Fuldtid kan øge kvalitet og arbejdsglæde: Se, hvordan andre har fået succes

Hvordan kan du som leder skabe en attraktiv arbejdsplads, hvor flere vælger fuldtid, og hvor kvaliteten samtidig løftes? Det kan du høre om på to gratis webinarer, der er målrettet specielt til dig.
En positiv effekt af flere medarbejdere på fuldtid er øget arbejdsglæde, viser erfaringer.
Se i boksen i artiklen, hvordan du tilmelder dig de gratis seminarer om positive effekter af fuldtid, og hvordan I kan opnå målet om flere medarbejdere på fuldtid.

Mange ledere står med den samme udfordring: Der mangler pædagoger, så hvordan får vi flere op i tid, mens vi samtidig fastholder både engagementet og trivslen? To nye webinarer deler konkrete erfaringer fra arbejdspladser, der med succes har arbejdet med udfordringen. 

Webinarerne kommer også med bud på, hvordan en fuldtidskultur kan styrke både kvalitet og arbejdsglæde.

Her får du de vigtigste informationer om webinarerne:

Det første webinar: Ledere deler erfaringer fra hverdagen

Spørgsmålene er mange, når du som leder er med til at søsætte en fuldtidsindsats: Hvordan vil medarbejderne reagere? Får vi nok ansøgere, når vi slår stillinger op? Har vi økonomi til det? Hvordan påvirker det mig som leder? 

Panelet, der består af ledere fra både plejecentre, dagtilbud, sociale botilbud og hospitalssektoren, vil dele ud af deres erfaringer og drøfte, hvordan indsatsen har påvirket deres arbejdsplads og bidraget til bedre arbejdstilrettelæggelse, højere kvalitet og som en løsning på rekrutteringsudfordringerne. 

Tid: 29. oktober kl. 10.00–10.50
Tilmeld dig til 'Sådan kan I skabe attraktive arbejdspladser og øge kvaliteten med en fuldtidsindsats' på lederweb.dk

OBS! Webinaret optages og kan ses senere.

Det andet webinar: Fra intention til forandring

Arbejdskraftudfordringen er stor i vores velfærdssamfund – og et vilkår, der ikke forsvinder de kommende år. Her spiller overgangen fra deltids- til fuldtidskultur en store rolle. Men overgangen kan være svær at udføre i den virkelige verden. 

Et panel bestående af ledelsesforsker Christian Bøtcher Jacobsen, hospitalsdirektør Lasse Plougstrup Hansen, direktør for børne- og ungeområdet i Høje Taastrup Kommune, Anya Krogh Manghezi vil dele deres erfaringer med, hvordan man går fra intention til reel forandring. 

Tid: 31. oktober kl. 10.00–10.50
Tilmeld dig til 'Fra samfundsdagsorden til handling: Sådan omsætter I målet om flere på fuldtid' på lederweb.dk

OBS! Webinaret optages og kan ses senere.

Bliv inspireret af en lederkollega

I en af fire videoer om at få flere på fuldtid kan du møde pædagogfaglig leder Tanja Rydahl fra Børnehuset Ællebælle. Hun fortæller om ledelse af en fuldtidsindsats, hvor fokus ligger på at styrke arbejdsmiljøet.

Find alle 4 videoer 'Om at lede en fuldtidsindsats' her på lederweb.dk

Hvem kan deltage?

Det kan alle med ansvar for velfærdens arbejdspladser, herunder naturligvis alle på det pædagogfaglige område. Webinarerne er for ledere, tillidsvalgte, HR- og udviklingskonsulenter og faglige organisationer. Men alle andre med interesse for velfærd og ledelse er velkomne til at deltage.

Hvem har arrangeret?

Det har Væksthus for Ledelse, der er et samarbejde mellem KL, Danske Regioner, Forhandlingsfællesskabet (som BUPL og Lederforeningen er med i) og Akademikerne. 

Webinarene er forbundet publikationen 'Om at lede en fuldtidsindsats'. Her deler Væksthus for Ledelse erfaringer fra kommunale og regionale arbejdspladser, hvor ledere og medarbejdere i fællesskab arbejder målrettet for at gøre det attraktivt og muligt for flere at gå op i tid eller på fuldtid – en indsats, der ikke blot styrker opgavevaretagelsen, men også kan fremme ligestilling, arbejdsglæde og faglighed.

Læs mere om 'Ledelse af en fuldtidsindsats' på lederweb.dk

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.