5 pointer fra forskningen om køn og nye normer
Kan vi lave særskilte aktiviteter for piger og drenge? Hvad gør vi, når et barn ikke føler sig som et bestemt køn? Eller når kønnet er et andet, end vi regner med? Og hvordan sikrer vi os, at vores egne normer ikke står i vejen for børnenes udvikling?
Kampen for ligestilling er i høj grad også aktuel for pædagoger, som i stigende grad må tage stilling til spørgsmål om køn, seksualitet og normer i deres arbejde. Det viser denne oversigt over aktuelle forskningsprojekter og undersøgelser.
Bliv klædt på til arbejdet med ligestilling og nye kønsopfattelser med disse fem pointer.
1. Kønsopdeling af børn splitter pædagoger i to lejre
”Hvis man er meget fastlåst i kønsstereotyper, er jeg bange for, at børnene senere i livet kan få svært ved at finde deres identitet, især de børn, der falder udenfor de kasser. Det er jo en måde at fortælle børn, hvordan de skal handle i forhold til deres køn,” siger hun.
Tina Brolykke Rasmussen, pædagog, Pilebækken Børnehus, Agedrup
Nogle pædagoger mener, ligesom Tina Brolykke Rasmussen, at kønsopdelte aktiviteter begrænser børn. Andre pædagoger kan se fordele i at dele drenge og piger op. Og spørgsmålet om kønsopdeling deler vandene, viser en undersøgelse. Her svarer halvdelen af pædagogerne, at de har opdelt efter køn, mens den anden halvdel ikke har.
2. Pædagoger: Flydende kønsidentitet gør os usikre
”Vores forståelsesrammer og samfund er endnu ikke indrettet til flydende kønsidentiteter. Vores samfund er stadig indrettet efter et kønsstereotypt og patriarkalsk hierarki, herunder et binært kønsmønster, som fylder meget i måden, vi organiserer og strukturerer på – og helt strukturelt fylder det også i vores sprog.”
Cecilie Nørgaard, uddannelses- og kønssociolog
4 ud af 10 pædagoger møder børn, der falder udenfor den gængse dreng/pige-opfattelse. Det viser en rundspørge blandt pædagoger og ledere i BUPL’s medlemspanel. Men kun 10 procent af pædagogerne føler sig i høj grad fagligt klædt på til at arbejde med børn og unges kønsopfattelse.
Læs om de flydende kønsidentiteter og indflydelsen på pædagogers arbejdsliv
3. Dreng eller pige? Pædagoger vil have viden om transkønnede børn
”For nogle er det et uoverkommeligt problem at gå på toilettet, fordi andre forholder sig til, om de går ind ad den ene eller den anden dør. Man sidder jo for sig selv, så der er måske ikke grund til at have kønsopdelte toiletter.”
Helge Sune Nymand, næstforperson, Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn
Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn oplever et stigende antal henvendelser fra pædagoger og lærere, der efterlyser råd, viden og vejledning om transkønnede børn.
Læs ’Dreng eller pige? Pædagoger efterspørger viden om transkønnede børn’
4. Pædagogers blinde kønsvinkel: Børn er ikke ligestillet i pædagogisk praksis
”Utallige studier viser, at børn ikke er ligestillet i den pædagogiske praksis. Selvom vi siger, vi ikke ser kønnet, så er kønnet med i vores sprog, vores måde at tiltale børnene og i måden, vi anerkender børnene på. Der vil være en overvægt, der siger ’hvor er du sej’ til lille Per, og ’hvor er du fin i dag’ til Lise Lotte.”
Marta Padovan-Özdemir, forskningsleder og ph.d. i pædagogik, VIA University College
Når børn ikke er ligestillet i den pædagogiske praksis, sætter det sig i børns selvforståelse og får betydning for, hvordan børnene senere hen præsenterer sig i verden, og hvad de tror, de kan. Det mener forskningsleder og ph.d. i pædagogik Marta Padovan-Özdemir.
5. Tag de første skridt imod normkritisk evaluering
”Hvis vi begynder at udfordre normerne i dagtilbuddet om, hvordan man opfører sig som pige og som dreng og hvilke forventninger, der er til forskellige børn, er vi i gang med at pille ved samfundsnormerne. Vi er i gang med at præge fremtidige generationer.”
Marta Padovan-Özdemir, forskningsleder og ph.d. i pædagogik, VIA University College
Forskning i normkritisk evalueringskultur giver nye perspektiver på, hvordan pædagoger kan få øje på ulighed og skæv fordeling af privilegier blandt børn og unge.
