Forsker advarer: Pædagogjobbet kræver værn mod moralsk stress

Der er behov for et fælles beredskab mod moralsk stress på pædagogiske arbejdspladser. For den enkelte pædagog må ikke stå alene, understreger forsker og forfatter bag ny bog. Se hans 4 råd til, hvordan I kan modvirke problemerne.
mand rækker en hånd til stresset kollega på gulvet
Selvom det er den enkelte pædagoger, der mærker den moralske stress, så skal den forbygges og bekæmpes kollektivt, lyder budskabet fra forsker og forfatter til ny bog om moralsk stress.

Pædagoger bør have et ’beredskab’ til at håndtere moralsk stress i fællesskab i personalegruppen. For moralsk stress kalder på handling her og nu, vi kan ikke gå i og vente på fremtidige forandringer og bedre ressourcer til institutionerne.

Så klart er budskabet fra lektor og underviser på Københavns Professionshøjskole Carsten Pedersen, der er forfatter til bogen ’Moralsk stress i pædagogisk arbejde’, der udkommer i slutningen af juni 2025.

I bogen beskriver han, hvordan moralsk stress kommer til udtryk, og hvordan vi kan forstå, forebygge og bekæmpe moralsk stress. Det er bydende nødvendigt, fordi moralsk stress har store konsekvenser for både børn og pædagoger i institutionerne, ifølge Carsten Pedersen.

”Typisk opstår den moralske stress, når man skal slukke ildebrande og ikke kan fastholde opmærksomhed på det, som børnene har behov for. Fordi man hele tiden skifter og løber fra det ene til det andet. Det har konsekvenser for kvaliteten i arbejdet med børnene,” siger han.

I bunden af artiklen kan du finde 4 konkrete trin til, hvordan I i personalegruppen kan lave et beredskab mod moralsk stress.

Derfor er det afgørende at modvirke moralsk stress

Der er store omkostninger for pædagoger, der mærker moralsk stress, understreger Carsten Pedersen.

”Egentlig handler det om, at man som professionel bliver forhindret at udfolde professionel dømmekraft. Og professionel dømmekraft er, at man er saglig og faglig og kan stå inde for det, man gør. Både lovgivningsmæssigt, men også praktisk idet, det giver mening, også for den man har med at gøre,” siger han og uddyber:

”Oplevelsen af moralsk stress kan være en kilde til udbrændthed og forråelse. Og det får også den konsekvens, at det måske bliver svært at rekruttere pædagogisk personale, fordi der er mange, der flygter fra erhvervet og måske også mange, der overvejer, om det nu overhovedet er en god idé at studere til pædagog”.

Moralsk stress skal forstås, forebygges og bekæmpes i fællesskab

Moralsk stress opstod som begreb inden for sygeplejen tilbage i 1980’erne, men har siden bredt sig inden for forskningen til andre faggrupper i som skoler, politi, ældresektoren, og senest har forskere fra Professionshøjskolen Absalon netop undersøgt, hvordan fænomenet opstår og håndteres blandt pædagoger i daginstitutioner.

Selvom det er den enkelte pædagoger, der mærker den moralske stress, så skal den forbygges og bekæmpes kollektivt, lyder budskabet fra Carsten Pedersen.

”Hvis vi prøver at tage ansvar for hinandens bekymringer, når de opstår, især i situationer hvor vi er pressede, vil det alt andet lige gøre, at man gennem det samarbejde der opstår, forebygger, at moralsk stress opstår,” siger han.

Du kan læse mere om ’Moralsk stress i pædagogisk arbejde’ og forudbestille bogen på Akademisk Forlags hjemmeside.

Du kan også læse artikler om forskningsprojektet ’Moralsk stress blandt pædagoger i dagtilbud’ i Børn&Unge nr. 4, 2025.

4 trin: Sådan opbygger I et beredskab til at forebygge og bekæmpe moralsk stress

For at bekæmpe moralsk stress, foreslår Carsten Pedersen en indsats i fire trin:

1. Skab en fælles forståelse af, hvad moralsk stress er for jer

Begynd med at tale åbent om, hvad moralsk stress er i jeres praksis. Hvornår og hvordan opstår den? Brug konkrete erfaringer og situationer fra hverdagen til at sætte ord på fænomenet. Det kan være en god idé også at inddrage inspiration udefra, fx tekster, bøger og artikler om moralsk stress, men vigtigst er, at I udvikler en fælles forståelse, I selv kan stå inde for.

Skriv en definition ned, som rummer jeres forståelse og kan danne udgangspunkt for jeres videre drøftelser.
"Det er afgørende, at man som pædagog har et fagsprog for at tale om sine vilkår og den måde, vilkårene spiller ind på det pædagogiske arbejde. Og det er egentlig der, at moralsk stress kommer ind som et oplagt fagbegreb," siger Carsten Pedersen.

2. Del dilemmafyldte situationer og spørg systematisk ind til konkrete oplevelser

Del og beskriv pressede situationer for hinanden i trygge rammer og med samtykke. Skriv episoderne ned. Stil spørgsmål til situationen og hinanden: Oplevede du et kontroltab? Et meningstab? Et kvalitetstab?

"Et første punkt kunne være, at man beskriver en situation, som er dilemmafyldt, og hvor man har følt sig presset, og hvor man efterfølgende ikke har kunnet stå indenfor arbejdet," siger Carsten Pedersen.

"Dernæst kan I i fællesskab se efter tegn på, hvordan arbejdsbetingelserne eller samarbejdsbetingelserne truer udfoldelsen af den professionelle dømmekraft."

3. Find handlemuligheder i fællesskab for at udvikle jeres praksis

Samarbejd om at identificere muligheder for konkrete ændringer i jeres arbejdsgange, opgavefordeling og samarbejdsformer. Involver ledelsen, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter for at sikre, at samtalen kan føre til reel forandring. 

"Hvilke muligheder ser I for sammen at udvikle praksis og forandre vilkårene, så en lignende situation ikke opstår igen?"

4. Tal om moralsk stress offentligt for at påvirke beslutningstagere til forandring

Overvej hvordan I kan sætte ord på jeres vilkår og dele hverdagssituationer i det offentlige rum, fx via sociale medier, lokale medier eller netværk. Det kan skabe opmærksomhed om moralsk stress også på politisk niveau. Hvilke muligheder, ser I for at råbe relevante beslutningstagere op for at modvirke de kilder til moralsk stress, som institutionen ikke er herre over selv?

”Jeg tror, at den bedste måde at påvirke beslutningsprocessen i samfundet på, er løbende at konfrontere beslutningstagerne med hverdagsepisoder. For de taler for sig selv,” siger Carsten Pedersen.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.