ser pædagoger, der offentligt siger, at det her vil jeg simpelthen ikke være med til. Jeg kan ikke være i det,” siger hun.
Når pædagoger oplever at svigte børn
Hvordan kommer moralsk stress til udtryk i pædagogernes hverdag? Det har forskerne undersøgt gennem workshops med pædagoger og ledere samt gennem feltarbejde i to daginstitutioner.
”Moralsk stress opstår som en overtrædelse af noget fagligt etisk. Det kommer til udtryk, når pædagoger i en eller anden grad oplever at svigte eller forsømme børn,” siger Maja Plum.
Pædagoger aflæser og lader sig påvirke af, hvad barnet vil
Pædagoger udtrykker og udøver en forbindelse ikke bare med det enkelte barn, men med situationen og børnegruppen, hvor det handler om at aflæse og lade sig påvirke af, hvad barnet vil, hvad det prøver at udtrykke, og hvad børnegruppen er optaget af. Forskerne kalder det et ’indefra-situationen-engagement’.
Et simpelt eksempel fra feltarbejdet stammer fra en eftermiddag, hvor vuggestuebørn vågner fra lur, fortæller Maja Plum:
De store børn, der sover på madrasser, vågner og kommer ind til frugt. En af dem hoppende og med en sok i hånden. Det kan pædagoger reagere forskelligt på.
Er sokken blevet til Gurli Gris?
Den her dag kigger pædagogen, der skærer frugt, op på barnet og siger: Hvad har du fundet der?
Da det hoppende barn lægger sokken på bordet, ser pædagogen op, og de får øjenkontakt. De kigger ned på sokken sammen, og pædagogen spørger: Er det Gurli Gris, som er der?
”Det er en undersøgelse af, hvad barnet vil lige nu. Vi er jo nede på mikroskopniveau, men det her gør pædagoger hver evig eneste dag. Vi kalder det at se barnet som subjekt.”
Når børn bliver til ’opgaver’
Det står i modsætning til en anden tilgang, som forskerne kalder ’handle-på-situationen-engagement’, hvor pædagoger effektivt løser opgaver og her ser børn som opgaver. Altså: Et barn er færdig med at sove, vi skal videre i programmet, have tøj på og op at sidde til frugt. På med sokken!
”Pædagoger har en ambition og en oplevelse af at forsøge at forstå andre mennesker. Det er en del af en faglig etos, som bliver overskrevet alle de gange, hvor børn alene bliver til opgaver, der hurtigt skal ekspederes. Pædagogerne oplever, at de bliver for hårde, for strenge og for ufleksible,” siger Maja Plum.
Hvis børn udelukkende er opgaver, der skal løses, bliver pædagoger moralsk stressede, fordi de går på kompromis med en faglig moral. De har brug for de her lommer af ’hey, vi kigger lige på den sok sammen’, fastslår Maja Plum.
Pædagogisk arbejde er fuldt af gode intentioner
I den oprindelige definition af moralsk stress er der fokus på barrierer for at gøre det rigtige. Det er ofte forbundet med ressourcer. Og ressourcer er vigtige. Men ifølge Maja Plum er det ikke kun et spørgsmål om, at pædagogerne har en faglighed, eller at problemet ville være løst, hvis ressourcerne var der.
De ydre rammer omkring pædagogisk arbejde har ændret sig. Det handler om en øget interesse for børns liv, et samfund og forældre, der går op i det, og et væld af kommunale tiltag, koncepter, der bliver indkøbt, redskaber, der skal bruges, og metoder, der skal udføres.
Alt sammen for at gøre noget bedre. Intentionstrængsel kalder forskerne det. Og i de mange gode ting, som man vil, er det gode ikke det samme. Der er mange forskellige moralske idealer indlejret i de forskellige forventninger og metoder, der bliver tilbudt.
”Der har altid være flertydighed i pædagogisk arbejde, men i øjeblikket er det et overmættet marked for gode intentioner. Når intentionstrængslen trænger sig ind som en flerdobling i moralske idealer, kommer du som pædagog hele tiden til at gå på kompromis med noget. Du kan ikke det hele på samme tid.”
