Nærværende pædagoger giver trygge børnefællesskaber
Som led i et nyt forskningsprojekt om børnefællesskaber i vuggestuen har pædagogerne fra vuggestuen Solsikken i Herning deltaget med deres perspektiver fra praksis. Her får du pædagog Dorthe Østergaard Buhl Nielsens erfaringer:
Hvordan har I arbejdet med at styrke børnefællesskaberne i vuggestuen?
”I projektet har vi kigget ind i børnefællesskabet ud fra et børneperspektiv. Vi så, at overgange tit var svære at være i for børnene – fra vi havde spist, til de skulle ud at sove og om eftermiddagen, hvor børnene løbende kom op fra deres middagssøvn. Det var svært, særligt for de børn, som var udfordrede i forhold til at være i det store fællesskab, og som havde brug for lidt ekstra hjælp.”
Hvad var svært?
”Vi havde nogle børn, som blev utrygge ved at være i et fællesskab, hvor der ikke var nærværende voksne omkring dem hele tiden. Derfor har vi arbejdet vi med, hvordan vi kan agere som pædagoger på en anden måde og organisere overgangene sådan, at børnene ikke oplever, at pædagogerne går hele tiden, men at der er pædagoger, der er nærværende omkring børnene i overgangene. Også når der er børn, som skal hentes ind fra lur, og nogle der skal puttes eller skiftes.”
Hvad har I gjort anderledes?
”Vi skematiserede nogle faste roller for os pædagoger i overgangssituationerne. Fx om eftermiddagen, når børnene har sovet lur og skal have eftermiddagsmad. Der har vi nu en, der sidder ved bordet og bliver siddende der hele tiden, indtil de sidste børn er færdige med at spise. En eller to pædagoger henter børnene, når de vågner og skifter dem. Og en pædagog går på legepladsen eller ind i et andet rum og bliver der fordybet i leg med de børn, der er færdige med at spise.”
Hvad har det betydet for børnene?
”Børnene bliver ikke sat i en ventesituation og ’på pause’, mens alle bliver færdige med at spise. De kan faktisk fordybe sig i leg i fællesskab med de andre børn, som har spist, sammen med en nærværende pædagog. Det betyder, at overgangene er blevet meget lettere at være i for børnene. Vi har ikke så mange børn, der bliver kede af det eller utrygge i overgangen. Vi har meget mindre gråd. Jeg oplever også, at det gør noget godt for os pædagoger. For det var stressende, at man hele tiden skulle aftale: Hvem er det nu, der skal rejse sig op og gå ud og hente nogen?’ Og ’går du nu, så går jeg næste gang?’ Men vi skiftedes jo, fordi vi syntes, det skulle være lidt retfærdigt.”
Hvad har de faste roller betydet for jer pædagoger?
”Helt praktisk har vi inde på stuen hængt et skema op med billeder af, hvem der har hvilke roller hver dag. Så det er fuldstændig konkret for alle, at i dag er du ’skifter’, ’fordyber’ eller ’spisevoksen.’ Vi bruger ikke lang tid på at debattere, hvem der gør hvad, og det gør noget godt for arbejdsfællesskabet. Det kan være lidt hårdt, hvis man skal tage 15 børn op af barnevognene, men så skal jeg ikke det i morgen. Og det er okay at være den, der bliver siddende, fordi man ved, at det er den rolle, man har i dag. Det giver en helt anden ro omkring vores eftermiddagsmåltid.”
Læs også artiklen 'Ny forskning: Styrk de mange børnefællesskaber i vuggestuen' på bupl.dk
