Forskning: Børns sprog udvikler sig i legen
Udstyret med et lille digitalkamera med mikrofon har to forskere Lars Holm og Annegrethe Ahrenkiel fra Center for Daginstitutionsforskning (CeDif) fulgt fire børn en dag, fra de kom, til de blev hentet i børnehaven.
Forskerne har optalt børnenes sproglige ytringer over en dag, og optællingen viser, at børnene talte langt mere med de andre børn end med de voksne i børnehaven. Det barn, der interagerede færrest gange med en voksen, havde kun otte interaktioner, mens han havde 306 interaktioner med andre børn i løbet af en dag.
”Børnenes sproglige interaktion med hinanden udgør en meget væsentlig del af hverdagen, og er en meget større del end deres sproglige interaktion med voksne. Det er ikke så underligt, idet der er mange flere børn end voksne. Alligevel er det vigtigt at være opmærksom på i forhold til at skulle udvikle den pædagogiske praksis,” siger Lars Holm.
Bredere syn på børns sprog
Ifølge forskerne er der behov for et langt bredere syn på børns sprog i daginstitutionerne. I dag bygger det fortrinsvis på, at pædagogerne skal lære børn flere ord gennem aktiviteter som for eksempel dialogisk læsning og samtaler mellem pædagoger og børn. Men fordi børn har relativt få af den type interaktioner, ligger der et stort potentiale i, at sprogpædagogikken i højere grad interesserer for børnenes indbyrdes sprog, forklarer Lars Holm. Det er her, i den gentagne brug af sprog i interaktion, at de sproglige færdigheder virkelig udvikles, forklarer han.
”Det har ikke den store indlæringsmæssige effekt, at pædagoger træner børn i grammatik og ordforråd. I stedet mener vi, man må kigge på hvordan børn interagerer med hinanden og få inspiration der. Spørgsmålet er, hvordan pædagoger i daginstitutioner kan understøtte den udvikling af kommunikation, der finder sted, når børn leger?”
Den måde at se på børnesprog på, betyder ikke, at børnene ikke lærer noget, understreger Lars Holm.
”Børnene lærer frygtelig meget af det. Men de lærer på en anden måde end den måde, som man tænker, at børn skal lære sprog i skolen.”
Snæver ramme for sprogpædagogikken
Pædagog Line Kærulf Møller fra Børnehuset Liv i Skødstrup hilser et bredere syn på børns sproglige udvikling velkommen. Arbejdet med børns sprog handler for meget om, at pædagogerne skal gøre noget med børnene, i stedet for at pædagogerne ser på børnenes ressourcer, og hvad der optager dem,” oplever hun.
”Det er nemt at læse en bog, og så er der 10 udvalgte ord, man skal øve og træne. Det er straks sværere at sørge for, at Peter og Mads får ro til at være alene, så de kan lege og tale sammen.”
Line Kærulf Møller efterlyser, at læreplanens intentioner om at følge børnenes spor også finder vej til det sproglige område. Hun ønsker sig, at pædagogerne selv kan vurdere og beslutte, hvilke børn de skal sprogvurdere og bruge ressourcerne på at hjælpe dem.
”Det er skørt, at læreplanen lægger vægt på, at vi skal følge børnenes spor og på legens betydning, men at der så indenfor sprog stadig er en snæver en ramme, fordi pædagogikken bliver bundet op på den sprogvurdering.”
