Pædagoger i ny undersøgelse: Vi møder mange unge med flydende kønsidentitet

4 af 10 pædagoger møder børn, der ser sig selv som andet end dreng eller pige. Men mange føler sig ikke fagligt rustet til at arbejde med den gruppe børn og unge. I Korsør er der særlig plads til LGBTQ+- unge i klubben, men det skaber også dilemmaer for personalet.

Opdelingen af mennesker i kategorierne ’dreng’ og ’pige’ bliver for alvor udfordret i disse år. Flere og flere børn og unge føler sig ikke dækket ind af de to kategorier og kalder sig nonbinære, pankønnede, genderqueer eller andre af de betegnelser, der er for en flydende kønsidentitet. Den udvikling mærker pædagogerne også.

4 af 10 pædagoger møder således børn, der falder udenfor den gængse dreng/pige-opfattelse. Det viser en rundspørge blandt pædagoger og ledere i BUPL’s medlemspanel.

Men kun 10 procent af pædagogerne føler sig i høj grad fagligt klædt på til at arbejde med børn og unges kønsopfattelse.

Det er ellers kompetencer, som vil blive mere og mere efterspurgt, for flere unge vil falde udenfor den gængse kønsopdeling. For hver femte ung i USA født mellem 1997 og 2012 ser sig som LGBT-person, viser en ny amerikansk Gallupundersøgelse.

Der er plads til diversitet

Der er god grund til, at flere og flere unge ser sig som andet end dreng og pige, mener Cecilie Nørgaard, uddannelses- og kønssociolog, indehaver af firmaet Mangfold og forfatter til bogen ’Han hun hen – opdrag til ligestilling og mangfoldighed’.

”Vi er nået til et sted i udviklingen, hvor der er plads til den diversitet, der rent faktisk findes. Nu er der plads til, at køn er meget mere komplekst, end det har været hidtil,” siger hun.

Især de sociale medier har betydet meget for udviklingen, påpeger Cecilie Nørgaard. Nu kan mennesker, der tidligere har følt sig anderledes end flertallet, finde fællesskaber på sociale medier, ’hvor alle de andre er ligesom mig’.

”Samtidig viser forskning, at køn både biologisk og kulturelt er mere komplekst, end vi hidtil har antaget,” siger Cecilie Nørgaard og kalder det smukt, at der bliver mere plads til mangfoldighed.

”Mennesker, der hidtil har skulle hugge en hæl og klippe en tå for at blive set og anerkendt, og som på mange måder har mistrivedes, fordi de ikke har kunnet være der med deres fulde identitet, har nu meget bedre vilkår for at blive anerkendt som dem, de er,” siger hun.

Her kan du være den, du er

Et sted, hvor unge kan blive anerkendt som dem, de er, er Korsør Junior- og Ungdomsklub. Her giver man særlig plads til homoseksuelle og unge med flydende kønsidentitet. Hver anden mandag er klubben kun åben for LGBTQ+, fortæller fællesleder Bodil Jakobsen.

”En af pigerne vil kaldes Kim og går maskulint klædt. Men hun er også bare en trunte, så måske har hun en flydende kønsidentitet. Man behøver jo ikke at gå ind i, om den unge er en hun eller en han. Det er også ligegyldigt. Hun er bare Kim,” fastslår Bodil Jakobsen.

Der kommer normalt 8-10 unge i klubben hver anden mandag. De, der ikke er sprunget ud eller ikke er afklarede, kommer kun om mandagen, mens fire-fem af de unge også kommer på de almindelige åbningsdage tirsdag og torsdag.

”Og de gemmer sig ikke. Der er ­karaoke med sang og dans, og de fylder det hele, når de er der. Det skaber en masse dilemmaer for personalet. Skal man sige: ’Nu må du lige lade være med at svinge så meget med højre hånd, kan du ikke prøve at tone dig lidt ned?’,” siger Bodil Jakobsen.

Personalet blev også udfordret

Samtidig udfordrer det de andre medlemmer i klubben – dem, der i virkeligheden er lidt homofobiske og synes, det er for meget. Og personalet bliver også udfordret, fortæller Bodil Jakobsen:

”Vi er også blevet rykket som personalegruppe. Der er en helt anden tolerance nu. Vi er meget enige om opbakning og støtten til, at de skal være her. Også medarbejdere, der synes, at de nogle gange fylder lidt vel meget, er enige i, at vi skal have lov til at være dem, vi er,” siger Bodil Jakobsen.

Samfundet er stadig kønsstereotypt

Selvfølgelig kan det være en udfordring at møde mennesker med nye og/eller flydende kønsidentiteter, mener uddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard.

”Vores forståelsesrammer og samfund er endnu ikke indrettet til flydende kønsidentiteter. Vores samfund er stadig indrettet efter et kønsstereotypt og patriarkalsk hierarki, herunder et binært kønsmønster, som fylder meget i måden, vi organiserer og strukturerer på – og helt strukturelt fylder det også i vores sprog.”

Læs tema om flydende kønsidentitet og pædagogikken her.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.