Tema om skolevægring: Pædagogen Mie hjælper Lilje i skole

10-årige Lilje har bekymrende højt skolefravær. Mange morgener magter hun ikke at skulle af sted. Gennem en særlig fraværsindsats i Slagelse Kommune er pædagog Mie Rasmussen blevet koblet på familien. Det er en kæmpe hjælp, oplever Liljes mor.

Artikel

Trine Vinther Larsen, journalist

Udgivet den 27. juni 2023

Når 10-årige Lilje vågner om morgenen på sit kvistværelse på familiens landejendom ved Skælskør, tænker hun ikke: ’Jeg vil ikke i skole i dag’.

Medmindre hun er syg, kommer hun uden problemer op af sengen og ud af dynen med favoritsengetøjet med heste på.

Det er først under morgenmaden, at alting bliver svært.

”Så snart hun mærker, at hun skal af sted, bliver hun ked af det. Hun græder, når hun bliver bedt om at spise færdig, tage tøj på eller gøre sig klar. Når hun skal ud i gangen og have overtøjet på, kan hun være opløst i gråd, og hun går faktisk ikke ud,” fortæller Liljes mor Randi Hansen om de sværeste morgener for Lilje.

Føles naturstridigt

De svære morgener begyndte hun at have mange af sidste efterår. Efter juleferien tog fraværet til, og hen over foråret har det i perioder været svært at komme i skole.

”Lilje kan ikke sige hvorfor. Hun magter det bare ikke,” fortæller moren, som finder det naturstridigt at skubbe sin datter grædende ud af huset, over landevejen, de bor ved, og ind i skolebussen, der stopper lige overfor familiens hus.

”Det kan jeg ikke. Man efterlader ikke sit barn sådan, så de morgener kommer hun ikke af sted,” siger Randi Hansen.

Lilje med sin mor hjemme ved spisebordet — Lilje og mor ved spisebordet hjemme i stuen.

Jeg kan ikke pege på en enkelt ting, der gør, at hun bare ikke vil af sted. Det er lige så komplekst som de rammer, vi byder børn i dag.

Randi Hansen, Liljes mor

Mange skift og utryghed

Tidligere kunne Lilje følges med sine ældre søskende i bussen. Men storesøsteren på 13 år har siden sidste sommer været på nedsat skema, så hun møder senere end Lilje. Og storebroren, der går i 9. klasse, har nu fået læseferie. Da Liljes far tager bilen tidligt til sit arbejde, har Lilje ikke andre muligheder end at køre med bus de over syv kilometer fra hjemmet til skolen.

Indtil sommeren 2022 gik hun på en lille landsbyskole tættere ved hjemmet, men da den kun gik til 3. klasse, begyndte hun sidste år i 4. klasse på Skælskør Skole. Fra næste skoleår venter endnu et skoleskift, fordi Skælskør Skole skal lægges sammen med en anden skole til én stor skole et nyt sted i byen.

Liljes mor beskriver datteren som meget tryghedssøgende, og hun mener, at både forhold hjemme og i skolen kan have udløst datterens skolevægring.

”Lilje har behov for trygge og faste rammer. Det har nok smittet af, at storesøster har været meget hjemme, og Lilje føler lige nu, hun er den eneste i familien, der skal af sted. Hun var også påvirket, da jeg havde aftenvagter på mit job og var hjemme i dagtimerne. I skolen har der været mange lærerskift og vikarer. Jeg kan ikke pege på en enkelt ting, der gør, at hun bare ikke vil af sted. Det er lige så komplekst som de rammer, vi byder børn i dag,” siger Randi Hansen.

Et stort og stigende problem

Lilje er langtfra det eneste skolebarn med problematisk skolevægring. Ifølge en BUPL-undersøgelse fra 2022 oplever 65 procent af pædagogerne i skolen, at flere børn mistrives, og de ser især stress, angst, skolevægring og ensomhed – ofte i en kombination – hos børnene.

I en ny rapport fra Social- og Boligstyrelsen angiver ni af ti kommuner også, at de oplever udfordringer med at håndtere bekymrende skolefravær blandt børn og unge på både social- og almenområdet. Skolevægringen er stigende, og kommunerne mangler både viden og kompetencer til håndteringen, fortæller rapporten.

Men Slagelse Kommune har taget udfordringen op. Allerede i 2017 vedtog Børne- og Ungeudvalget en fraværsindsats, som skulle sænke et højtliggende skolefravær. Siden 2021 har kommunen sammen med Herning og Hørsholm deltaget i et projekt under Social- og Boligstyrelsen om at udvikle en model, som alle landets kommuner fremover kan lade sig inspirere af i arbejdet med at opspore, afdække og afhjælpe skolevægring.

To stærke indsatser i Slagelse

1) Siden 2017 har Slagelse Kommune haft særlige ’skolekontaktpersoner’, som arbejder med elevers bekymrende fravær og opsporing af fraværsmønstre, der kan være med til at forebygge mistrivsel. Skolekontaktpersonerne har pædagogiske uddannelser og efteruddannelser, og fraværsindsatsen har fokus på barnets trivsel og egne ressourcer.

Læs om projektet på Slagelse Kommunes hjemmeside

2) Fra 2021 til december 2023 er Slagelse Kommune med i et projekt under Social- og Boligstyrelsen, som skal udvikle en model, der understøtter fagprofessionelles arbejde med at afdække og afhjælpe børns skolevægring. Indsatserne er helhedsorienterede og har fokus på skolens læringsmiljø, relationer til kammerater, forhold i hjemmet og barnet selv. Ifølge foreløbige resultater har to tredjedele af børnene lavere fravær i de tre måneder efter opstart af en indsats sammenlignet med før. Især psykologsamtaler og fleksibilitet i de ofte tværgående pædagogiske indsatser viser god effekt.

Læs om projektet på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside

Fold ud Fold ind

Fordi årsagerne til fraværet er så forskellige, er vores indsatser det også.

Gitte Altenburg, projektleder, fraværsindsatsen i Slagelse

Skolevægring rammer bredt

Gitte Altenburg er projektleder for indsatserne i Slagelse Kommune, herunder på Liljes skole i Skælskør. Hun finder især tværfagligt samarbejde mellem skolernes fagprofessionelle, de sociale instanser og PPR vigtig for indsatserne. En stor del af børnene med forhøjet fravær har nemlig udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser eller andre former for psykisk sårbarhed, men skolevægring rammer bredt.

”Vi møder det lige så meget i familier med liguster, villa og Volvo, som vi ser det i vores mest socialt udsatte familier. For skolevægring kan handle om alt fra, at der er konflikter i klasseværelset, til at mor og far er blevet skilt. Eller det kan opstå efter en enkeltstående traumatisk hændelse – måske har barnet oplevet at være blevet låst inde på et toilet,” fortæller Gitte Altenburg.

I de mest belastede familier kan det handle om, at et barn har flyttet skole så mange gange, at barnet har opgivet at investere noget som helst i et nyt fællesskab. Eller at mor derhjemme har nogle psykiske udfordringer, der gør, at barnet synes, det skal blive hjemme og passe på hende.

”Fordi årsagerne til fraværet er så forskellige, er vores indsatser det også. Nogle børn har blot brug for at få en ny siddeplads i klassen. Mens hjælpen til andre kan være et langt forløb med familiebehandling,” siger Gitte Altenburg.

Nogle gange er jeg en, der hjælper en presset familie med at få struktur og styr på ting derhjemme. Andre gange arbejder jeg med barnets deltagelse i klassefællesskabet.

Mie Rasmussen, pædagog

Kræver relationskompetencer

Fælles for alle indsatser er, at barnets behov er i centrum, og at alle personer omkring barnet samarbejder om at levere en helhedsindsats.

Det kræver især stærke relationskompetencer, fremhæver Gitte Altenburg, der mener, at pædagoger derfor har en særlig vigtig rolle.

”Pædagogisk uddannet personale er eksperter i relationsopbygning og er tæt på barnet på tværs af barnets liv i skole, fritid og hjemmet. De er en hjælpende hånd for lærerne, der arbejder med trivslen i klassefællesskabet, og for familien, som kæmper med at få barnet af sted i skole,” siger hun.

Pædagog Mie Rasmussen fra fraværsindsatsen i Slagelse — Mie Rasmussen arbejder som pædagog i fraværsindsatsen på tværs af børnenes skole, hjem og fritid. Det oplever hun som en kæmpe fordel, da børns trivsel knytter sig til hele deres liv på tværs af de arenaer, de lever livet i.

Præget af bølgegang

Mie Rasmussen er pædagog i Slagelse Kommunes fraværsindsats på blandt andre Liljes skole i Skælskør. Hun er kendt på lærerværelset, og i dag kommer en lærer hen for at vende en fælles sag.

”Vores ven var kun i skole en enkelt dag i sidste uge,” siger læreren bekymret til Mie, der ærgrer sig.

”Det gik ellers lige så godt, men så er der tilbagefald,” siger hun.

Indsatserne kan være præget af meget bølgegang. Derfor luner det også, da hun bagefter på gangen bliver stoppet af en storsmilende pige, som vil vide, hvor pædagogen er på vej hen.

”Jeg skal ud for at snakke med nogen,” fortæller Mie Rasmussen.

”Skal du snakke med en anden end mig?” griner pigen, der har en aftale med Mie senere i dag.

Små justeringer gør kæmpe forskel

Ja. Først skal Mie Rasmussen hjem til Lilje og hendes mor. For tiden er indsatsen hos Lilje, at pædagogen hver morgen henter og kører hende til skolen.

”Her er guleroden, at vi drikker en kop kakao sammen i et rum ved siden af lærerværelset. Så følger jeg hende op i klassen og er med til morgensamling, indtil Lilje med et nik giver tegn til, at jeg kan gå,” fortæller Mie Rasmussen.

På dage, hvor Lilje har været meget ked af det, kan det hjælpe, at en klassekammerat i stedet kommer ned efter Lilje.

”Det er altid en balancegang, hvor meget og med hvad vi skal sætte ind. Børn med stress, skal vi jo ikke presse af sted. Men for andre børn kan små justeringer i skoledagen betyde, at vi får det til at lykkes. Ofte kan en særaftale med en lærer eller en god ven gøre en kæmpe forskel,” siger Mie Rasmussen, der i arbejdet med et barn altid har næste skridt på vej mod målet for øje.

Planen for Lilje er, at hun snart skal kunne tage bussen selv, mens Mie så kører i bil bag bussen.

”Målet er selvfølgelig, at Lilje bliver tryg ved selv at tage i skole. Men vi må ofte opstille en lang række delmål på vejen dertil,” siger Mie Rasmussen.

Der vil altid være noget, som kan motivere. Ingen børn har besluttet, at de ikke vil i skole, men mange magter det ikke.

Mie Rasmussen, pædagog

Guide: Få pædagogens 10 bedste råd

Det kræver fordomsfri åbenhed, oprigtig interesse og stærk faglighed at gå bag om årsagerne til børn og unges skolefravær, siger pædagog Mie Rasmussen. Her får du 10 vigtige råd:

1) Vær nysgerrig

I afdækningen af hvad der kan være årsag til, at et barn får alarmerende højt skolefravær, må du gå åbent og nysgerrigt til barnet, familien og andre fagprofessionelle omkring barnet. Årsagen er typisk kompleks og kan relatere sig til noget i skolen, med kammeraterne, i hjemmet og i barnet selv.

2) Døm ikke

Barn, familie og fagpersoner gør deres bedste. Læg dine personlige holdninger til side, og prøv at se sagen fra barnets eller omsorgspersonernes perspektiv. Sådan sikrer du også, at den hjælp, du giver, har barnets behov for øje og ikke bliver dit eget behov for at handle på og fikse noget.

3) Opstil delmål

Nogle gange er hjælpen ligetil og lavpraktisk – for eksempel at justere barnets plads i klassen. Men det kan også være en langvarig, trinvis proces frem mod målet, som kræver bredt samarbejde og en helhedsorienteret indsats. Tænk delmålene som trædesten, du lægger på stien, som barnet lærer at gå på.

4) Husk at fejre

Det er en succes, når et barn går fra fravær til fremmøde. Men husk at fejre, hver gang et barn, der kæmper med skolevægring, yder sit maksimum. Når barnet, der månedsvis har ligget under dynen, rejser sig fra sengen, er succesen lige så stor, som hvis et barn får fjernet sin fraværsprocent fra ’alarmlisten’.

5) Vær vedholdende

Virker en indsats ikke, vil der altid være noget andet, du kan afprøve. Brug dit team, netværksmøder, søg i faglitteratur, og spørg også barnet og familien selv. Er I kørt fast i samarbejdet, kan en pause være en strategi, da det kan give begge parter ro til på afstand at se, hvad der kan virke.

6) Vær tydelig

Fortæl, hvad du kan, og hvad du ikke kan hjælpe med. Det hjælper både familien og dig at vide, hvornår andre fagligheder må i spil. Du kan udfylde en stressprofil, men ikke psykologbehandle. Ved fraværsunderretninger kan du hjælpe med at forklare et for højt fravær, men kommunen afgør sagerne.

7) Brug din faglighed

Få efteruddannelse i både almen- og specialpædagogiske metoder. Din faglighed holder dig på sporet i tunge sager, hvor du ofte vil stå i et krydspres mellem forældre og skole, der hver især mener, at den anden part er problemet. Dit fokus er på barnet, og husk også selvomsorgen. Faglighed er din støtte.

8) Vær menneske

Undgå at bruge distancerende fagsprog. Tal til mennesket frem for at tale som myndighedsperson, så barn og forældre føler, de kan slappe af. Tænk i din fremtoning på at være en, de kan spejle sig i. Så klæd dig på niveau med dem, du skal møde, om det så er direktøren eller den arbejdsløse. enlige mor.

9) Vær tilgængelig

Vær klar på, at jobbet ikke er et 8-16-job. Ofte tages samtaler bedre om eftermiddagen i hjemmet ved kaffebordet frem for om morgenen i skolen, når barnet er presset. Og når en sårbar familie rækker ud, så hold mobilen åben. Det viser, at familien og barnet ligger dig på sinde. Og det er en grundsten for jeres samarbejde og tillid.

10) Dyrk relationen

Find ud af, hvad barnet interesserer sig for og trives med. Elsker barnet at tegne eller spille bold, så gør det sammen. Vær kreativ, og mød barnet der, hvor barnet føler sig tryg, og opbyg relationen derfra. Kun i den gode relation vil barnet føle sig mødt og stole på, at du kan hjælpe.

Fold ud Fold ind

Barnet selv er aldrig problemet

Forskning viser, at stort fravær i folkeskolen øger risikoen for senere at droppe ud af uddannelsessystemet, hvilket igen øger risikoen for problematikker langt ind i voksenlivet.

For Mie Rasmussen handler arbejdet med at afhjælpe børns bekymrende skolefravær da også om at oparbejde livsduelighed og få børnene i trivsel.

”Det er aldrig barnet selv, der er problemet. Skolefravær er symptom på, at noget i barnets liv og rammer ikke fungerer. Så nogle gange er jeg en, der hjælper en presset familie med at få struktur og styr på ting derhjemme. Andre gange arbejder jeg med barnets deltagelse i klassefællesskabet. Eller jeg samarbejder med undervisere om, hvis et barn måske føler sig udstillet i et fag. Nogle børn ser for meget skærm og får for lidt søvn, og så finder jeg søvntabeller frem og taler om hjernens udvikling. En dreng sad meget alene hjemme, men så fandt jeg ud af, at han var god til badminton, så nu har jeg ketsjere og fjerbolde med i bilen,” fortæller Mie Rasmussen.

Hun oplever, at hjælpen også består i at give børnene lys, luft og bevægelse.

”Der vil altid være noget, som kan motivere. Ingen børn har besluttet, at de ikke vil i skole, men mange magter det ikke. Jo hurtigere vi kan finde ud af, hvor barnet oplever at få succes, jo hurtigere kan vi hjælpe barnet i trivsel. Og dermed ofte også tilbage i skole,” siger hun.

Bare to dages fravær i gennemsnit om måneden svarer til, at man over et skoleliv mister et års undervisning. Dertil kommer tabet af fællesskab.

Mie Rasmussen, pædagog i fraværsindsatsen i Slagelse

Kommer bagud fagligt og socialt

Kørslen af Lilje til skole har nu stået på nogle måneder hen over foråret, og Mie Rasmussen tænker, at det er tid til at komme videre i planen. Sammen med Liljes mor har hun lavet et skema over, hvad det betyder for Lilje, når hun har meget fravær, hvad der muligvis spænder ben for fremmødet, og hvad det giver Lilje at komme i skole.

”Vi har talt om, at Lilje er født otte uger for tidligt og måske bærer på en særlig sårbarhed. Og at mor også kan have eftervirkninger af Liljes for tidlige fødsel. Lige nu har jeg mest samtaler med mor, for vi skal have forældrene med for at rykke noget,” siger Mie Rasmussen, der har et godt samarbejde med Liljes forældre.

Skemaet, de har udformet sammen, viser, at når Lilje har meget fravær, kommer hun bagud både fagligt og socialt.

”Bare to dages fravær i gennemsnit om måneden svarer til, at man over et skoleliv mister et års undervisning. Dertil kommer tabet af fællesskab, som gør det sværere at komme tilbage, jo længere tid man er væk,” siger Mie Rasmussen.

Når Lilje til gengæld har et stabilt fremmøde,

kender hun sit stof og sin plads i skolen. Hun oplever at være en del af børnefællesskabet, og hun virker glad og selvsikker.

”Hun har venner, bliver taget imod med knus og kram, og lærerne er meget lydhøre over for alt, hvad der kan hjælpe Lilje, så lige nu taler vi meget om, at både Lilje og hendes mor skal tro på, at Lilje selv kan tage bussen,” siger Mie Rasmussen.

Liljes reol med medaljer fra hestestævner — Liljes pyntereol med medaljer fra ridestævner og parfumer.

Liljes modvillige hest

Liljes store interesse er heste, og pigeværelset bugner af medaljer fra ridestævner, hendes flotte tegninger af heste og fotos af Lilje på hesteryg.

I laden har hendes far bygget en træhest på hjul, som Mie Rasmussen nu skubber Lilje rundt på. Det er til ære for for Børn&Unges fotograf, men i sidste uge var hun med Lilje på rideskolen. De to snakker om Liljes nuværende hest, Fritz, der er rideskolens vildeste, og som kan være svær at give hovedtøj på.

”Det er vollersvært,” siger Lilje, der dog har fundet teknikken til at styre den modvillige hest.

”Man står på siden af hestens hoved og holder seletøjet op her, og hvis hesten ikke vil åbne munden til bidet, kan man putte to fingre i munden bag tænderne,” forklarer hun selvsikkert, mens hun lægger seletøj på træhesten.

Pædagogen Mie og Lilje har en fælles interesse for heste — Liljes store interesse i heste kan pædagog Mie Rasmussen bruge som en indgang til at finde de steder i livet, hvor Lilje trives bedst. "Jo hurtigere vi kan finde ud af, hvor barnet oplever at få succes, jo hurtigere kan vi hjælpe barnet i trivsel. Og dermed ofte også tilbage i skole," siger hun.

Et håb for sommeren

Senere ude i haven finder Lilje på at hente en springbom og en kæphest.

”Min rekord er 45 centimeter,” fortæller hun, men sætter kun bompinden på 30 centimeter, hvorefter hun tager tilløb.

Hun vender om et par gange, før hun tredje gang tager springet uden problemer. Nu har hun mod på mere og hæver stangen til 40 cm i den ene side af bommen og 45 cm i den anden side. Også den udfordring klarer hun nemt.

”Jeg sprang i 40-siden,” siger Lilje, men retter så bom

men op og klarer de 45 centimeter.

”Det gik,” opmuntrer Liljes mor, der håber, at datteren også snart vil overvinde at skulle tage skolebussen selv.

”Hvis ikke før ferien, så håber jeg, der falder ro på alting hen over sommeren. Men jeg er også bekymret. Et nyt skoleskift kan gå begge veje,” siger hun.