Pædagoger kan noget særligt i kampen mod skolevægring

Komplekst og flertydigt problem

Frederikke Skaaning Knage har også medvirket til en ny forskningsoversigt, der gennemgår 162 danske og internationale forskningsartikler. Samlet set vidner de om, at skolevægring har mange årsager og er komplekst at forstå.

”Det kan handle om individuelle problemer hos barnet som personlighedstræk og psykiske sårbarheder. Eller om noget i hjemmet, ofte konflikter med forældre i forhold til at skulle i skole. I skolen har forskningen fokus på mobning og konflikter med kammeraterne eller læringsmiljøet. Nogen forskning peger også på, at socioøkonomiske forhold kan spille ind. Men der mangler forskning, som tager højde for, hvor komplekst problemet er,” fastslår Frederikke Skaaning Knage.

Opdeler barnets liv

I sin egen forskning vil hun se på skolevægring på tværs af de arenaer, børn lever deres liv i.

”Børnene selv oplever ikke, at deres liv er adskilt i de arenaer, som forskningen stiller op. De lever bare et liv. Men i interventioner og indsatser og lovgivning opdeler vi skole og hjem og fritid. Og vi fokuserer meget på at få barnets krop hen i skolen. Måske kunne man rette indsatser mere mod helheden i børns liv,” påpeger Frederikke Skaaning Knage.

Læs også: Sådan griber vi børn med begyndende skolevægring

Pædagoger spiller særlig rolle

Et ønskescenario kunne være, at flere indsatser startede i hjemmet eller bestod i at tage med barnet til en fritidsinteresse. 

”Tit hører jeg, at fordi et barn ikke kommer i skolen, må det heller ikke komme til ridning eller i fritidsklub. Det er en gammeldags logik at sige, at hvis du har det svært i skolen, så straffer vi dig lige lidt ekstra, ved at du heller ikke må tage hen, hvor du har ressourcer og får energi. Hvis man i stedet tager med barnet derhen, viser man, at man synes, at barnets liv og interesser er vigtige. Det vil kunne give barnet en positiv oplevelse af at have noget at bidrage med, og den oplevelse kan barnet tage med sig ind i skolens børnefællesskaber,” siger Frederikke Skaaning Knage.

Spotter social eksklusion

Hun mener, at pædagoger med deres faglighed vil kunne være den tværgående rolle i barnets liv og have fokus på børneperspektivet.

”Da jeg tidligere var PPR-psykolog, oplevede jeg, hvordan pædagoger er skolet i at aflæse sociale dynamikker mellem børn og lynhurtigt kan spotte og sætte ind overfor trivselsproblematikker og social eksklusion. Det er nyttigt i arbejdet med at forebygge og mindske skolevægring,” siger Frederikke Skaaning Knage, der ser et kæmpe potentiale i pædagogers faglighed i kampen mod skolevægring.

Foto: Jeppe Carlsen

Sådan vendes fravær til tilhør

Det samme gør underviser og forsker ved pædagoguddannelsen UC SYD Christina Holm Poulsen. Aktuelt arbejder hun på et BUPL-støttet forskningsprojekt, som netop undersøger, hvordan pædagogers faglighed kan være med til at vende børns skolefravær til skoletilhør. 

Hun har gennemført observationer i indskolingen på tre skoler og set, hvordan pædagoger skaber deltagelsesmuligheder for børnene i fællesskaberne i og på tværs af klasseværelset, skolegården og SFO’en.

”Megen forskning og mange indsatser har været rettet mod det enkelte barn eller familien. Vores projekt kigger mere på skolens fællesskaber, og her ligger der et uudnyttet potentiale i det almenpædagogiske arbejde. Pædagoger er uddannet til at arbejde med børnefællesskaber på nogle dynamiske og fleksible måder,” siger Christina Holm Poulsen, der på skolerne også har set pædagogers arbejde virke. 

Svær overgang

En dreng, som projektet følger, har haft ondt i maven og svært ved at komme i skolen. Der holdes en del møder, hvor også en psykolog deltager.

”Men en pædagog, som ser drengen i både skole og SFO, har fået blik for, at især overgangen til SFO kan være svær, fordi det i modsætning til klassen, hvor der er skema for aktiviteterne, er meget sværere at finde ud af, hvad man skal, og hvem man skal være sammen med. Så pædagogen hjælper drengen med at få lavet aftaler med kammeraterne, så han ikke bliver hægtet af,” fortæller Christina Holm Poulsen.

Har blik for børnene

Der er også en pige, som har tendens til at melde sig ud af fællesskabet. Men i stedet for at lade pigen trække sig, laver en pædagog en aktivitet sammen med hende, som får andre børn til flokkes om dem og giver pigen mulighed for at være med i fællesskabet.

”Pædagogfaglighed handler om at have blik for børn, som hænger lidt i børnefællesskabet, og hvordan man får dem med. Det afgørende for følelsen af tilhør er, at barnet oplever at bidrage, og at barnets bidrag bliver lyttet til og har værdi for andre,” siger Christina Holm Poulsen og husker et eksempel med en dreng, der ofte bliver irettesat, fordi han pjatter og forstyrrer meget i undervisningen. 

Meningsfuldte bidrag

”Så spørger en pædagog ham, om han har en leg, han har lyst til at lege. Drengen fjoller og siger grinende, at han vil lege ’det ved jeg ikke’. Pædagogen spørger, hvad legen går ud på, og han siger, det er noget med at kaste med nissehuer. Det minder lidt om dødbold, og de taler om, at en blød bold nok er bedre. Mange børn vil gerne være med til legen, og drengen oplever, at hans bidrag er meningsfuldt og værd at opholde sig ved. Sådan nogle oplevelser gør det lettere for ham at være i skolen,” siger hun.

Christina Holm Poulsen peger også på, at der er uudnyttede muligheder for, at pædagoger i overgange og i frikvartererne kan arbejde med det sociale i skolen, så det understøtter det faglige, og de to ting ikke bliver så adskilt.

Brug frikvartererne

”Hvordan frikvarteret forløber, har stor indvirkning på undervisningen i klasserummet. Og man kan med fordel have flere pædagoger og lærere ude med børnene i frikvartererne, hvor de kan se, hvem der går alene, og hvem der leger på tværs, og hvem der kommer i konflikter. Så kunne de hjælpe børnene ude i frikvarteret fremfor at skulle bruge tid på det i undervisningen, når børnene kommer påvirkede ind, og de voksne ikke ved, hvad der er sket,” siger forskeren, der erkender, at pædagogerne er for få i både skolegårde og SFO til for alvor at kunne sætte deres faglighed i spil.

”Man kunne forebygge meget mistrivsel og skolevægring, hvis der var pædagoger nok til at arbejde med den tidlige indsats. For det fordrer ikke specialviden. Det kræver almen pædagogfaglighed,” siger hun.

Flere pædagoger og lærere

Den trivselskommission, som regeringen har lovet at nedsætte inden årets udgang er allerede på trapperne, og den skal blandt andet have fokus på vilkår og normeringer i folkeskolen og kigge på pædagogiske rammer.

Kommissionens opgave er at undersøge, hvorfor flere børn får diagnoser, mistrives i skolen eller lider af skolevægring.

At der nu kommer fokus på at få flere lærere og pædagoger ud på skolerne til forebyggende arbejde, glæder Frederikke Skaaning Knage. 

Start med forebyggelse

Hun finder det mindst lige så vigtigt, som at pengene bruges på flere ressourcer til PPR eller på at styrke psykiatrien. 

”Der er en grund til, at børnene kommer til PPR og i psykiatrien, og børnene skal hjælpes. Men skulle vi ikke især sætte ind med forebyggende arbejde i de institutioner, folkeskoler og fritidsklubber, hvor børnenes liv udfolder sig. Så kan det være, at flere børn får lettere ved at være i skolen, og at både PPR og psykiatrien ikke bliver overbelastet,” siger Frederikke Skaaning Knage.

Foto: Jeppe Carlsen