1) Vær nysgerrig
I afdækningen af hvad der kan være årsag til, at et barn får alarmerende højt skolefravær, må du gå åbent og nysgerrigt til barnet, familien og andre fagprofessionelle omkring barnet. Årsagen er typisk kompleks og kan relatere sig til noget i skolen, med kammeraterne, i hjemmet og i barnet selv.
2) Døm ikke
Barn, familie og fagpersoner gør deres bedste. Læg dine personlige holdninger til side, og prøv at se sagen fra barnets eller omsorgspersonernes perspektiv. Sådan sikrer du også, at den hjælp, du giver, har barnets behov for øje og ikke bliver dit eget behov for at handle på og fikse noget.
3) Opstil delmål
Nogle gange er hjælpen ligetil og lavpraktisk – for eksempel at justere barnets plads i klassen. Men det kan også være en langvarig, trinvis proces frem mod målet, som kræver bredt samarbejde og en helhedsorienteret indsats. Tænk delmålene som trædesten, du lægger på stien, som barnet lærer at gå på.
4) Husk at fejre
Det er en succes, når et barn går fra fravær til fremmøde. Men husk at fejre, hver gang et barn, der kæmper med skolevægring, yder sit maksimum. Når barnet, der månedsvis har ligget under dynen, rejser sig fra sengen, er succesen lige så stor, som hvis et barn får fjernet sin fraværsprocent fra ’alarmlisten’.
5) Vær vedholdende
Virker en indsats ikke, vil der altid være noget andet, du kan afprøve. Brug dit team, netværksmøder, søg i faglitteratur, og spørg også barnet og familien selv. Er I kørt fast i samarbejdet, kan en pause være en strategi, da det kan give begge parter ro til på afstand at se, hvad der kan virke.
6) Vær tydelig
Fortæl, hvad du kan, og hvad du ikke kan hjælpe med. Det hjælper både familien og dig at vide, hvornår andre fagligheder må i spil. Du kan udfylde en stressprofil, men ikke psykologbehandle. Ved fraværsunderretninger kan du hjælpe med at forklare et for højt fravær, men kommunen afgør sagerne.
7) Brug din faglighed
Få efteruddannelse i både almen- og specialpædagogiske metoder. Din faglighed holder dig på sporet i tunge sager, hvor du ofte vil stå i et krydspres mellem forældre og skole, der hver især mener, at den anden part er problemet. Dit fokus er på barnet, og husk også selvomsorgen. Faglighed er din støtte.
8) Vær menneske
Undgå at bruge distancerende fagsprog. Tal til mennesket frem for at tale som myndighedsperson, så barn og forældre føler, de kan slappe af. Tænk i din fremtoning på at være en, de kan spejle sig i. Så klæd dig på niveau med dem, du skal møde, om det så er direktøren eller den arbejdsløse. enlige mor.
9) Vær tilgængelig
Vær klar på, at jobbet ikke er et 8-16-job. Ofte tages samtaler bedre om eftermiddagen i hjemmet ved kaffebordet frem for om morgenen i skolen, når barnet er presset. Og når en sårbar familie rækker ud, så hold mobilen åben. Det viser, at familien og barnet ligger dig på sinde. Og det er en grundsten for jeres samarbejde og tillid.
10) Dyrk relationen
Find ud af, hvad barnet interesserer sig for og trives med. Elsker barnet at tegne eller spille bold, så gør det sammen. Vær kreativ, og mød barnet der, hvor barnet føler sig tryg, og opbyg relationen derfra. Kun i den gode relation vil barnet føle sig mødt og stole på, at du kan hjælpe.
