5 store udfordringer: Derfor slår rekrutteringen fejl
Det kan være svært at finde en ny pædagog, når der bliver en stilling ledig. Det ved Sisse Hansen, der er daglig leder i den integrerede institution Hotherdalen i Hårlev på Stevns, hvor omkring 60 børn har deres daglige gang.
Hun søger en pædagog, der vil arbejde fuldtids i børnehaven, og det har hun gjort nu i knap et halvt år.
”Vi har haft stillingen slået op tre gange. Vi fandt faktisk en, men hun sprang fra, fordi hun havde fået et andet drømmejob. Så nu må vi søge igen,” fortæller hun.
Heller ikke i tredje omgang er der umiddelbart egnede kandidater til stillingen.
”Det er meget tyndt. Vi har en masse, der ikke er uddannede, der prøver at søge, og kun et par stykker, der er pædagoger.” siger hun.
Vi venter på den rigtige pædagog
Sisse Hansen har tænkt sig at være tålmodig i jagten på en ny pædagog.
”Vi er en fagligt stærk institution, og derfor venter vi på den rigtige. Men det tager godt nok sin tid,” siger hun.
I mellemtiden er en medhjælper sat på som fast vikar.
Tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) bekræfter, hvorfor det er så svært at finde en ny pædagogkollega. 25 procent af samtlige forsøg på at rekruttere en pædagog var forgæves i perioden december 2022 til maj 2023.
Læs også Nye Tal: Her er pædagogmanglen størst
Målrettet indsats skal give flere pædagoger
I Tønder Kommune mangler de også pædagoger. Det prøver kommunen nu at rette op på med en målrettet indsats, der indeholder et 32-siders inspirationskatalog og en rekrutteringsstrategi.
Rekrutteringsindsatsen begynder tidligt, fortæller Grethe H. Nielsen, direktør for Børn, Unge og Social i Tønder Kommune.
”Vi har praktikforløb for 8. klasserne, som skal være med til at vække interessen for området. Vi har også lavet et dream team af pædagoger, der kommer ud på ungdomsuddannelser og jobmesser for at fortælle om faget,” siger hun.
Vil ikke give højere løn for at tiltrække pædagoger
Samtidig har kommunen kortlagt alle de veje, der kan føre ind i pædagogfaget, blandt andet via merit eller en HF til pædagogpakke, som VUC lokalt har udformet.
Kommunen er dog ikke gået så langt som til at tilbyde højere løn for at tiltrække pædagoger fra andre kommuner.
”Jeg tror ikke på, at det handler så meget om løn. Folk vil gerne have løn, men det vil alle gerne. Det handler om at gøre det attraktivt at være pædagog, og at man har gode faglige miljøer. Det er det allervigtigste, når vi snakker om pædagoger og pædagogstuderende,” siger Grethe H. Nielsen.
Tønders rekrutteringsindsats bliver også hjulpet af, at kommunen i år har fået en pædagoguddannelse til byen.
”Der er lige startet 24 studerende. Det er i underkanten af, hvad vi har behov for i de kommende år, så vi skal blive ved med at kæmpe. Men det, vi gør, ser ud til at lykkes,” siger Grethe H. Nielsen.
København drejer på alle håndtag for at finde pædagoger
I landets to største kommuner, København og Aarhus, forsøger man også at mindske pædagogmanglen. Her tog BUPL for to år siden initiativ til et spydspidsprojekt, hvor BUPL, de to kommuner, VIA University College, der uddanner pædagoger i det midtjyske, og Københavns Professionshøjskole sammen skal finde veje til rekruttering og fastholdelse af pædagoger.
København er en af de kommuner, hvor pædagogmanglen er allerstørst. Her fejler fire af ti forsøg på at ansætte en pædagog. Derfor har kommunen drejet på samtlige håndtag, fortæller Susanne Tellerup, uddannelsesdekan for pædagoguddannelserne på VIA og tovholder på spydspidsprojektet.
Sæt gang i lokale løsninger
Susanne Tellerup nævner blandt andet fastholdelses- og rekrutteringsbonusser, uddannelse af meritpædagoger, bedre onboarding af nye medarbejdere og tid til planlægning som tiltag, der skal afhjælpe pædagogmanglen.
”Det er vigtigt at gå i gang med lokale løsninger, helst inden man får så store rekrutteringsproblemer, som København og Aarhus har,” siger Susanne Tellerup.
Pædagogmanglen lægger pres på både kommuner og institutioner, mener hun.
”Det gælder om at være virkelig gode arbejdspladser. Det samme gælder uddannelsen. Vi skal også stå på tæer for at tiltrække studerende,” siger hun.
Pædagogmangel går ud over kvalitet og pædagogik
Pædagogmanglen udfordrer fagligheden og kvaliteten, advarer BUPL’s formand, Elisa Rimpler.
”Betingelserne for at skabe høj kvalitet og god pædagogik forsvinder, efterhånden som det bliver sværere og sværere at finde de pædagoger, der skal løfte opgaven,” siger hun.
Samtidig udfordrer pædagogmanglen også pædagogernes arbejdsmiljø, når de står med ansvaret for mange flere opgaver og større børnegrupper.
”Det både presser og stresser, men det kan i værste fald også skabe omsorgstræthed og forråelse, fordi man er den eneste, der har det faglige blik på børnegruppen,” siger Elisa Rimpler.
Christiansborg skal tage ansvar for pædagogmangel
For at fastholde de pædagoger, der er på institutionerne i forvejen, gælder det om at skabe gode faglige miljøer, hvor man kan lykkes med sin pædagogiske opgave. Men det er i sidste ende ikke den enkelte institutions eller kommunens ansvar alene at få løst problemet med pædagogmanglen, påpeger Elisa Rimpler.
”Vi skal have Christiansborg i gang, hvis vi skal have vendt udviklingen. Det er de store strukturelle skruer, der skal skrues på,” siger hun og peger på en mere attraktiv uddannelse og attraktive løn- og arbejdsvilkår som afgørende greb.
