Se de vigtige millioner på vej til pædagoger i finansloven

Dansk økonomi er bundsolid. Alligevel vil besparelser ramme børn og pædagoger næste år. Men BUPL-formand Elisa Rimpler ser også lyspunkter i regeringens forslag til ny finanslov.
En opbyggelig finanslov. Der er lyspunkter, men også rigeligt plads til forbedringer.
Der er milliarder i statskassen, men børn og pædagoger må alligevel vente længe på de millioner, som regeringens finanslovsforslag tiltænker dem.

Med de seneste måneders milliardfund i statskassen og udsigten til fortsat fald i inflationen kunne finansminister Nicolai Wammen (S) i år præsentere et ’lidt sjovere’ finanslovsforslag end de senere års krisebudgetter for statens økonomi.

”Dansk økonomi er bundsolid, og det skyldes ikke mindst, at vi igennem flere år har ført en klog og ansvarlig finanspolitik, som nok var kedelig, men som også gør, at vi står et rigtig godt sted i dag,” sagde han, da han torsdag den 31. august præsenterede SVM-regeringens bud på næste års finanslov. 

I maj fandt regeringen ekstra 16 milliarder kroner på kistebunden. Og op til offentliggørelsen af finanslovsforslaget blev der fundet yderligere 4 milliarder kroner i det økonomiske råderum at gøre godt med.

En lille saltvandsindsprøjtning på 650 millioner er som at lægge plaster på et blødende sår.

Elisa Rimpler, formand for BUPL

 

Masser af milliarder, men ingen gavebod

Milliardfund til trods er der ikke de store gaver at finde i årets forslag til en finanslov, som dog indeholder vigtige prioriteringer af eksempelvis uddannelse, den grønne indsats og kernevelfærd i regioner og kommuner. Kommunerne alene er tiltænkt ekstra 650 millioner kroner.

”Det løser ikke alle problemer, men det er et vigtigt bidrag,” siger Nicolai Wammen.

BUPL-formand Elisa Rimpler er dog ikke imponeret over håndsrækningen.

”Budgetloftet gør, at de kommuner, der har penge, ikke må bruge dem. Og mange andre kommuner kæmper med inflationssprængte budgetter og skal også spare. En lille saltvandsindsprøjtning på 650 millioner er som at lægge plaster på et blødende sår. Både børn og pædagoger i daginstitutioner og på hele fritids- og skoleområdet har yderligere besparelser i sigte. Det er dybt, dybt bekymrende i en tid, hvor vi vælter os i penge,” siger BUPL-formanden.

Milliontilskud til pædagoguddannelsen fortsætter

Dog er der også lyspunkter for pædagoger og børn i regeringens finanslov, der blandt andet tilgodeser pædagoguddannelsen ved at videreføre en midlertidig bevilling på 47,4 millioner kroner, som ellers ville være udløbet ved årsskiftet.

Og med universitetsreformen er der i finansloven yderligere afsat 200 millioner kroner årligt fra 2025, som fra 2029 stiger til 300 millioner kroner årligt. Pengene skal løfte en række professionsrettede velfærdsuddannelser, herunder pædagoguddannelsen.

”Jeg er glad for, at tæppet ikke bliver revet helt væk under pædagoguddannelsen. Det er et lyspunkt, for tilskuddet stod til at forsvinde nu, uden at der er kommet et bud på en reform, der investerer i uddannelsen. Men jeg er samtidig bekymret for, at vi nu skal vente helt til 2025, før der sker en egentlig styrkelse af pædagoguddannelsen,” siger Elisa Rimpler.

Svageste skoleelever får håndsrækning 

BUPL-formanden ser positivt på, at finanslovsforslaget prioriterer penge til folkeskolen.

Regeringen lægger op til at understøtte de 10 procent svageste elever i folkeskolen gennem intensive undervisningsforløb i små hold. I 2024 vil man afsætte 35 millioner kroner til formålet, og fra 2028 er beløbet 500 millioner kroner årligt.

”Jeg håber, at pengene kommer helt ud på de enkelte skoler, så de får stor frihed til fagligt at tilrettelægge forløbene, så de giver mening for børnene og de ansatte,” siger Elisa Rimpler.

500 millioner at forhandle om

Regeringen har flertal i sig selv og har kun afsat 500 millioner kroner i rest til at forhandle med oppositionspartierne om. 

Finansministeren håber dog på et bredt forlig om næste års finanslov, og regeringen foreslår, at forhandlingsreserven bruges på grøn omstilling og velfærd.

”Vi har i den grad brug for pengene, så jeg håber, der vil være nogle partier, der siger, at når vi nu står med så kæmpestort et økonomisk råderum, så er det nu, vi skal investere i både velfærd og uddannelse. Vi skal ikke vente, for det gør kun ondt være,” siger Elisa Rimpler.

Her er finanslovmillionerne med betydning for pædagogområdet

  • Regeringen afsætter en milliard kroner årligt til at løfte velfærden. 650 millioner kroner går til kommunerne, og de resterende 350 millioner til regionerne. 
  • Regeringen ønsker at løfte kvaliteten af pædagoguddannelsen: I 2024 med en bevilling på 47,4 millioner. Beløbet svarer til den midlertidige bevilling, der ellers udløber med udgangen af i år. Herudover er der med universitetsreformen afsat 200 millioner kroner årligt fra 2025 stigende til 300 millioner kroner fra 2029 til de professionsrettede velfærdsuddannelser. Udmøntning af midlerne aftales med forligspartierne. 
  • Regeringen vil løfte de 10 procent svageste elever i folkeskolen gennem intensive undervisningsforløb i små hold. I 2024 ved at afsætte 35 millioner kroner til et særligt tilrettelagt forløb, som skal give eleverne bedre læse- og matematikfærdigheder. I 2027 stiger det afsatte beløb til 310 millioner kroner, og fra 2028 afsættes 500 millioner kroner årligt.

Derudover ønsker regeringen at...

Afsætte 900 millioner kroner årligt fra 2030 til erhvervsuddannelserne. 500 millioner kroner tages fra det økonomiske råderum, mens de 400 millioner findes ved uddannelsesreformen. 

Permanentgøre uddannelsesløftet målrettet erhvervsuddannelser i brancher, hvor der er mangel på arbejdskraft. Her gives mulighed for at opkvalificere sig på 110 procent af dagpengesatsen.

Oprette en akut psykiatrisk linje. Ud over akuttelefonen lægger regeringen op til at øge bevillingen til psykiatrien i 2024. Ønsket er, at psykiatrien skal have 3,2 milliarder kroner mere i 2030 end i dag.

Hæve befordringsfradraget med 100 millioner kroner årligt de næste fire år. Fradraget gør det billigere at bo i udkantsområderne af Danmark og mere attraktivt at pendle efter arbejde.

Læs regeringens forslag til finanslov 'Fremtidssikring af Danmark 2024' her

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.