Så stor er uligheden: Pædagoger mangler millioner i livsindkomst 

I 2023 er der stadig kvindekampe at kæmpe. En vigtig kamp for pædagogerne er opgøret med faggruppens mangeårige lønefterslæb og kravet om løn efter uddannelsesniveau frem for såkaldt ’kvindeløn’.

For sammenlignet med andre faggrupper med samme uddannelsesniveau – og særligt de faggrupper, som tæller flest mænd – går pædagoger i dag glip af flere millioner kroner i livsindkomst.

Det dokumenterer en ny analyse af forskellige faggruppers disponible livsindkomst, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE-rådet, har udført for BUPL.

Disponibel livsindkomst er de penge, man har mellem hænderne til at skabe rammerne for sit liv set over hele livet, forklarer økonom og analysechef i AE-rådet Emilie Agner Damm. 

"Det handler om, hvor og hvordan man har råd til at bo. Hvilken bil kan man købe? Og hvor meget kan man tage på ferierejser? Jo lavere løn man får, og jo mindre man stiger i løn gennem livet, jo mere begrænset vil man være i forhold til sådan nogle ting. I analysen kan vi se, at pædagoger ligger lavt i livsindkomst, og også at traditionelle kvindefag gør det. Så især pædagoger vil ofte være mere begrænset i deres levevilkår end mange andre faggrupper med en mellemlang videregående uddannelse,” siger hun.

Går glip af tre gange lottogevinst

Set over et arbejdsliv er pædagogers gennemsnitlige disponible livsindkomst efter skat på 16,4 millioner kroner. Til sammenligning har læreren 19,7 millioner kroner, politibetjenten 21,5 millioner og bygningskonstruktøren 25,9 millioner kroner at gøre godt med, viser analysen.

Dermed får pædagogerne over tre millioner kroner mindre ud af deres mellemlange videregående uddannelse end de lærere, de ofte deler arbejdsplads med. Og BUPL-formand Elisa Rimpler finder det dybt urimeligt.

”Tre millioner kroner over et liv er virkelig mange penge. Hvem har ikke tænkt: Hvad ville jeg gøre, hvis jeg vandt en million? Den gevinst går pædagoger glip af gange tre over et liv. Det synes jeg ikke er i orden,” siger hun og pointerer, at det jo ikke bare handler om lønnen på lønsedlen, men vilkårene mange år frem.

”Løn er jo ikke bare et tal. Løn bestemmer, hvor vi kan bo, og hvilke muligheder vi har i livet. Og det påvirker også fordelingen af barsel, hvem der går ned i tid for at få tingene på hjemmefronten til at hænge sammen, og hvad vi har til os selv, når vi bliver gamle,” siger Elisa Rimpler.

Mandsdominerede fag scorer livsindkomsterne

BUPL-formanden efterlyser et lønopgør, der skal løfte pædagogers løn op på niveau med de mellemlange videregående uddannelser, som pædagogfaget i dag matcher uddannelsesmæssigt, men stadig ligger lønmæssigt lavere end (Se grafen nedenfor).

Årsagen skal findes i tjenestemandsreformen i 1969, der indplacerede pædagogfaget og andre typiske kvindefag i et lavtlønshierarki, fordi kvindernes løn dengang mest blev anset som et supplement til mandens løn. 

I AE-rådets opgørelse over fagenes ulige livsindkomster kan man stadig se kønsforskellene. Her fremgår, at mange faggrupper med en høj andel mænd scorer en høj livsindkomst, mens faggrupper med en høj andel kvinder ofte ender med en lav livsindkomst.

”Vi kan tydeligt se at pleje- og omsorgsfag ligger lavere i livsindkomster end de mere tekniske og typisk mandedominerende fag. Så for eksempel ligger pædagogerne lavere end diplomingeniørerne, og social- og sundhedshjælperne ligger lavere end elektrikerne og maskinteknikerne,” fortæller analysechef Emilie Agner Damm.

Vil ikke have ’kvindeløn’  

Sådan skal det ikke fortsætte, lyder det fra BUPL, der organiserer knap 80 procent kvinder og godt 20 procent mænd.

”Kvindefag er stadig lavtlønsfag, selvom vi skriver 2023. Pædagogers historiske lønefterslæb er et levn fra en tid, hvor kvinder var et felt på deres mands selvangivelse. Det kræver et opgør. Vi vil ikke have kvindeløn. Vi vil have den løn, som vores uddannelse er værd. Pædagoger tjener i gennemsnit 4.000 kroner mindre om måneden end andre offentligt ansatte med en mellemlang videregående uddannelse. Vi får kort sagt ikke den løn, som vores uddannelse berettiger til,” pointerer Elisa Rimpler. 

Hun er klar over, at pædagogerne ikke vil kunne indhente lønefterslæbet inden for den økonomiske ramme ved overenskomstbordet, uden at der er andre faggrupper, der vil skulle acceptere at gå ned i løn. Og det er ikke vejen at gå, mener hun.

”Det er hverken fair eller realistisk, og derfor er der brug for en lønpulje og en langsigtet økonomisk plan for at komme pædagogernes lønefterslæb til livs over en årrække,” siger BUPL-formanden.

Lønpulje i regeringsgrundlaget

Den langsigtede plan arbejder BUPL hårdt for bliver en del af udkommet af den lønstrukturkomité, som er i gang med at kortlægge lønefterslæbet for både pædagoger og andre kvindedominerede faggrupper. Komitéens arbejde forventes at få betydning, når der i foråret 2024 skal forhandles ny overenskomst for de offentligt ansatte.

"Det løser sig helt sikkert ikke på én gang, men vi arbejder benhårdt på, at det resulterer i et lønløft til pædagoger, der kan mærkes, og en plan for, hvordan vi indhenter det resterende," siger Elisa Rimpler.

SVM-regeringen her i sit regeringsgrundlag bebudet tre milliarder kroner til bedre løn- og arbejdsvilkår, og pengene skal blandt andet løse den rekrutteringsudfordring, der omfatter både sygeplejersker og pædagoger.

Dog vil det kræve to milliarder kroner fra statskassen alene at løfte pædagogers løn med de 4.000 kroner, faggruppen i dag halter bagefter.

"Skal vi løse rekrutteringskrisen, er det nødt til at blive mere attraktivt – også økonomisk – at være pædagog," fastslår Elisa Rimpler.

Et spørgsmål om prioritet

Analysechef i AE-rådet kalder det et spørgsmål om prioritet, hvorvidt der er penge i dansk økonomi til at gøre op med pædagogers lønefterslæb.

”Det er jo en politisk prioritering, men der er sat tre milliarder kroner af i regeringsgrundlaget, så dem er der i hvert fald plads til at fordele. Vil man finde flere penge, så skal der jo spares et andet sted,” siger Emilie Agner Damm.

Økonomen vil ikke kommentere det politiske, men siger, at pædagoger varetager et enormt vigtigt arbejde.

”De står for fremtidens arbejdsstyrke, og med økonombrillerne på kan man sige, at pædagoger ikke alene hjælper børn til at trives. De danner også børnene til livet og skolen og til at blive de mennesker, der skal drive dansk økonomi fremadrettet. Sådan en vigtig opgave, som pædagogerne har, skulle gerne afspejle sig i effekten af deres uddannelse,” siger Emilie Agner Damm.

.