Fik du læst: Den hotteste pædagogiske forskning fra 2024

På ti år er antallet af børn, der har diagnoserne ADHD og autismespektrumforstyrrelse, steget til omkring det dobbelte. Men børnene har ikke flere symptomer, viser store undersøgelser. Forskere og pædagoger efterlyser et system, hvor børn kan få særlig støtte også uden en diagnose.

Omsorg er en krævende pædagogisk opgave i daginstitutioner, som er fuldstændig afgørende for børnene. Men den professionelle omsorg er fraværende i politiske dokumenter på området. Et kæmpe svigt ifølge forsker Lone Svinth.

Legen er trængt i børns liv. Pædagoger skal spille en langt mere aktiv rolle for at skabe legemiljøer, hvor fantasien kan udfolde sig, lyder budskabet fra Ditte Winther-Lindqvist, som har undersøgt hvordan det kan gøres.

Der er overvældende enighed blandt ledere om, at forberedelsestid til pædagoger styrker kvaliteten. Men foruroligende mange pædagoger har næsten ingen tid til forberedelse, viser ny forskning om forberedelsestid i daginstitutioner.

Stigende krav til blandt andet dokumentation og evaluering øger behovet for rum til faglig udvikling. Og det kan ikke bare foregå, mens man gynger med børnene på legepladsen, understreger forsker bag opsigtvækkende undersøgelse af pædagogers forberedelsestid.

De seneste 10 år er der sket en markant stigning i kommunernes brug af forskellige koncepter og metoder i pædagogisk praksis, viser helt ny kortlægning. Koncepter, som er udviklet til specialbørn, bliver nu udbredt til at omfatte alle børn, fortæller forskeren bag, Christian Aabro.

Det kan være meget stille børn, men også børn, der let kommer i konflikt, eller som er udadreagerende. Nogle børns umiddelbart sociale vanskeligheder kan skyldes den endnu ret ukendte sprogforstyrrelse Developmental Language Disorder (DLD). Omkring 1 ud af 14 børn har DLD. Her lærer du at forstå den skjulte sprogforstyrrelse.

Tre års indstillinger til Politikens Pædagogpris giver et unikt indblik i, hvilke egenskaber hos pædagoger, som forældre og kollegaer fremhæver som særligt prisværdige. Forsker Christian Aabro har analyseret indstillingerne og fundet et fremtrædende mønster.

Forsker Alison Clark vil skrue ned for tempoet i det pædagogiske arbejde – og i børns liv og hverdag. Med bogen ’Slow knowledge and the unhurried child’ bringer hun erfaringer fra pædagogisk praksis i 11 lande, herunder Danmark.

Forsker Maja Plum fik øje på et særligt mønster blandt børn og pædagoger i vuggestuen. Hun argumenterer for, at vi må udvide tilknytningsbegrebet, for teorien baserer sig på studier af mor-barn-relationen, som adskiller sig meget fra virkeligheden i en daginstitution.

I rapporten ’Pædagogisk kvalitet i SFO og klubtilbud’ peger pædagoger og ledere især på fire ting, som løfter kvaliteten i fritidspædagogikken. Læs om de fire ting, og brug dem eventuelt til at diskutere jeres egen kvalitet.

Hver tredje unge kvinde og hver femte unge mand har dårligt mentalt helbred, viser ny undersøgelse. Årsagerne til mistrivslen er blandt andet præstationspres, individualisering og psykologisering, mener eksperter. Fritidslivet og fritidspædagogikken kan være med til at øge trivslen.

Frikvarteret kan være hårdt for børn, som i forvejen har det svært i skolen. Ny forskning viser, at der er et kæmpe uudnyttet potentiale for netop at bruge frikvartererne til at forebygge mistrivsel og skolevægring. Og pædagogerne bør få en afgørende rolle, mener forskerne.