Rystende nye tal: Kun 12 flere pædagoger til børnene
OBS! Nye tal.
Efter udgivelsen af denne artikel har Danmarks Statistik opdateret deres tal.
De korrekte tal er således, at 6 ud af 1.720 ekstra ansættelser i 2022 er pædagoger.
Landets daginstitutioner bløder pædagoger, viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik over normeringer og personale i vuggestuer og børnehaver.
For mens der i børnehaver er kommet lidt flere ansatte til børnene, og normeringen i vuggestuerne er stagneret, så tyder tallene også på, at kommunerne forsøger at leve op til næste års lov om minimumsnormeringer ved i meget høj grad at ansatte medhjælpere og pædagogiske assistenter frem for pædagoger.
Ud af de samlet set 1.738 ekstra ansatte, der er kommet i landets daginstitutioner fra 2021 til 2022, var kun de 12 pædagoguddannede. Samtidig viser tallene, at der i perioden kom 4.300 flere børn, og at pædagogandelen faldt fra gennemsnitligt 54 procent til 52 procent.
De alarmerende tal får BUPL til at råbe vagt i gevær.
Se den nye normeringsopgørelse fra Danmarks Statistik her
”Vi har en national faglighedskrise, som spænder ben for, at daginstitutionerne kan garantere børn og forældre den kvalitet, de har krav på. Lige så vigtigt som det er, at vi får en bund under normeringerne, lige så vigtigt er det, at dem, der tager sig af vores børn, rent faktisk er uddannet til det”, siger BUPL-formand Elisa Rimpler.
Daginstitutionsleder er rystet
I den selvejende institution Fuglereden i Brønshøj er pædagogandelen i dag helt nede på 40 procent pædagoger, hvilket er langt fra BUPL’s anbefaling om 80 procent pædagoger.
”Alligevel er det rystende at få de nye tal fremlagt. Og det er katastrofalt på hele samfundets bekostning, at vi mange steder nu ikke er pædagoger nok til at holde på og værne om fagligheden i institutionerne. Jeg er bekymret for hele institutionskulturen og kvaliteten i dagtilbuddene. Vi ville aldrig acceptere sådan en fordeling, hvis det var et hospital, det handlede om,” siger institutionsleder i Fuglereden Tine Engelbrekt Nielsen.
Hun har selv haft svært ved at rekruttere uddannede pædagoger og har satset på at ansætte de dygtigste medhjælpere:
”Når vi ikke kan få en kvalificeret pædagog, må vi tage en uuddannet, der er kommet med en gejst og et potentiale for at lære og være hos os, og som vi så har kunnet on-boarde og løfte fagligt,” siger Tine Engelbrekt Nielsen, som er klar over konsekvenserne:
”Det kræver stærk ledelse og fokus på et godt arbejdsmiljø, for det betyder, at os, der er uddannede, hele tiden skal være tæt på, guide og vise vejen. Det risikerer jo at tære på pædagogerne, fordi de nærmest føler, at de skal være blæksprutter, der skal sørge for, at alle børn får noget godt, og de er nødt til at være på alle steder og kan ikke hellige sig den opgave, de selv sidder midt i,” siger lederen.
Pædagoger spiller en kæmpe rolle for det lille barns grundlæggende personlighedsudvikling.
Grethe Kragh-Müller, forsker i børns udvikling og kvalitet i dagtilbud
Pædagoguddannelse gør en forskel
Også børneforsker Grethe Kragh-Müller er bekymret for konsekvenserne for landets daginstitutioner, når kun 12 blandt samlet set 1.738 tilkomne personaler i daginstitutionerne er pædagoger.
Pædagoguddannet personale er nemlig sammen med gode normeringer de to vigtigste faktorer, når man opgør, hvad der skaber kvalitet i daginstitutioner.
”Det viser vores forskning. Også i et aktuelt forskningsprojekt, hvor vi observerer i vuggestuer, ser vi en helt tydelig sammenhæng mellem pædagogernes uddannelse og refleksionsniveau og kvaliteten i vuggestuen,” siger børneforskeren.
Hvad er det, pædagogerne kan?
”Eksempelvis ved de, at omsorg ikke bare er, at man skifter børnenes ble og giver dem mad, men at det også handler om den kontakt, der er. De ved, hvad små børn har brug for. Hvis barnet bliver ked af det, så ved de, at barnet har brug for trøst i stedet for at blive presset til at blive selvhjulpet. Og de ved noget om pædagogiske aktiviteter, og hvordan man tilrettelægger dem i forhold til børnenes alder og udviklingsniveau. Pædagoger spiller en kæmpe rolle for det lille barns grundlæggende personlighedsudvikling, som har så enorm stor betydning for barnets videre trivsel,” siger Grethe Kragh-Müller.
Vejen er brolagt med høj faglighed
Det bekymrer derfor børneforskeren dybt, når de nye tal viser, at der er blevet længere mellem pædagogerne ude i institutionerne.
Her møder hun også den følelse af omsorgstræthed, som institutionsleder Tine Engelbrekt Nielsen beskrev.
”Jeg ser, hvordan pædagogerne knokler løs og møder børnene, sådan som de nu ved er vigtigt for børn. Og hvis man så kan se, at det er svært at få resten af kollegerne med, så brænder man sammen. Men omvendt hører jeg også fra pædagogerne i institutioner med mange pædagoger, og hvor man har opnået en høj faglighed, at det er det, der gør, at de kan blive ved med at give til børnene og ikke forlader faget. Så vejen frem er at sikre en høj faglighed i daginstitutionerne,” siger Grethe Kragh-Müller.
Minimumsnormeringer er ikke nok
På positivsiden viser den nye normeringsopgørelse, at normeringerne i børnehaverne sidste år blev forbedret fra 5,7 børn per voksen i 2021 til 5,6 børn per voksen i 2022. I vuggestuerne var normeringen 2,9 børn per voksen ligesom året før.
Men tallene er endnu ikke korrigeret for eksempelvis, at ledere samt pædagoger ansat gennem sociale normeringer tæller med. I december ventes derfor nye korrigerede normeringstal fra Børne- og Undervisningsministeriet, og loven om minimumsnormeringer skal træde i kraft per 1. januar 2024.
Men hverken børneforsker Grethe Kragh-Müller eller BUPL er fortrøstningsfulde.
”Det er godt, at loven er kommet, men minimumsnormeringer lægger kun en bund og er ikke ideelle normeringer i forhold til børns udvikling og trivsel. Og når vi nu ser, at man for at forbedre normeringerne giver køb på uddannelsesniveauet blandt personalet, så er vi lige vidt. Jeg er meget mistrøstig i øjeblikket på børnenes vegne,” siger Grethe Kragh-Müller.
Også BUPL-formanden efterlyser højere politiske ambitioner for normeringer og faglighed.
”Jeg vil kraftigt advare mod at slække på ambitionerne, for ude på gulvet er der stadig lang vej til mærkbare forbedringer for børn og pædagoger”, siger Elisa Rimpler.
