Topforskers spådom: Pædagoger har aldrig været tættere på ekstraordinært lønløft

Pædagogerne har et lønefterslæb. Hvor stort er problemet, og hvordan kan det løses? Det ser en lønstrukturkomité på. ”Man har ikke været tættere på et ekstraordinært lønløft til pædagoger, end man er nu,” siger arbejdsmarkedsforsker.
håndører løn løntjek penge
Pædagoger har et lønefterslæb. Og det er ikke gjort med småmønter, hvis der skal rettes op på det.

Pædagoger får en lavere løn end ansatte i de fag, der typisk tiltrækker mænd. Sådan har det været, siden tjenestemandsreformen i 1969 indplacerede typiske kvindefag lavt i et lønhierarki, der har været som støbt i beton og er endt med at fastholde blandt andre pædagoger på en lavere løn. 

Men nu dages det måske. For der er en lille betonknuser på vej ind i løndannelsen på det offentlige område: lønstrukturkomiteen. 

Den blev nedsat sammen med det lovindgreb, der i august 2021 standsede sygeplejerskernes strejke for en højere løn. Opgaven er at finde ud af, om nogle faggrupper i det offentlige får for lidt i løn, og hvordan man så kan løse det problem. 
Lønstrukturkomiteen skulle have offentliggjort sin rapport ved udgangen af 2022, men den nye regering har udsat offentliggørelsen, til overenskomstforhandlingerne på det private område er afsluttet og godkendt her i foråret 2023.
 

Pædagoger ligger 10 procent under gennemsnittet

Men der er allerede sluppet beregninger ud fra komiteen. De viser, at pædagoger lønmæssigt ligger lavest blandt faggrupper med en mellemlang videregående uddannelse. Faktisk halter pædagoglønnen 10 procent efter gennemsnitslønnen.

Det svarer til BUPL’s egne beregninger, som viser, at pædagogers gennemsnitsløn er 4.000 kroner lavere om måneden end gennemsnittet for offentligt ansatte med en mellemlang videregående uddannelse.

Det er svært allerede nu at pege på, hvilke grupper der skal have et lønløft, mener Mikkel Mailand, forskningsleder ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet.

”Det er for tidligt at sige noget om konkrete løfter til konkrete grupper. Den politiske dagsorden har også flyttet sig, for nu handler det ikke kun om ligeløn, men også om rekrutteringsproblemer. Der kan være forskel på, hvem der scorer højt på ligelønsproblemer, og hvem der har store rekrutteringsproblemer,” siger han.

Læs om BUPL's kamp for højere løn til pædagoger her

Pædagoger står stærkt i kampen om lønløft

Pædagogerne kan dog stå stærkt, når lønstrukturkomiteens arbejde skal udkrystalliseres. Det vurderer arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl, lektor ved Aalborg Universitet. 

”Man har ikke været tættere på et ekstraordinært lønløft til pædagoger, end man er nu. Vinduet til forandring står åbent. De anbefalinger, som lønstrukturkomiteen kommer frem til, skal flugte med det, som man ønsker politisk, og hvis de ting falder ud til den rigtige side, set med pædagogers øjne, så tror jeg godt, der kan ske noget,” siger han. 

Men der er lang vej igen, før pædagoger kan få en retfærdig løn, erkender BUPL’s formand, Elisa Rimpler:
”Der skal være politisk velvilje til at ville løse lønproblemet,” siger hun.

Derudover skal man også have fundet ud af, hvordan man vil løse problemet, og lægge en plan, som sandsynligvis vil strække sig over flere overenskomster, påpeger hun.

Læs også: Støbt i beton: Derfor er det så kompliceret at give pædagoger højere løn

BUPL-formand: Lønstigning kommer ikke af sig selv

Der skal komme en bedre løn til pædagoger i kølvandet på komiteens rapport, fastslår BUPL’s formand, Elisa Rimpler.

”Men det kommer ikke af sig selv. Hvis vi skal få bugt med lønefterslæbet, kræver det et stærkt fællesskab, hvor alle pædagoger trækker med. Hvis vi virkelig vil have gjort op med lønefterslæbet, skal vi alle sammen stå op for det, for jeg kan ikke gøre det alene som forhandler,” siger hun.

Vi skal kunne mærke et lønløft

Signe Sørine Andersen, nyvalgt bestyrelsesmedlem i BUPL Hovedstaden, er klar til at kæmpe for en højere løn, og det kan kun gå for langsomt med et lønløft til pædagoger.
”Jeg er klar over, at vi ikke kan få en lønstigning på 4.000 om måneden på én gang. Men lønnen skal stige mere end 200 kroner. Vi er nødt til at kunne mærke det. Når der har været et stort lønefterslæb i så mange år, skal det gå hurtigt med lønstigningerne. For nu er det vores tur,” siger hun. 

Læs hele Børn&Unges tema om lønløft til pædagoger her
 

Det skal lønstrukturkomiteen

Komiteens opgave er at analysere lønstrukturerne og lønudviklingen i det offentlige og belyse mulighederne for at udvikle løndannelsen indenfor rammerne af den danske model, hvor arbejdsgivere og arbejdstagere sammen aftaler løn og arbejdsvilkår ved overenskomstforhandlingerne. 

Kilde: Lønstrukturkomiteen

Det vil regeringen

Der er rekrutteringsproblemer flere steder i den offentlige sektor, og nogle steder vil problemerne blive større frem mod 2030.  Problemet kan ikke løses med ét tiltag, men regeringen anerkender, at løn og arbejdsvilkår også har betydning for mulighederne for at fastholde og rekruttere dygtige og engagerede medarbejdere. Derfor vil regeringen invitere arbejdsmarkedets parter til trepartsforhandlinger om udmøntning af en ekstraordinær ramme på en milliard kroner i 2024, stigende til tre milliarder kroner i 2030 til løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd.

Kilde: SVM’s regeringsgrundlag ’Ansvar for Danmark’
 

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.