Kritisk udvikling: Behovet for flere pædagoger er akut
Der skal mere end et historisk lønløft og udsigten til en styrket uddannelse til at vende en årelang udvikling med faldende optag på pædagoguddannelsen. Det står klart, efter at spritnye tal viser endnu et fald i optaget på pædagogstudiet, som i år optager 3.612 nye studerende.
Det er kun 33 færre end sidste år og svarer til et lille fald på 1 procent. Men over de seneste 10 år er der sket et fald i optaget på pædagoguddannelsen på 32 procent (Se graf). Derfor vækker det fortsatte dyk alvorstung bekymring i BUPL.
”Der er akut brug for flere pædagoger til vores børn og unge. Under halvdelen af de ansatte i vores daginstitutioner har en pædagoguddannelse, og alt for mange børn får ikke den kvalitet, de har krav på, fordi de skal se urimeligt langt efter en pædagog,” siger BUPL-formand Elisa Rimpler.
Artiklen fortsætter efter grafen.
Kritisk for kvaliteten og fagligheden
Den allerede fremherskende pædagogmangel har ikke alene negative konsekvenser for børnene, men er også kritisk for pædagogerne, fremhæver Elisa Rimpler.
I foråret understregede en stor, national undersøgelse, at pædagogers faglighed er afgørende for kvaliteten i daginstitutionerne. Men i BUPL’s nye vilkårsundersøgelse fortæller knap hver fjerde daginstitutionspædagog, at de nu er eneste pædagog på deres stue.
”Pædagoger er uddannede til at understøtte børns trivsel og udvikling, men det kan man som pædagog kun, hvis man ikke står alene med sin faglighed og har ordentlig tid til at bruge den,” siger Elisa Rimpler.
Hun kalder på politisk handling, der både retter sig mod de unge uddannelsessøgende og mod at forbedre pædagogers arbejdsvilkår.
”Det betyder noget, hvilken virkelighed kommende studerende kan se frem til at komme ud til. Her handler det om, at sikre de nødvendige ressourcer, så normeringerne og pædagogandelen passer til børnegruppen, og om at investere i tid til, at vi kan bruge vores faglighed. Der er ikke ét quick fix, men mange skruer, der skal drejes på både lokalt i kommunerne og centralt fra Christiansborg. Politikerne har et kæmpe ansvar, de skal løfte," siger BUPL-formanden.
Her er tiltagene, der giver håb
Flere tiltag for både at tiltrække nye pædagogstuderende og fastholde dem, der er i faget, er da også i gang: En styrket og fagligt forbedret pædagoguddannelse er på vej. En trepartsaftale giver pædagogerne 1.800 kroner mere i løn (ud over de aftalte overenskomststigninger), når den er fuldt indfaset i 2026. Og en opkvalificeringspulje skal hjælpe medhjælpere og pædagogiske assistenter til at uddanne sig til pædagoger. Ligesom flere kommuner arbejder med at uddanne erfarne medhjælpere via merit.
”De gode initiativer giver håb, men det er langt fra nok. Vi har så mange børn og unge, som har brug for, at der er høj kvalitet og pædagoger nok til dem i deres daginstitutioner, skoler og fritidsinstitutioner,” siger Elisa Rimpler.
Uddannelsesminister: ’Jeg havde gerne set, at tallene var steget’
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har denne sommer, i kølvandet på et ikke prangende ansøgertal til pædagoguddannelsen, overfor Sjællandske Nyheder erkendt, at tiltag for at sikre flere pædagoger til børnene ”er kommet 10-15 år for sent,” udtaler han.
Og nu, hvor indsatserne heller ikke synes at have gavnet årets optagetal, lyder der en vis ærgrelse fra uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M). Men hun er ikke er overrasket:
”Jeg havde selvfølgelig gerne set, at tallene var steget i stedet for at fortsætte med at falde. Jeg må også sige, jeg havde ikke gjort mig nogen forventninger om, at man sådan lige med nogle reformer får det vendt på et enkelt år eller to. Det er jo en tendens, vi har set igennem lang, lang tid, at søgningen til de store, velfærdsrettede uddannelser er faldet,” siger hun til TV2 News med henvisning til årets faldende optag ikke bare på pædagoguddannelsen, men også på uddannelserne til lærer, socialrådgiver og sygeplejerske.
Vi skal have flere til at tage pædagoguddannelsen, men vi skal også sørge for, at de kommer ud til jobs, de kan trives i og ønsker at blive i.
Camilla Wang, Danske Professionshøjskoler
Danske professionshøjskoler: Tager år at vende bøtten
Samlet falder optaget på de fire velfærdsuddannelser med fire procent, og heller ikke forperson for Danske Professionshøjskoler Camilla Wang havde ventet, at den kritiske udvikling ville vende i år.
”Det kommer til at tage nogle år at få vendt bøtten. Men det er et problem, for vi mangler nogle flere unge mennesker i de her vigtige fag. Arbejdet med at få det gjort mere attraktivt at søge dem er super vigtigt,” siger hun og fremhæver pædagogfagets betydning.
”Hele vores samfundsmodel baserer sig på, at børn skal færdes sammen i forskellige former for børnefællesskaber med uddannet personale, der kan sætte gode rammer for dem og kan støtte og være med til at udvikle børnene på gode måder. Det bliver ikke hjulpet af, at færre unge vil være pædagog,” siger Camilla Wang, der håber, at den kommende kvalitetsreform af uddannelsen kan være med til at vende udviklingen.
Sammen skal vi løfte opgaven
Det vil dog ikke ske over natten, påpeger Camilla Wang. Og ligesom BUPL efterlyser hun yderligere investeringer i hele det pædagogiske område, som i dag lider under, at hver fjerde nyuddannede pædagog efter bare fem år har forladt faget.
”Vi skal have flere til at tage pædagoguddannelsen, men vi skal også sørge for, at de kommer ud til jobs, de kan trives i og ønsker at blive i. Der har arbejdsgiverne en stor opgave med et uforløst potentiale. Ligesom vi selvfølgelig skal gøre det bedre med de nye rammer, vi nu har med reformen på professionshøjskolerne,” siger Camilla Wang, der selv er rektor på Professionshøjskolen Absalon.
Elisa Rimpler stemmer i på pædagogernes vegne:
”Vi må byde alle dem, der kommer i praktik eller er nyuddannede velkomne og sætte dem godt ind i faget. For sammen skal vi løfte den store, vigtige opgave, det er, at hjælpe børn til en god barndom,” siger hun.
Læs mere op årets studieoptag på ufm.dk og hent hovedtal her:
Nicholas vil være pædagog: ”Jeg tror, man bliver glad af hjælpe andre”
Natten mellem den 27. og den 28. juli 2025 fik 59.957 ansøgere til en videregående uddannelse at vide, om de var blevet optaget på drømmestudiet.
Klokken 01.26 pinger en sms ind på undertegnede journalists mobiltelefon: ’Hej Trine, jeg er blevet accepteret på pædagoguddannelsen på Campus Carlsberg’, skriver 32-årige Nicholas Evans.
Han glæder sig til efter sommerferien at starte på Københavns Professionshøjskole. Læs hvorfor her:
