AI kan også bruges i ledelse: Sådan tager du styringen
Du kan simulere virkeligheden, inden du træffer vigtige beslutninger. Du kan blive klogere, mens du går en tur. Og du kan få mere tid til at være en nærværende leder. Det er bare nogle af mulighederne, du har for at styrke din ledelse, hvis du bruger AI i din pædagogiske ledelse.
Budskabet kommer fra svenske forfatter, konsulent og læreruddannede Malin Frykman, der er aktuel med bogen ’AI och pedagogiskt ledarskap’.
Her giver hun konkrete bud på, hvordan ledere af skoler og dag- og fritidstilbud kan bruge den boomende teknologi.
Tolk mellem pædagogik og teknik
Da AI med raketfart indtog verden, havde Malin Frykman allerede i mange år arbejdet med digitalisering og udvikling af både skoler og dag- og fritidstilbud. Det er altid foregået med fokus på pædagogik og læring.
“Min funktion er at agere tolk mellem de to verdener og fortælle, at det handler om at lede mennesker, også selvom man bruger AI,” siger hun.
Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt pædagogiske ledere skal arbejde med AI eller ej, påpeger Malin Frykman.
“Det kommer, uanset om man vil det eller ej. Det handler om at tage lederskab og være med til at definere, hvordan vi skal bruge det,” siger hun.
Den gode nyhed er, at du allerede har de vigtigste kompetencer: “Når der kommer noget helt nyt, kan man som leder let komme til at føle sig på bar bund – som om man ikke kan noget. Men det kan man, for det vigtige er børnesynet, værdier og at lede mennesker. Hvis man bruger AI rigtigt, kan det frigøre tid til at være en mere nærværende pædagogisk leder,” siger Malin Frykman.
Start i det små og prøv dig frem med AI
Når det er fastslået, at AI også vil spille en rolle i lederarbejdet, er spørgsmålet for mange, hvor man skal begynde.
Det har Malin Frykman et bud på.
“Man skal begynde med sig selv. Måske skal man gå en tur og overveje, hvordan man forholder sig til AI. Vil man bruge AI til pædagogik eller personalets læring? Vi skal begynde med at stille de store spørgsmål, som ikke handler om teknik,” foreslår hun og anbefaler også, at man får en indføring i nogle af de vigtigste etiske og juridiske udfordringer ved brug af kunstig intelligens.
Næste trin er at sætte sig ind i, hvordan en chatbot fungerer. Det sker blandt andet ved at prøve sig frem. Man kan for eksempel bede chatbotten om at skrive en mail og træne den i at bruge samme sprogtone, som man selv ville bruge.
Brug chatbotten til sparring
Man kan også bruge chatbotten til sparring. Bed den fx om at indtage rollen som ekspert i små børns sprogudvikling. Man kan få en god dialog om emnet, især fordi man kan give chatbotten tydelige instruktioner om, hvilke data og pædagogiske teorier den skal bygge sine svar på, forklarer hun.
En anden forholdsvis simpel funktion er transskribering, hvor man kan give en chatbot en lydfil fra fx et planlægningsmøde, hvor der ikke er fortroligt indhold. Så kan man bede den om at skrive et resumé.
“Det skal efterfølgende tjekkes for at sikre, at det passer med, hvad der foregik på mødet, men der kan stadig spares en del tid. Senere kan man også bruge chatbotten til at planlægge møder og skrive en dagsorden. Det er let, men man skal bruge lidt tid på at lære at gøre det,” siger hun og understreger, at hun anbefaler, at man bruger de nye muligheder en smule hver uge frem for at tage et kursus en gang om året.
AI kan opsummere punkter fra rapporter
Selv bruger Malin Frykman teknologien til at holde sig opdateret. Hun får værktøjet Notebook LM til fx at sammenfatte en rapport fra et ministerium og omdanne den til en lydfil, og så går hun en tur, mens hun lytter til den.
Senere kan hun få chatbotten til at opsummere af de vigtigste punkter i en rapport, så hun på den måde kan give den videre i en bearbejdet og redigeret form til andre – for en leder ville det typisk være til medarbejderne.
“Man kan eksperimentere, og undervejs skal man huske at tænke: Hvordan hjælper det mig til at blive en mere nærværende leder? Det er typisk ved at få AI til at gøre noget af det, man ikke synes, at man er blevet leder for at gøre,” siger hun.
Der er dog stadig store udfordringer med digitalisering og automatisering, da mange systemer ikke fungerer sammen.
“Mange vil bruge AI til at lave arbejdsplaner og skemaer, hvor man kan lægge forskellige regler ind for teknologien, så planerne fx overholder regler om arbejdsmiljø og forbedrer den måde, man bruger medarbejdernes ressourcer på. Rent teknisk er det ikke på plads alle steder, men det bliver løst med tiden,” forudser den svenske ekspert.
Kan simulere virkeligheden
Mens de funktioner, Malin Frykman har nævnt, primært har handlet om at spare tid ved at lade teknologien udføre simple opgaver, kan den faktisk også bruges mere direkte til ledelse.
“Man kan for eksempel lægge forskellige forudsætninger og politikker ind i en chatbot og få den til at analysere og hjælpe med at sætte mål og hjælpe med, hvordan man kan nå målene. Samtidig kan man generere både billeder og små film, som kan anskueliggøre målene,” fortæller hun.
En anden mulighed er at simulere forskellige scenarier i børne- eller personalegruppen.
“Når jeg arbejder med ledere, beder jeg dem nogle gange om at lave en falsk børnegruppe med AI. Børnene kan have forskellige udfordringer og styrker og psykosociale baggrunde, og så kan man bruge AI til at analysere, hvordan forskellige beslutninger vil påvirke de forskellige børn. Det samme kan man gøre med personalegruppen,“ fortæller Malin Frykman.