Kontroversiel adskillelse af børn deler pædagogerne i to lejre
Prinsesse- og ridderlege, skønhedssalon, computerspil, hockey- eller fodboldkamp og legegrupper. Det er nogle af de situationer og aktiviteter, hvor pædagoger deler piger og drenge op. Det svarer pædagogerne i en ny undersøgelse, hvor de er blevet spurgt, om og hvornår de opdeler børnene efter køn i institutionerne.
Resultaterne bygger på svar fra 765 pædagoger, der arbejder i daginstitutioner, skoler, fritidsinstitutioner og på special- eller familieområdet.
50 procent af pædagogerne svarer ja til, at de opdeler børnene efter køn. Af dem svarer 35 procent, at de gør det ’sjældent’, mens 14 procent svarer, at de gør det ’somme tider’. Kun 1 procent opdeler ofte børnegruppen efter køn.
Opdeling skal styrke relationer
Det er ofte i forbindelse med leg og i arbejdet med at styrke relationer mellem børnene, at pædagogerne vælger at opdele drenge og piger i grupper med samme køn, peger undersøgelsen på. Halvdelen af de pædagoger, der svarer, at de opdeler efter køn, gør det i forbindelse med legegrupper.
’Hvis vi skal lave legegrupper med henblik på nye venskaber, kan vi godt kønsopdele i nogle situationer. Det er ikke altid, men det sker,’ skriver en pædagog. Formålet kan være at skabe nye relationer.
I andre tilfælde sker opdelingen på baggrund af aktiviteter, som pædagogerne vurderer, at drenge og piger skal deltage i hver for sig. Nogle pædagoger skriver, at de opdeler efter køn, fordi de for eksempel ønsker at give plads til piger i en traditionel drengeaktivitet eller omvendt.
Læs også: Islandsk ekspert: Vi kønsopdeler for at skabe mere ligestilling
Pædagog: Vi opdeler efter interesser, årgange og køn
For pædagog John Mård, der arbejder på mellemtrinnet på Gilbjergskolens SFO, Gribskov Kommune, giver det god mening at holde pigeaftener og drengeaftner i SFO’en.
”Vi opdeler børn ud fra interesser, årgange eller køn. Vores afdeling hedder Oasen, og vi holder ’oaseaftener’, hvor vi har udvalgt en gruppe, som kan komme efter lukketid. De får en bid mad, og vi arrangerer aktiviteter. Så har der været ’pigeaften’ eller ’drengeaften’. De børn, der kan og vil, kommer og farver aftenen med det, de synes, den skal indeholde. Alle forslag er velkomne, og så bliver det til, hvad det bliver til,” siger han.
”Vi arrangerede engang en pigeaften, hvor der skulle ordnes hår og males negle med god musik i baggrunden, og vi serverede pastasalat. Men det endte med en hockeyturnering. Det var en periode, hvor vi spillede meget hockey i fællesrummet, og jeg ved ikke, om pigerne havde set, hvor meget drengene fyldte på den bane. Nu havde de det hele for sig selv, og så kunne de prøve, hvordan det var at spille, uden at drengene løb dem over ende. Det blev en fantastisk aften, og de ville ikke hjem. Vi pakkede bare de der dulleting væk, og længere var den ikke.”
Modstand mod opdeling
Andre pædagoger er stærkt kritiske overfor at dele børnene efter køn, viser undersøgelsen. Blandt den halvdel af pædagogerne, der aldrig opdeler efter køn, er der stor modstand mod den type begrundelser for at opdele børnene. Blandt andet skriver en pædagog:
’Jeg kunne ikke drømme om at lave en aktivitet udelukkende for det ene køn i en børnehave. Jeg har tidligere oplevet på et besøg i en SFO, at pigerne skulle gå ind til venstre og lege med prinsesser og drengene til højre og lege riddere. Jeg havde en seksårig pige, som var dybt ulykkelig over at gå glip af ridderlegen. Efter lang tids overtalelse gik pædagogen med til, at hun måtte gå med i ridderrummet.’
Opdeling signalerer særlige forventninger
Opdelte pige- og drengeaktiviteter begrænser børn, mener pædagog Tina Brolykke Rasmussen fra børnehaven i Pilebækken Børnehus, Agedrup nær Odense.
”Når vi blander børnene, lukker det op for nye relationer og nye måder at være sammen på, fordi drenge og piger opdager, at de sagtens kan være med i hinandens aktiviteter.”
”Når vi kønsopdeler, signalerer vi særlige forventninger til drenge og piger og præger dem til at indtage kønsbestemte roller – også i de lege, de selv finder på. Børn kopierer vores normer. Hvis man er meget fastlåst i kønsstereotyper, er jeg bange for, at børnene senere i livet kan få svært ved at finde deres identitet, især de børn, der falder udenfor de kasser. Det er jo en måde at fortælle børn, hvordan de skal handle i forhold til deres køn,” siger hun.
Undgå kønsdiskriminering
Opdelingen af børn efter køn og den bagvedliggende kønsopfattelse er udbredt, men også uheldig, mener Cecilie Nørgaard, der er uddannelses- og kønssociolog og forfatter til bogen ’Han, hun, hen – opdrag til ligestilling og mangfoldighed’ fra 2021.
“Kønsopdelte aktiviteter bygger på en traditionel kønsopfattelse og dermed en forventning om, at der er aktiviteter, som piger ikke er gode til, alene fordi de er piger, og aktiviteter, som drenge ikke er gode til, fordi de er drenge. Det er en stereotyp og stereotypiserende tilgang til børn, der fastholder og genskaber de stereotype udfordringer, vi ser senere hen i livet og i samfundet. Man bør hellere tilbyde aktiviteter for dem, der har lyst, og samtidig være opmærksom på, om traditioner, pædagogernes køn eller andet står i vejen for, at alle børn kan opleve sig inviteret ind på lige fod. Ved at byde alle ind udnytter man det ukønnede potentiale og undgår kønsdiskriminering,” siger hun.
Hellere stille og vilde aktiviteter
Cecilie Nørgaard foreslår, at pædagogerne i stedet lægger op til stille eller vilde aktiviteter:
“Hvorfor tale det ind i køn og en kønsstereotyp definition af aktiviteter? Da vil nogle altid falde udenfor – og alle vil unødigt få bekræftet stereotyper. En normkritisk pædagogik handler netop om ikke at ekskludere, men at åbne for alles muligheder uanset køn. Man laver jo heller ikke aktiviteter, der kun er for de rødhårede,” siger hun.
