Lyt til de mindste: Interview giver indblik i vuggestuebørns perspektiver
Da forsker Line Møller Daugaard var på feltarbejde i en vuggestue for at undersøge sproglig praksis, oplevede hun, at der var noget hun ikke fangede ved at observere børnene. Hun ville tættere på børnene og deres egne perspektiver på hverdagen i institutionen.
Som forskningen skred frem, virkede det meningsfuldt at prøve at interviewe børnene, fortæller hun. Men interviews som metode er sjældent anvendt i forskningen, når det kommer til de mindste børn.
”Det er jo vanskeligt, når det er små børn. Enten giver man op og tænker: Nej, det kan bare ikke lade sig gøre, de er for små. Eller også må man jo som forsker strække sit metodiske repertoire lidt og finde nye måder at gøre det på. Og der valgte jeg det sidste,” siger Line Møller Daugaard.
Interviews med vuggestuebørn kan sagtens lade sig gøre
Det virker måske ikke umiddelbart nærliggende at interviewe de små vuggestuebørn, medgiver forskeren. Interviews af så små børn skal da også gribes anderledes an end interviews med voksne eller store børn, understreger hun. Men det kan sagtens lade sig gøre, og Line Møller Daugaard, opfordrer nu til, at pædagoger drager nytte af hendes erfaringer med interviews som en måde at komme tættere på børnenes perspektiver.
”For ja, det kan det sagtens gøre, når man gør det på børnenes præmisser. Og det er pædagogerne jo super godt klædt på til,” siger hun.
Læs mere om Line Møller Daugaards forskning og erfaringer med interview som metode i artiklen ’Kan man interviewe vuggestuebørn? Ja, selvfølgelig!’
5 gode råd: Sådan interviewer I vuggestuebørn
Her er fem vigtige erfaringer fra Line Møller Daugaards arbejde med interviews af vuggestuebørn, som I kan lade jer inspirere af, hvis I vil afprøve interviews i jeres praksis:
Brug noget visuelt og taktilt som afsæt for snak
Line Møller Daugaard ville gerne høre børn fra 1,5 til 2,5 år om deres perspektiv på deres hverdag i vuggestuen. Men det kan man jo ikke bare spørge om: ”Nå Sif, hvordan synes du, det er at gå i vuggestue?"
”Jeg valgte derfor en billedbog, som børnene kendte på forhånd, og som jeg vidste, de var ret interesserede i. Jeg tænkte, den kunne være et godt afsæt for en snak,” siger hun.
Det er helt afgørende at have noget meget konkret og gerne visuelt eller taktilt, fortæller forskeren.
”Det kunne også have været et stykke legetøj, en bamse, noget tøj eller et foto af garderoben. Et eller andet konkret og meget børnerelaterbart afsæt, det er helt afgørende,” siger hun.
Stil spørgsmål til situationer, som børnene kan relatere til
Line Møller Daugaard var i sin forskning vældig optaget af, hvad der skete omkring måltidet til eftermiddagsmad.
Billedbogen gav mulighed for på en konkret måde at stille børnene spørgsmål om eftermiddagsmad, men uden at gøre det på en voksen ’interview-agtig’ måde, forklarer hun.
”Jeg pegede for eksempel på det billede i bogen, hvor der er nogle børn, der vælter et glas mælk. Det er en vældig kendt situation for alle vuggestuebørn. Og så spurgte jeg børnene: Hvad tror I, der skete der?”
Brug interviewet til at validere jeres egne fornemmelser og forståelser
Line Møller Daugaard brugte blandt andet interviewet til at undersøge, om de analyser, hun nærmede sig videnskabeligt, også gav genlyd i et børneperspektiv. For eksempel at der er en særlig stemning omkring måltidet og maden, når den kommer.
”En toårig pige peger på billedet af mælken og snakker om det, og så siger hun: Vi råber mælk, mælk, mælk. Det viste mig, at hun faktisk som toårig havde en fornemmelse af det samme begreb, som jeg nærmede mig som forsker, nemlig sådan en 'glædeskoncert', hvor børnene banker med deres gafler og råber på mælk.”
Interviewet fungerede i den forstand som en måde at afprøve eller validere Line Møller Daugaards analyser.
”Jeg kastede bolde op i luften for at se, om børnene greb dem. Det gav mig en fornemmelse af, hvordan de analyser, jeg var på vej ind i, egentlig så ud for børnene selv.”
Giv børnene ro og mulighed for at associere frit
Et interview, Line Møller Daugaard havde med to af de lidt større piger, åbnede for en levende genfortælling af en oplevelse, de havde haft på en tur til en kolonihave:
”Det var en oplevelse med en edderkop, der kravlede op ad en af drengenes arm. Det lavede de simpelthen sådan en levende og helt fantastisk genfortælling af. Den fortælling havde jeg ikke fået, hvis ikke vi var kommet til at sidde der med den ro, det giver at sidde alene med et eller to børn og have mulighed for frit at associere,” siger hun.
Brug interviews i forældresamarbejdet eller som optakt til stuemøder
Interviews og børnenes egne fortællinger om, hvordan de oplever vuggestuelivet, kan være interessant at bruge i forældresamarbejdet og som optakt til fx forældresamtaler, påpeger Line Møller Daugaard.
”Sådan en koncentreret samtale med et enkelt barn er jo noget andet end at lave en sprogvurdering eller en struktureret indsats i en gruppe. Det er en anderledes måde at nærme sig det enkelte barn på, og jeg tænker, det giver rigtig god mening også i pædagogisk praksis.”
Man kan også bruge interviews som optakt til et stuemøde, hvis der er børn, man er særligt opmærksomme på, foreslår forskeren.
”Eller når børnene skal videre til storbørnsgruppen eller til børnehave.”
