Dilemma: Hvornår er det i orden at gribe fysisk ind overfor børn?

Hvornår er det etisk forsvarligt at gribe fysisk ind overfor børn og unge? Og hvordan lærer man børn om demokratiske værdier, hvis man selv tager udemokratiske metoder i brug? Det diskuterer panelet i denne podcast.
Dreng med hånd på skulder
Pædagogen Petra er i tvivl om, hvorvidt hun håndterede en potentielt farlig situation korrekt. Kunne hun have handlet anderledes? Lyt til panelets overvejelser i podcasten.

Efter en konflikt mellem nogle af børnene i 2.B løber Ida skrigende væk. Pædagogen Petra ser, at Ida har kurs mod vejen, og reagerer. Hun stiller sig i vejen og slår armene om hende. Hun forsøger at holde hende i ro, mens Ida kæmper for at slippe fri.

”Jeg slipper dig, når du er rolig, så vi kan tale sammen,” siger Petra igen og igen, og til sidst bliver barnet roligt.

Men bagefter bliver Petra i tvivl. For hvordan kan hun lære børnene, at det er forkert at bruge magt og tvang overfor andre, når hun gør det selv?

Hvornår er det i orden at bruge magt overfor børn? Og hvad kunne man gøre i stedet for? Det diskuterer panelet i denne udgave af Dilemma.

Medvirkende:

Maj Luffe Andersen, leder i Børnehuset Gnisten.

Lauge Christiansen, pædagog på Højvangskolen i Svenstrup.

Marianne Gilbert, tidligere forkvinde for BUPL i Aarhus.

Vært: Bille Sterll, journalist.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.