Støj giver både børn og pædagoger hovedpine: 'Mange vil ikke afsted'

Langt størstedelen af landets pædagoger er plaget af støj, viser nye tal. Men der er store geografiske forskelle. Nu tager pædagoger kreative løsninger i brug for at komme problemerne til livs.

Kvinde tager sig til hovedet — Tre ud af fire pædagoger er plaget af støj i mindst halvdelen af deres arbejdstid, viser BUPL's seneste vilkårsundersøgelse. Og støjen går ud over både børn og voksne. | Foto: Colourbox

Artikel

Af Mikkel Prytz, journalist

Udgivet den 9. oktober 2025

Støj gør ondt på børnene, får bekymrede forældre til at stille spørgsmål og dræner pædagogernes overskud.

Pædagog Nanna Bruun Poulsen og hendes kolleger på Tune Skole og SFO forsøger på kreative måder at dæmpe støjen, som plager både børn og voksne.

Det er virkeligheden for langt de fleste pædagoger, viser BUPL's seneste vilkårsundersøgelse.

Og støjen kan være særdeles svær at komme til livs. Det mærker de blandt andet på Tune Skole og SFO, der ligger mellem Roskilde og Greve på Sjælland.

”På daglig basis har vi børn, der har ondt i hovedet og maven på grund af støj. For de fleste stopper smerterne, så snart de kommer hjem. Det skaber en del irritation hos forældre, når børnene er blevet ringet hjem. Vi har også mange børn, der ikke vil i SFO, fordi der er for meget larm,” fortæller pædagog Nanna Bruun Pulsen.

Nye tal: Kun 1 procent af landets pædagoger bliver aldrig forstyrret af støj

74 procent af pædagogerne i dagtilbud, skoler og på fritidsområdet er udsat for forstyrrende baggrundsstøj mindst halvdelen af deres arbejdstid.
28 % bliver forstyrret næsten hele tiden.
Kun 1 % bliver aldrig forstyrret af støj.

I danmarkskortene nederst i artiklen kan du se, hvor flest pædagoger er plaget af støj på jobbet.

Kilde: BUPL's vilkårsundersøgelse 2025

En af udfordringerne for børn og personale på Tune Skole og SFO er, at lange korridorer får lydniveauet til at stige markant.

”Vi skal hele tiden påtale støjen og håndhæve reglerne. Det er så trættende, når man for 15. gang på en dag skal sige til et barn: Husk at gå. Ikke løbe,” siger Nanna Bruun Poulsen.

Læs også: 7 gode råd til at dæmpe støjen

Nyt tiltag: Børnene kan tage 'støj-kørekort'

Nanna Bruun Poulsen og kollegerne gør meget for at undgå larm og uro. De har fokus på overgangen fra skole til SFO og prøver på at være ude så meget som muligt.

De tænker også over at gå hen til et barn i stedet for at løbe eller råbe, så deres egne handlinger afspejler den adfærd, de ønsker hos børnene.

Desuden har de fundet på et ’kørekort’, som børnene kan tage. Først skal man igennem en teoriprøve, hvor man skal svare på spørgsmål om, hvordan larm påvirker andre børn. Kørekortet ligger på barnets garderobeplads, og man kan få et klip i det, hvis man bryder reglerne. Omvendt får man en stjerne, hvis man hjælper med til at holde støjen nede.

Og hvis man får tre stjerner, bliver man trafikambassadør.

Læs også: Sådan tog daginstitution toppen af støjen

Pressede pædagoger: Piller holder ikke i længden

På trods af de gode ideer og nye tiltag er støjen alligevel svær at være i, fortæller Nanna Bruun Poulsen.

”Jeg har tit hovedpine og ondt i øjnene, og jeg kan godt have ondt i hovedet i længere tid ad gangen. Så tænker jeg: Nå ja, det har også været heftigt i dag. De værste dage tager jeg piller, men jeg prøver at lade være, for det er ikke en holdbar løsning i længden,” siger pædagogen.

”Støjen påvirker også min mulighed for at levere kvalitet i mit arbejde. Jeg bruger enormt meget energi på at fortælle børn, hvordan vi opfører os her, og den energi kunne jeg jo bruge på meget bedre måder sammen med børnene,” siger hun.

Se også BUPL's temaside 'Kommunalvalg 25 - Kvalitet til børn og unge'

3 Pædagoger fortæller: Sådan påvirker støjen os

Jeg var tit træt og havde hovedpine

I min nuværende institution har vi ikke et stort problem med støj, men det var der i den vuggestue, jeg arbejdede i tidligere. Normeringen var dårlig, og når man arbejder med vuggestuebørn, kan man ikke bare smutte udenfor, hvis støjen bliver for meget.

Børnene var meget påvirket af støj. Jeg kunne se, at flere børn ikke kunne finde ro og ikke kunne følge med i, hvad vi var i gang med. Det var især et problem i yderstunderne, for normeringen så meget fin ud midt på dagen, men morgen og eftermiddag var presset.

Jeg havde svært ved at tænke klart, når der var for meget larm. Og jeg var tit meget træt og havde hovedpine, når jeg kom hjem. Min kollega gik med ørepropper. Jeg er ikke enig i den løsning, men hvis hun ikke gjorde det, blev larmen for meget for hende. Jeg kunne føle, at jeg ikke gjorde mit arbejde ordentligt, og det er den værste følelse at gå hjem med. Jeg vil jo bare gerne være der for børnene og give dem nærvær og masser af stjernestunder.

Gréta Jónsdóttir, Børnehaven Vestervang, Brørup:

Børnene prøver at skærme sig imod larmen

Støjniveauet er højt indenfor. Ikke blot i fællesrummet, som vi deler med naboinstitutionen, men også på stuerne. Institutionen er ellers nybygget. Der er regnet på antallet af børn pr. kvadratmeter, og vi har fået sat akustikplader op. Men når der er flere end 10-15 børn samlet, begynder det at gøre ondt i ørerne. Og i ydertimerne kan vi godt have 30-40 børn på ét sted.

Nogle børn trækker ud i hjørnerne og prøver at skærme sig mod larmen. Andre råber højere og bruger endnu mere energi. Vi prøver at organisere os og sætte forskellige aktiviteter op, men når der er for mange børn samlet, har vi ikke så mange greb at bruge. Jeg kan ikke arbejde med mindfulness eller læse højt, hvis jeg alene har ansvaret for 20 børn og også skal rydde op, sætte vasketøj over, trøste og give forældre en besked.

Efter en lang dag kan jeg have ondt i ørerne, hovedpine og være træt. Hvad mon ikke forældrene tænker, når de åbner døren ind til sådan et lydtapet? Den tanke kan godt presse mig, men jeg prøver at forsikre dem om, at ikke hele dagen er sådan.

Kirstine Møller Pedersen, Børnehuset Gimlehøj, Lisbjerg

Jeg bliver helt baldret

Der er jo meget støj, når børn leger. I år har vi flere end 150 børn på grund af stigende børnetal. Vi prøver, så godt vi kan, at sprede os og børnene ud på forskellige aktiviteter. Men der er jo ikke minimumsnormeringer i SFO. Og den specialpædagogiske bistand på skolen følger ikke med, når klokken slår fritter.

Nogle børn har det fint nok i larm, men andre stikker fingrene i ørerne og ser virkelig ikke ud til at have det behageligt. Vi har indført, at alle skal være ude den første halve time efter skiftet fra skole. Så kan vi nå at gøre klar til aktiviteter. Vi finder gode løsninger, men indtil klokken halv fire er der stadig meget skrald på.

De dage, hvor der har været meget støj, er jeg træt, når jeg kommer hjem. Det er vi alle. Især når der samtidig er børn, der har udfordringer eller reagerer udadrettet. Jeg registrerer det ikke altid, mens det står på, men kombinationen af støj og de andre ting kan gøre mig helt baldret.

Rikke Ottobrøker Krone, Arden Skole